Introduktion til sagsbehandling
Skjulte fortidsminder findes i større eller mindre udstrækning over hele Danmark, og mange former for anlægsarbejde indebærer jordarbejde, som kan medføre skade på eller ødelæggelse af disse. Inden væsentlige fortidsminder kan fjernes forud for anlægsarbejde, skal fortidsminderne undersøges arkæologisk.
Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Udgiften afholdes dog af staten, såfremt årsagen til undersøgelsen er naturlig erosion eller jordarbejde i forbindelse hermed eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift.
Museet udarbejder udkast til budget- og faglige argumentationer for arkæologiske undersøgelser og større forundersøgelser. Bygherrebetalte undersøgelser kan først igangsættes, når Slots- og Kulturstyrelsen har godkendt budgettet og den faglige argumentation. Museet er ansvarligt for at videresende afgørelsen, budgettet og den faglige argumentation til bygherre.
Museet og de lokale plan- og fredningsmyndigheder har pligt til at samarbejde med henblik på at sikre kulturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og i forberedelse af jordarbejder. Det lokale statsanerkendte museum med arkæologisk kapitel 8-ansvar i den pågældende kommune, har ansvaret for gennemførelsen af arkæologiske undersøgelser og forundersøgelser, og skal vejlede bygherre herom. Det er derfor vigtigt, at arkæologiske sagsbehandlere på museet har godt kendskab til museumsloven og forvaltningsloven samt forståelse for god forvaltningsskik.
Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, har bygherre pligt til at standse arbejdet, i det omfang det berører fortidsmindet. Hvis ikke bygherre selv har standset arbejdet, kan museet på styrelsens vegne, standse et igangværende jordarbejde.
Den arkæologiske kulturarv omfatter
Ifølge museumslovens § 27 omfatter den arkæologiske kulturarv spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt.
Loven har ikke fastsat en øvre kronologisk grænse for, hvad der kan opfattes som et fortidsminde. Styrelsen har imidlertid kun praksis for at godkende, at bygherre betaler for en arkæologisk undersøgelse, hvis fortidsmindet skønnes at kunne bidrage med væsentlig ny viden. Dette skøn baseres som udgangspunkt på de arkæologiske strategier.
Tidlig kontakt mellem bygherre og museum
Styrelsen anbefaler, at bygherre altid kontakter det lokale museum så tidligt som muligt i planlægningsprocessen forud for et jordarbejde.
Museerne holder sig orienteret om hvilke anlægsarbejder, der planlægges og iværksættes inden for deres geografiske ansvarsområde. I den forbindelse kan museerne uopfordret oplyse bygherre om museumslovens bestemmelser i forbindelse med et konkret anlægsarbejde og om eventuel risiko for at støde på væsentlige fortidsminder, der vurderes at kræve undersøgelse.
Målet med et tidligt samarbejde er dels, at bygherre får mulighed for at tilrettelægge eller ændre sit jordarbejde, så det så vidt muligt undgår at ødelægge væsentlige fortidsminder, og dels at bygherres udgifter til arkæologiske undersøgelser begrænses.
Udtalelse om risiko for væsentlige fortidsminder
Når bygherre planlægger et jordarbejde kan bygherre bede det arkæologiske museum om en udtalelse om, hvorvidt der kan være væsentlige fortidsminder på et areal. En sådan udtalelse udformes efter de samme principper, på alle landets arkæologiske museer.
Museet foretager en arkivalsk kontrol, som bygger på kendt viden, det vil sige både museets generelle viden om lokale topografiske forhold og tidligere registreringer af arkæologiske fund i området. På baggrund heraf giver museet en overordnet beskrivelse af, hvor der hidtil er registreret fortidsminder, samt hvor der findes beskyttede fortidsminder og områder af stor kulturhistorisk interesse, såkaldte kulturarvsarealer.
Læs mere om kulturarvsarealer.
