Jelling-monumenterne

Nyere undersøgelser i Jelling ( 2006-2013) har ændret vores viden om datidens kongemagt, kristendommens påvirkning og indtog i Danmark. Haralds kongesæde med mindesten over hans forældre Gorm den Gamle og dronning Thyra er Danmarks vigtigste historiske monument. Den er den ældste dokumentation for, hvordan og hvornår danskerne blev kristne. 

Nationale symboler

Jelling-monumenterne - de to store gravhøje og de to runesten - har gennem generationer været nationale symboler på grundlæggelsen af den danske nation og dansk identitet. Det har de, fordi de for første gang i historien fortæller i både tekst og billeder om Danmark som nation og om danskerne som kristne.

Det nye er, at gravhøjene og runestenene sammen med en stor skibssætning har vist sig at ligge på et 360 x 360 m stort areal, som var omgivet af en solid palisade. Inden for palisaden lå også flere træhuse – ét af dem er forgængeren for stenkirken, hvis ældste dele er fra 1000 tallet.

Monumenterne er samtidig en fortælling om Jelling som et politisk magtcentrum for kongen Harald Blåtand, der på det tidspunkt byggede store ringborge rundt om i landet, udbyggede Danevirkevolden ved Danmarks sydgrænse og opførte den store bro ved Ravning Enge som en manifestation af sin magt.

Stenenes fortælling om danskerne

De to runesten står foran den hvide kirke imellem de to gravhøje - Nordhøjen og Sydhøjen - i Jelling by. Den lille runesten er Kong Gorms sten, som han rejste til minde om sin kone Dronning Thyra. På den står der i lodrette bånd, som det er normalt på runesten, følgende tekst: ”Gorm konge gjorde disse kumler (dette mindesmærke) efter Thyra sin kone, Danmarks pryd”. Det er første gang i Danmarkshistorien, at ordet ”Danmark” står skrevet. Den store runesten er kong Haralds mindesten over sine forældre Gorm og Thyra. Den er samtidig et vidnesbyrd om Haralds egne bedrifter som konge af Danmark, for der står følgende: ”Harald konge bød gøre disse kumler (dette mindesmærke) efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”. På stenen skriver Harald Blåtand altså, at han vandt hele Danmark og Norge, han beherskede altså ikke hele Danmark, da han overtog kongemagten. Byggeriet af de fem ringborge rundt om i landet kan ses i sammenhæng med, at han indlemmede Nordjylland, Fyn og Sjælland i riget.

Danmarks dåbsattest

På den store runesten fortæller Harald, at han gjorde danerne kristne. Runestenen viser derfor Danmarks officielle overgang til kristendommen som statsreligion. Derfor kaldes den store runesten for ”Danmarks dåbsattest”.

Det danske pas siden 1996-97 viser både Kristusfiguren, det store dyr og slangen fra den store sten i Jelling. Motivet blev valgt, fordi det er et symbol på dansk identitet, men også fordi mønstrets komplicerede struktur gør det svært at forfalske.

Stenen blev rejst omkring år 965. Harald havde politiske grunde til at overgå til kristendommen og skrive det på stenen som vidnesbyrd. Han var nemlig under stort pres fra Europas største magt, den kristne tysk-romerske kejser syd for grænsen, og stenens budskab kunne måske have forhindret en invasion. Men man ved det ikke med sikkerhed.

Dyr, slange og Kristus på korset

Den store runesten har formentlig været malet med stærke farver og er ved sin reliefteknik, sin indskrift og billedfremstilling et fuldstændigt nybrud.

Stenen har tre sider. En tekstside med inskription i vandrette linjer, der er udformet som i et latinsk, kristent manuskript, en billedside hvor et stort dyr er i kamp med en slange, og endnu en billedside, hvor Kristus afbildes med korsglorie, vidt åbne øjne og udstrakte arme. Dette billede er den ældste kendte fremstilling af Kristus på korset.

