Søg
Bebyggelse på værfter
stramme tilbage i 1100-tallet, hvor friserne indvandrede i området og medførte denne byggeskik. Frisernes byggeskik udviklede sig gennem 1500 og 1600 tallet til den specielle gårdtype, der kaldes "Haubarg" [...] Bebyggelsen på værfterne er i det væsentligste præget af den slesvigske byggeskik, der præger området som helhed. Den særlige byggeskik med de grundmurede huse, adskiller sig væsentligt fra landbyggeskikken [...] sen. Det hårde vejrlig og truslen om stormflod, har været medvirkende til at skabe den særlige byggeskik, ligesom det har været afgørende for denne bygningstype, hvilke byggematerialer man kunne skaffe
Informationsbladene om vedligeholdelse og istandsættelse
om gode råd til vedligeholdelse. Informationsbladene 1. Arkitektur og byggeskik 1.1 Egnsbyggeskik på landet før 1930 1.2 Byggeskik i byerne før 1930 1.3 Byhusenes arkitekturhistorie 1480 – 1930 1.4 Et [...] baseret på traditionelle metoder og materialer. Der er desuden afsnit om arkitekturhistorie og byggeskik, gode råd om planlægning af byggeprojekter samt mere specielle emner som marmoreringsteknik og
Sydvestjysk klassicisme i købstæderne
ARKITEKTUR OG BYGGESKIK I materialer og byggeskik er den sydvestjyske klassicisme tæt knyttet til den traditionelle byggeskik og det slesvigske længehus – men hvor den traditionelle byggeskik følger et fast [...] (11) Detaljer i hvid kalk i kombination med det røde murværk er et kendetegnende for sydvestjysk byggeskik. (12) Ribe, Nygade 6. Opført 1827 – senere ombygninger. Den sydvestjyske klassicisme præger også
Tønder - Vestbyen
selve bebyggelsen langs Strucks Allé, Viddingherredsgade og Markgade, der er præget af preussisk byggeskik omkring 1890, samt de to markante anlæg i området, Tønder Banegård, opført 1887, og Victoria Bryggeriet [...] de fleste bygninger, der er opført som lejeboliger for flere familier, er bygget efter preussisk byggeskik med trempelopbygning af øverste etage, en taghældning på ca. 30 grader og ofte oprindeligt med let [...] er i Tyskland, der ikke fulgte den traditionelle bygningsskik, men som var præget af preussisk byggeskik i sidste del af 1800-tallet. Kun få bygninger i det udpegede kulturmiljø er præget af egentlige
Juvre og Toftum
var præget af velstanden i forbindelse med hvalfangst og søfart. Byggeskikken afspejler den tætte forbindelse til nordfrisisk byggeskik med grundmurede huse, oftest vinkel- eller T-formet, eller som det [...] Sild og Føhr og med stråtag med halvt afvalmede gavle. Husene er ofte opført i flere etaper, og byggeskikken har holdt sig helt op til slutningen af 1800-tallet, hvor der blandt andet i Toftum er flere eksempler
Christiansfeld bliver en del af et nyt transnationalt verdensarvssted
kirkebygning, kendt som Salshuset. Arkitekturen er enkel med stærke fællestræk på tværs af lokal byggeskik, og i bebyggelserne ses også eksempelvis skoler, præsteboliger og gæstehuse. Samtidig danner byerne
Sønder Sejerslev
Man bør fremover undgå nyere materialer og byggetekniske løsninger, der er fremmede for ældre byggeskik – f. eks plasticvinduer, nye termovinduer med sprosser, maling/pudsning af facader opført i blank [...] et syd for Sejerslevvej, er en af byens gamle gårde. Det nuværende stuehus er påvirket af tysk byggeskik og opført i 1907. (11) Den gamle Landsbysmedjen på Sejerslevvej 2 er knyttet til den centrale bydannelse [...] cementpuds. (13) Landsbyens forsamlingshus på Sejerslevvej 3 er opført i 1910 med præg af bedre byggeskik. Huset har fået nye vinduer, ny dør og nyt tag, men bygningen har bevaret det karakteristiske murværk
Tønder - Leos Allé
bevidst byplanlægning, er gennemgående markante ved deres præg af vestslesvigsk hjemstavnsstil/Bedre Byggeskik. Gadeforløbet er endvidere markant ved ikke at have nedlagte forretninger. At gaden var tænkt som [...] opført i løbet af 1920’erne og 1930’erne i en blanding af vestslesvigsk hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik. Mod byen er villakvarteret afgrænset, også synsmæssigt af den nu nedlagte, men stadigt eksisterende [...] arkitektonisk. Bebyggelsen danner en bygningsmæssig helhed med sin blanding af fine huse i Bedre Byggeskik og sønderjysk hjemstavnsstil og mere anonyme huse, der dog har stor betydning som markering af
Møgeltønder, Schackenborg og domænegården Røj
der er præget af hjemstavnsstilens nytænkning af vestslesvigsk byggeskik, og som har været udgangspunkt for byggestilen Bedre Byggeskik, også kaldet Møgeltønderstilen. Møgeltønder Sønderby er en selvgroet [...] hovedbygningen er en stor rødstensvilla med mansardtag, et godt eksempel på den tyske udgave af Bedre Byggeskik-bevægelsen. Arkitekten er Lauritz Thaysen, Tønder. Opdateret 25. februar 2020 Genvej tilbage til
Grænseovergangen ved Sæd Grænse
som en af folket valgt grænse helt enestående i verden. Toldbygningerne ved Sæd er opført i Bedre Byggeskik og er vigtige eksempler på de kvalitetsprægede bygninger med lokalt vestslesvigsk tilsnit, som blev [...] toldgrænsekorpset) var blevet nedlagt. Arkitektur Toldbygningerne ved Sæd og Møllehus er opført i Bedre Byggeskik. Toldbygningen i Møllehus er fra 1923, i Tønder Kommuneatlas er den klassificeret som meget bev