Den arkivalske kontrol samt eventuel rekognoscering af arealet udføres af museet uden udgifter for bygherre. Museet vurderer i forlængelse af den arkivalske kontrol, om det er nødvendigt at foretage en forundersøgelse for at give en udtalelse om væsentlige fortidsminder på arealet, hvor der planlægges jordarbejde.
Bygherre tager derefter stilling til, om det ønskes, at museet gennemfører en forundersøgelse, eller om bygherres jordarbejde kan tilrettelægges, således at eventuelle fortidsminder ikke berøres. Forundersøgelser er altid frivillige for bygherre.
Museets efterfølgende udtalelse om væsentlige fortidsminder på et areal er bindende i den forstand, at hvis det i udtalelsen er oplyses, at der på arealet ikke er væsentlige fortidsminder, og der alligevel viser sig at være væsentlige fortidsminder, når jordarbejdet er begyndt, afholder styrelsen udgiften til den arkæologiske undersøgelse.
Udvidet arkivalsk kontrol og arkæologisk analyse
Udvidet arkivalsk kontrol og arkæologisk analyse
Det arkæologiske museum og bygherre kan indbyrdes indgå aftaler om ydelser, der går ud over, hvad museumsloven foreskriver. Det kan blandt andet være udvidet arkivalsk kontrol samt arkæologiske analyser, jordprøver, boringer og andre registreringer, som museet foretager for bygherre som forberedelse til en forundersøgelse.
Museet kan desuden deltage i udfærdigelsen af VVM-rapporter og lignende. Sådanne aftaler skal ikke godkendes af styrelsen.
Udvidet arkivalsk kontrol
En udvidet arkivalsk kontrol kan i mange tilfælde bidrage til en mere effektiv forundersøgelse og dermed en reduktion af bygherres samlede omkostninger til arkæologi. Den almindelige arkivalske kontrol forholder sig primært til den overordnede sandsynlighed for tilstedeværelsen af fortidsminder. Den udvidede arkivalske kontrol går mere i dybden med de arkivalske kilder.
Arkæologisk analyse
Arkæologiske analyser benyttes oftest i forbindelse med større anlægsarbejder.
I den arkæologiske analyse samles oplysninger om for eksempel stednavnenes udsagn, jordbundens sammensætning, bonitetsoplysninger og data fra geotekniske boringer. Det er herved muligt at lave en overordnet rekonstruktion af det forhistoriske landskab og dermed udpege områder, hvor muligheden for at finde spor af bebyggelser og gravpladser i forbindelse med fremtidigt anlægsarbejde er stor.
Større forundersøgelser
Formålet med en forundersøgelse er at afklare, om der er fortidsminder på arealet. Ved forundersøgelsen tilvejebringes viden om fortidsmindernes karakter, udstrækning, kompleksitet og bevaringsgrad. Disse oplysninger danner grundlag for at udarbejde et realistisk budget for en arkæologisk undersøgelse.
Inden en større forundersøgelse, som bygherre betaler, kan igangsættes, skal der foreligge et budget og en faglig argumentation, som styrelsen har godkendt. Budgettet udformet i styrelsens budget- og regnskabsskema og den faglige argumentation følger en fast disposition. Budget og argumentation indsendes til styrelsen via blanketten under den relevante administrative lokalitet i Fund & Fortidsminder.
Straks efter at museet modtager en afgørelse om godkendelse af budget for en større forundersøgelse, skal afgørelse, budget og den faglige argumentation fremsendes samlet til bygherre. Da en større forundersøgelse er frivillig for bygherre, skal bygherre acceptere budgettet inden opstart.
Hvis bygherre klager over budgettet for den større forundersøgelse, har det opsættende virkning, og forundersøgelsen kan først igangsættes, når klageinstansen (Kulturministeriet) har taget stilling til sagen.
Ved forundersøgelsen foretager museet en foreløbig registrering af de fortidsminder, som fremkommer ved forundersøgelsen. Forundersøgelsen omfatter derudover dokumentation, registrering, konservering og magasinering, eventuelle naturvidenskabelige undersøgelser samt afrapportering, magasinering og tilgængeliggørelse.
