KIP
En kortlægning af de kulturhistoriske interesser er en forudsætning for at kunne udpege de værdifulde kulturmiljøer i byerne og i det åbne land. Hertil findes en metode, som er udviklet, mens amterne havde ansvaret for kulturmiljøerne i det åbne land (i regionplanlægningen). Men metoden kan også anvendes i byområder. Metoden er beskrevet i publikationen "Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen", og den kan fortsat anvendes som inspiration for kommunernes planlægning.
Læs publikationen "Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen"
KIP metoden består af to faser:
Fase 1: Kortlægning og beskrivelse
Kortlægning og beskrivelse af de kulturhistoriske interesser i området/kommunen sker ved at indsamle kulturhistorisk viden gennem litteratur- og kortstudier, i centrale registre, hos de kulturhistoriske museer, på lokalarkiver samt gennem besigtigelse.
I publikationen "De kulturhistoriske interesser i landskabet" er beskrevet vigtige kulturhistoriske grundelementer, der karakteriserer det danske landskab på forskellig vis. Det kan være den jordbrugsmæssige udnyttelse af landskabet, der afspejles i landsbyer og enkeltgårde, hovedgårdslandskaber og husmandsudstykninger. Eller det kan være kystsamfundenes blandingsøkonomi, der afspejles i fiskerlejer og skipperbyer, ladepladser og færgeanlæg samt rekreative anlæg. Det kan også være infrastrukturen, landindustri- og råstofmiljøer, industrialiseringens andelsanlæg og stationsbyer. I byerne kan det være forskellige slags bykvarterer, strøg, havneområder etc. Udviklingen føjer hele tiden yderligere elementer til, f.eks. industrisamfundets fabrikker, velfærdsamfundets institutioner, tekniske anlæg etc.
Til karakterisering af det førindustrielle landskabs kulturhistoriske hovedtræk kan man anvende "Kulturhistorisk inddeling af landskabet", også kaldet bygdeindelingen. Publikationen beskriver den regionale ressourceøkonomi og de næringsgeografiske forhold omkring år 1800.
Læs publikationen "De kulturhistoriske interesser i landskabet"
Til inspiration for en karakterisering af industrisamfundet kan anbefales "Industri, industri. 25 stk. dansk kulturarv", "Industrisamfundets Havne 1840-1970" samt temanummeret "Industrimiljøer" (Den Jyske Historiker).
Fase 2: Afgræning, prioritering og udpegning
Foreløbig udpegning af områder eller miljøer, der skal analyseres nærmere for at kunne afgrænse og prioritere kulturmiljøer. I denne fase indgår også overvejelser over, hvilke virkemidler der kan sikre de enkelte miljøer.
De kulturhistoriske interesser i landskabet
Bogen indeholder en beskrivelse af de vigtigste kulturhistoriske elementer og strukturer i det åbne land, som kan indgå i kommuneplanens redegørelse for kulturarven.
Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen
Eksempler og anvisninger for arbejdet med kortlægning, afgrænsning, prioritering og udpegning af kulturmiljøer. Publikationen er lavet til amternes regionplanlægning, men kan stadig bruges som inspiration til kommuneplanlægningen.
Kulturhistorisk inddeling af landskabet
Den kulturhistoriske inddeling af landskabet kaldes også bygdeinddelingen, fordi landet klassificeres i ager-, skov-, hede-, marsk- og kystbygder. Publikationen beskriver den regionale ressourceøkonomi og de næringsgeografiske forhold omkring år 1800.