En høj af dimensioner

I vinterhalvåret 958/959 - ca. 6 år forinden opsætningen af runestenene - blev Gorm begravet i det hidtil største kongelige gravmonument i Danmark. I et gravkammer rejst som en træbygning, blev Gorm placeret med et overdådigt udstyr, som næppe blev overgået i samtiden. Over gravkammeret blev der opført en enorm gravhøj - Nordhøjen i Jelling - med en diameter på omkring 62 meter og en højde på 8 meter. Med gravkammeret og gravhøjen som centrum har der ligget en skibssætning med en længde på ca. 355 meter og med en bredde på mere end 70 meter. Det var kutyme i den hedenske tradition at begrave konger og højtstående personer i sådanne skibsformede stensætninger, hvor skibet på symbolsk vis skulle fragte den døde til dødsriget. Uden om skibssætningen har der været rejst en palisade, der har indrammet et firkantet areal på mere end 10 hektar.

Sydhøjen bygges hen over skibssætningen

Samtidig med opførelsen af det nye kristne monument - den store runesten med indskriften ”og gjorde danerne kristne” sløjfer man den hedenske skibssætning og opfører Sydhøjen hen over den sydlige del af skibssætningen.
Sydhøjen var under opførelse i år 965 og efter et ophold i byggeriet endelig færdig omkring år 970. Palisaden udenom skibssætningen blev også sløjfet, senest i slutningen af 900-tallet.

Den store runesten står i dag nøjagtig dér, hvor den blev placeret af Harald Blåtand for tusind år siden, nemlig midt mellem Sydhøjens og Nordhøjens centre og præcis på midteraksen mellem højene. Den samme midterakse, som også danner midteraksen i den ca. 355 m lange skibssætning.

Blåtand forstærker og forskanser

Efter Gorms død overtog Harald kongemagten, der har centrum i Jelling. Harald har brug for at markere sit territorium og forstærker befæstningerne ved landets tre handelsbyer Ribe, Århus og Hedeby/Slesvig.

Han forstærkede også Danevirke-voldene, der blev ca. 12 km lange. I årene 979 - 981 opfører han flere store ringborge: Fyrkat og Aggersborg i Nordjylland, Nonnebakken på Fyn, Trelleborg og Borgring på Sjælland.

I årene efter 980 blev der opført en imponerende bro ved Ravning Enge i Vejle Ådal. Broen er et vidnesbyrd om, at der har eksisteret et velfungerende vejnet i landet, hvor man kunne færdes sikkert og uhindret på alle årstider.

De kongelige monumenter i Jelling stedfæster kongerne Gorm og Harald til Jelling som centrum for dette kongedynasti, der begyndte i Jelling og blev Nordeuropas stærkeste magt.

Gorm den Gamles to begravelser

I forbindelse med kristendommens indførelse i Haralds regeringstid opførte man den første kirke i Jelling. Kirken ligger midt i mellem de to høje og udenom kirken ligger der i dag en kirkegård. Haralds kirkebygning er den første af tre træbygninger, der alle er brændt, og som efterfølges på det samme sted af den nuværende frådstenskirke.

I en af disse bygninger i Jelling er der indrettet et gravkammer under gulvet, lige foran det nuværende kor, hvor der blev gravlagt en person, som kan være kong Haralds far, Gorm den Gamle.

Som symbol på at danskerne var blevet kristne, blev Gorm måske flyttet fra sin oprindelige hedenske begravelse i Nordhøjen til en kristen begravelse foran alteret. Fundene i gravkammeret viser nemlig, at en person er blevet flyttet.

Haralds død

Harald Blåtand må være død omkring 985-986, desværre kender vi ikke hans gravsted. I følge Adam af Bremens krønike (nedskrevet omkring 1072) byggede Harald den første kirke i Roskilde, hvor han også selv blev begravet.

Et af mange folkelige sagn fortæller, at Harald blev dræbt af sin egen søn Svend Tveskæg, fordi Svend havde et mere hedensk syn og følte, at faderen var gået for hårdt til værks med indførelsen af kristendommen i Danmark. Harald flyttede kongemagtens tyngdepunkt fra Jylland til Roskilde på Sjælland til midten af det nye samlede kongerige, der omfattede hele Danmark. Haralds søn, Svend Tveskæg (ca. 986 - 1014), erobrede England i 1013, og Haralds barnebarn, Knud den Store (1019- 1035), blev konge over et Nordsøimperium med Danmark, betydelige dele af det nuværende Sverige, Norge og hele England. Det nutidige danske kongehus kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Harald Blåtand og hans far, Gorm den Gamle, og det danske monarki er således blandt de ældste i verden. 

Af arkæolog Torben Dehn.