Det er som udgangspunkt nødvendigt at foretage en foreløbig undersøgelse af udvalgte anlæg for at opnå tilstrækkelig viden til at kunne vurdere fortidsmindernes karakter, udstrækning, kompleksitet og bevaringsgrad.
Omfanget af forundersøgelsen skal tilrettelægges efter en afvejning. På den ene side skal der opnås tilstrækkelig viden om fortidsminderne til at styrelsen kan afgøre, om der er tale om væsentlige fortidsminder. Samtidig skal man undgå at skade eventuelle væsentlige fortidsminder så det ikke længere er muligt af bevare dem på stedet eller at undersøge dem arkæologisk.
Udgifterne til større forundersøgelser afholdes af bygherre, mens udgifter til mindre forundersøgelser afholdes af museet.
Der skelnes mellem større og mindre forundersøgelser
Hvis forundersøgelsen forventes at have et større omfang, er der tale om en større forundersøgelse, som bygherre skal betale. Mindre forundersøgelser vil typisk ske i forbindelse med opførelse af en enkelt ejendom på en parcelhusgrund.
Som tommelfingerregel er der tale om en større forundersøgelse, hvis:
• arbejdet foregår i det åbne land, og arealet er større end ca. 5.000 m².
eller
• arbejdet hindres eller besværliggøres f.eks. af eksisterende bebyggelse, opfyld, skov, mose mv.
eller
• forundersøgelsen ikke kan gennemføres indenfor ca. en enkelt arbejdsdag.
eller
• forundersøgelsen sker indenfor en af de 70 middelalderlige bykerner (kulturarvsarealet).
Ovenstående tommelfingerregler afspejler gældende praksis på baggrund af bemærkningerne til museumsloven (jf. forslag til museumslov: 2000-01 - L 152).
Det beror altid på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en mindre eller større forundersøgelse. I eventuelle tvivlstilfælde beslutter styrelsen, om der er tale om en større eller mindre forundersøgelse (BEK nr 333 af 25/02/2021 § 19, stk. 2).
Større forundersøgelser på blokarealer
Ved en arkæologisk forundersøgelse på blokarealer, det vil sige sammenhængende arealer, for eksempel udstykningsarealer, produktionsarealer og større grunde, vil museet som hovedregel anlægge søgegrøfter.
Med søgegrøften fjernes muldlaget i lange, typisk to meter brede baner. Mulden lægges langs den ene side af grøfterne, mens eventuel råjord typisk lægges for sig, så entreprenøren ved en senere tildækning kan foretage muldseparering.
Før at en forundersøgelse kan være grundlag for en vurdering af, om et areal rummer væsentlige fortidsminder, kan det være nødvendigt at afdække op mod 20 procent af arealet. En sådan dækningsgrad kan for eksempel nås ved udlægning af to meter brede søgegrøfter med 13 meters mellemrum og ved efterfølgende, at grave udvidelser af grøfterne de steder, hvor det skønnes nødvendigt. Det er vigtigt at udvidelserne er store nok til, at det bliver muligt at afklare fortidsmindernes karakter og bevaringsgrad. Er det ikke nødvendigt at lave udvidelser, vil der ofte kun blive afdækket cirka 10 procent af arealet.
Undersøgelsesstrategien, herunder orienteringen af grøfterne, tilpasses altid topografien og forventningen til, hvilke fortidsminder der efter konkret vurdering, skønnes størst risiko for at påtræffe.
Hvis der dukker spredte fortidsminder op, eller på smalle arealer, som ikke egner sig til udvidelser, kan dækningsgrad på 20 pct. også nås ved at anlægge to meter brede søgegrøfter med otte meters afstand. I nogle tilfælde, med dårlige observationsforhold, kan tre-fire meter brede søgegrøfter være en god løsning.
Som udgangspunkt anbefales maskintyper, der kan afrømme cirka 850 meter søgegrøft (1700 m²) pr. arbejdsdag afhængig af maskintype, førerens erfaring, vejrlig, muldtykkelse, jordbundsforhold med videre. Bæltemaskiner med to meter bred rabatskovl vil ofte være at foretrække.
