20. Københavns luftforsvar ved Sigerslev og Ejbybro

For at kunne beskytte hovedstaden mod luftangreb blev der under Den Kolde Krig opstillet en ring af luftværnskanoner og siden af luftværnsmissiler i en vis afstand rundt om København.

På Stevns blev der i 1959-61, i 1964 og igen i 1984 opført i alt tre luftværnsmissil-batterier ved Sigerslev, Stevns Fyr og ved Stevnsfort udrustet med NIKE- og HAWK-missiler. De havde en rækkevidde på 30-160 km og kunne nedskyde angribende fly fra Warszawapagten, inden de kom ind over København.

Københavns Luftforsvar blev fra 1954 styret fra Ejbybrobunkeren, der ligger ved Vestvolden i Rødovre. Fra det store operationsrum var der forbindelse til radarstationerne, der overvågede luftrummet, og til kanon- og missilbatterierne omkring København.

I de næste 17 år var Ejbybrobunkeren bemandet døgnet rundt og klar til kamp, hvis den kolde krig blev varm. I 1971 blev kommandocentralen flyttet fra Rødovre til Vedbæk. Ejbybrobunkeren blev herefter brugt af forsvaret til forskellige andre formål. I en periode var den bl.a. fyldt med store computere, der blev brugt til fortrolig militær kommunikation i Forsvarets Integrerede Kommunikationssystem (FIKS).

Derudover fungerede Ejbybrobunkeren som forberedt krigshovedkvarter for Militærregion VI, dvs. de militære myndigheder, der skulle lede forsvaret af København og Nordsjælland.

Først i 2005 blev anlægget endeligt forladt af forsvaret og overdraget til Naturstyrelsen.

I 2012 blev Ejbybrobunkeren åbnet som en del af Oplevelsescenter Vestvolden i forbindelse med revitaliseringen af Københavns Befæstning. Luftforsvaret omkring København var gennem hele perioden på fem-minutters beredskab og kunne straks indsættes ved et angreb.