2. verdenskrigs kulturspor

Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 efterlod sig mange fysiske spor i landskabet. Mest kendt er nok rækken af bunkere på den jyske vestkyst, som hav og blæst i årenes løb har kastet rundt med, så de nu ligger som forladte klodser spredt på stranden. Verdenskrigens kulturspor er imidlertid mere end det.

De tyske betonanlæg vidner om et mørkt kapitel af danmarkshistorien, men det betyder ikke, at de helst skal glemmes. Også de mørke kapitler rummer en vigtig erindring, og derfor bør vi tage vare på mindesmærkerne fra 2. Verdenskrig. Ingen af de tyske anlæg er fredede efter bygningsfredningsloven, og de er endnu for unge til at blive beskyttet som fortidsminder efter museumsloven.

20 udvalgte krigsminder

Et registreringsprojekt i 1988-98 udpegede 20 særligt betydningsfulde anlæg fra 2. Verdenskrig. I 2021 har museumsinspektør Jens Andersen, Museum Thy, genbesøgt og beskrevet stederne for Slots- og Kulturstyrelsen. Tekst: Jens Andersen, red. Slots- og Kulturstyrelsen:

1. Marinekystbatteri og –flakbatteri ved Fanøs nordspids
2. Marinehovedkvarterskomplekset i hulvejen ved Esbjerg Havn
3. Marineflakbatteri i Femhøje nord for Esbjerg
4. Marineradarstilling ved Blåvands Huk
5. Luftwaffe radarstilling ved Blåvand
6. Tirpitzbatteriet ved Blåvand
7. Hærkystbatteriet ved Stauning
8. Hærkystbatteriet og Luftwaffe radarstillingen ved Houvig
9. Marinekystbatteriet umiddelbart syd for Hanstholm
10. Marineflakbatteriet i Hanstholms sydlige udkant
11. Dele af infanteriforsvaret af Hanstholm
12. Marinekystbatteri i Hanstholm
13. Marinekystbatteri syd for Løkken i Kettrup
14. Hærkystbatteri i den sydvestlige del af Hirtshals
15. Marineflakbatteri i Frederikshavns nordlige del
16. Marinekystbatteri i Frederikshavns sydlige udkant
17. Flyvestation Karup
18. Hovedkvartersanlægget ved Silkeborg Bad
19. Hovedkvartersanlægget på/ved Nyboder Skole
20. Marinekystbatteri på Dueodde

Det oprindelige registreringsprojekt er beskrevet i publikationen ”II. Verdenskrigs Kulturspor”. Projektrapport af Peter Thorning Christensen udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 1998.