Større forundersøgelse i tracé
Ved større forundersøgelser i tracé, det vil sige på langstrakte linjeagtige arealer, vil museet ofte afdække mellem 20 og 100 pct. af det berørte areal.
Afdækningen foregår som ved større forundersøgelser på blokarealer ved at fjerne muldlaget, så eventuelle arkæologiske spor afdækkes. Såfremt det er muligt, foretages der udvidelser der, hvor koncentrationer af fortidsminder fordrer dette.
Tracéets bredde medfører dog ofte, at det ikke er muligt at foretage udvidelser, hvorfor det kan være nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse af en større andel af de afdækkede arkæologiske spor for at opnå tilstrækkelig viden om deres karakter, alder og bevaringsgrad.
I tracéer der er over 10 meter brede, er det ofte bedre, at følge den metodiske praksis for større forundersøgelser af blokarealer.
Større forundersøgelse udført som overvågning
Ved arkæologisk overvågning følger museet et jordarbejde, som det skrider frem. I det omfang, der påtræffes fortidsminder, registreres disse indenfor forundersøgelsesbudgettet.
Metoden bevirker, at frigivelsen af et areal sker løbende i takt med at museet dokumenterer de arkæologiske spor.
Fremkommer der arealmæssigt større eller komplicerede fortidsminder, vil det dog fortsat være nødvendigt at undersøge disse ved en arkæologisk undersøgelse, såfremt jordarbejdet ikke kan ændres, og fortidsmindet bevares på stedet.
Metoden er særdeles anvendelig ved anlægsarbejder i middelalderlige bykerner med tykke, komplicerede kulturlag.
Middelalderlige bykerner
I de middelalderlige bykerner er der ofte meget komplekse kulturlag. Kulturlag er ophobning af fysiske spor efter menneskelig aktivitet gennem århundreder. Ved en undersøgelse iagttages og registreres kulturlagenes rækkefølge, kan genstande og observationer knyttes til de enkelte lag. Ofte vil en forundersøgelse med maskinel afrømning af jord i søgegrøfter have en negativ effekt på mulighederne for arkæologiske analyser og medføre praktiske problemer, hvis der senere skal laves en arkæologisk undersøgelse. I stedet tages andre metoder i brug.
Med maskine eller med håndkraft graves eksempelvis enkelte, mindre felter på f.eks. 2,5 x 2,5 meter. Disse felter placeres, hvor de forventes at medføre de bedste observationsforhold og så vidt muligt færrest ødelæggelser af fortidsminderne. Boreprøver kan også være et led i en forundersøgelse. Generelt ved forundersøgelser i de middelalderlige bykerner anbefales det, at boreprøver, søgefelter og/eller opgravninger af moderne ledningsgrøfter og lignende samlet udgør cirka 5-10 procent af den totale flade. Med en sådan dækningsgrad vil det som udgangspunkt være muligt at foretage en vurdering af omfanget af eventuelle væsentlige fortidsminder på arealet.
Hvis der ved forundersøgelsen i et søgefelt findes konstruktioner af f.eks. træ, tegl eller sten, skal de registreres og efterlades urørt, indtil en arkæologisk undersøgelse eventuelt kan finde sted.
I forbindelse med sløjfning af moderne kældre, samlebrønde m.m. kan det være muligt at iagttage lagfølgen i kulturlagene på stedet, ligesom eventuelle geotekniske prøver, som bygherre foretager, kan give oplysninger herom.
I forbindelse med anlægsarbejder på asfalterede arealer eller i smalle tracéer i forbindelse med ledningsarbejder udføres forundersøgelsen ofte bedst som overvågning.
Slots- og kulturstyrelsen har udpeget alle landets 70 middelalderlige bykerner som kulturarvsarealer. Læs mere om kulturarvsarealer.
Komplicerede forundersøgelsesforhold
Nogle typer fortidsminder er så komplekse, at alternative og mere tidskrævende metoder skal tages i anvendelse, for at de kan vurderes fyldestgørende. Det drejer sig for eksempel om overpløjede gravhøje, storstensgrave, køkkenmøddinger, kulturlag, anlæg ved søer, åer eller i moser mv.
På disse steder kan traditionel afrømning af muldlaget i lange grøfter have negativ betydning for bevaringen af fortidsminderne og medføre praktiske problemer, hvis der senere skal laves en arkæologisk undersøgelse. Forundersøgelser på lokaliteter med særligt komplekse undersøgelsesforhold, kan derfor ofte med fordel gennemføres ved boringer suppleret med åbning af mindre søgefelter, gerne i kombination mellem destruktiv og nondestruktive forundersøgelsesmetoder.
Der skal altid foretages en konkret vurdering af, hvilke metoder der vil være mest udbytterige i forhold til at skaffe nødvendig viden for at kunne redegøre for fortidsmindernes karakter, udstrækning, kompleksitet og bevaringsgrad.
Afslutning af forundersøgelsen
Museet orienterer straks efter feltarbejdets afslutning bygherre om på hvilke arealer, der er påtruffet fortidsminder og hvilke arealer, der umiddelbart kan frigives, fordi de ikke indeholder fortidsminder.
Orientering sker ved fremsendelse af kortmateriale til bygherre, som tydeligt angiver, på hvilke arealer der er fremkommet fortidsminder, og hvilke arealer der kan frigives. Det er vigtigt, at museet gemmer dokumentation for at de har oplyst bygherre om, hvilke arealer der rummer fortidsminder, samt hvilke arealer der kan frigives. Museet og bygherre kan aftale at delarealer uden fortidsminder frigives i etaper.
Når hele forundersøgelsen er afsluttet udarbejder museet et regnskab, som indsendes til godkendelse hos styrelsen.
Sagen afsluttes endeligt når styrelsen godkender regnskabet og beretningen for forundersøgelsen, og museet har videresendt afgørelsen til bygherre.
Læs om minimumsregistrering af undersøgelsen i Fund og Fortidsminder.
Arkæologiske undersøgelser
Hvis der ved forundersøgelsen, eller i forbindelse med et anlægsarbejde, fremkommer fortidsminder, som museet vurderer er væsentlige, fremsender museet et budget for en arkæologisk undersøgelse og en faglig argumentation til godkendelse i styrelsen.
Når der skal udarbejdes et budget og en faglig argumentation for en arkæologisk undersøgelse, er den viden, der er tilvejebragt under forundersøgelsen af afgørende betydning. Budgettet og argumentationen baseres dels på viden om fortidsmindernes karakter, udstrækning, kompleksitet og bevaringsgrad, og dels på de arkæologiske strategier. Kun undersøgelse af væsentlige fortidsminder, det vil sige fortidsminder der kan bidrage med væsentlig ny viden, skal omfattes af budgettet.
Den faglige argumentation skal udarbejdes efter styrelsens vejledning om faglig argumentation for egentlig arkæologisk undersøgelse og indsendes på museets eget brevpapir. Den faglige argumentation indeholder museets redegørelse for, at der er tale om væsentlige fortidsminder, det foreslåede metodevalg og ressourceforbrug ved en arkæologisk undersøgelse. Den faglige argumentation skal ligeledes indeholde en forklaring af budgettets enkelte poster.
Inden en arkæologisk undersøgelse, som bygherre betaler, kan igangsættes, skal der foreligge et godkendt budget og en faglig argumentation. Budgettet udformes i styrelsens budget- og regnskabsskema og den faglige argumentation følger en fast disposition. Budget og argumentation indsendes til styrelsen via blanketten under den relevante kulturhistoriske lokalitet i Fund & Fortidsminder.
Den arkæologiske undersøgelse omfatter udgravning, undersøgelse og dokumentation af de berørte væsentlige fortidsminder, indsamling, registrering, stabiliserende konservering og magasinering samt naturvidenskabelige undersøgelser, afrapportering og tilgængeliggørelse.
Museet indsender budget og regnskab via blanketten i Fund & Fortidsminder. Styrelsen vil herefter træffe afgørelse om og i hvilket omfang, der er tale om væsentlige fortidsminder.
Straks efter museet modtager en afgørelse om godkendelse af budget for en arkæologisk undersøgelse, skal afgørelse, budget og den faglige argumentation fremsendes samlet til bygherre. Den arkæologiske undersøgelse kan igangsættes når afgørelsen er meddelt bygherre.
Museet og bygherre kan gå i dialog om der er væsentlige fortidsminder, der vil kunne bevares på stedet.
Læs om bevaring på stedet i vejledning om in situ-bevaring.
Hvis bygherre klager over budgettet for den arkæologiske undersøgelse har det opsættende virkning, og undersøgelsen kan først igangsættes, når klageinstansen (Kulturministeriet) har taget stilling til sagen.
Nogle gange går undersøgelsen ikke som planlagt. Du kan læse mere om budgetpraksis og omposteringer i vejledningen om budget og regnskab.
Er budgettet brugt op før tid, skal du kontakte din sagsbehandler i styrelsen for at afklare muligheden for en bevilling til færdiggørelse af undersøgelsen.
Metodevalg ved arkæologiske undersøgelser
Ved arkæologiske undersøgelser afdækkes fortidsminderne fuldstændigt. Styrelsen lægger vægt på, at museerne undersøger væsentlige fortidsminder, der genererer væsentlig ny viden. Metodevalget skal understøtte denne praksis.
Fortidsmindernes karakter, udstrækning, kompleksitet og bevaringsgrad ligger til grund for vurderingen af væsentlighed, hvilket metodevalget skal afspejle. Her er det afgørende at væsentligheden står i et realistisk forhold til metodevalget og ressourceforbrug.
- Fortidsminder, der er meget komplekse eller velbevarede, unikke fortidsminder eller fortidsminder af en sjælden type, bidrager i sig selv med væsentlig ny viden. Ved undersøgelse af sådanne objekter bør en mere intensiv og detaljeorienteret udgravnings- og registreringsmetode anvendes. Ydermere bør der være et større fokus på naturvidenskabelige analysemetoder samt bistand fra specialister.
- Mindre komplekse eller mindre velbevarede fortidsminder, der primært er væsentlige på grund af den sammenhæng, de indgår i, kan bruges kvantitativt og til big data-indsamling. I sådanne tilfælde vil det ofte være relevant blot at foretage en ekstensiv, overordnet registrering af kontekster.
Når styrelsen modtager en faglig argumentation for en arkæologisk undersøgelse vurderes materialet altid i forhold til regionale og nationale sammenhænge og i forhold til Slots- og Kulturstyrelsens arkæologiske strategier.
Metodevalget skal sikre, at resultatet af undersøgelsen bliver af en sådan kvalitet, at det kan danne basis for fremtidig forskning.
Aflevering og retablering af undersøgte arealer
Det er vigtigt at være opmærksom på, at bygherre ofte kan have specifikke ønsker til retablering i forbindelse med aflevering af et område, efter at museet har afsluttet en arkæologisk undersøgelse eller forundersøgelse. Det kan for eksempel have betydning, at muldjord og råjord ikke bliver sammenblandet. Sådanne forhold er væsentlige at få klarlagt inden undersøgelsens start og på forhånd aftalt en løsning. Museet afleverer dog som udgangspunkt arealet tildækket, med mindre der forelægger anden skriftlig aftale mellem museet og bygherre.
Når en arkæologisk undersøgelse er afsluttet, frigives arealet til bygherre. Museets orientering til bygherre sker ved fremsendelse af kortmateriale, som tydeligt angiver, hvilke arealer der frigives, og hvilke der indeholder fortidsminder som bevares in situ. Det er vigtigt, at museet gemmer dokumentation for at de har oplyst bygherre, hvilke arealer er rummer bevarede fortidsminder samt hvilke arealer der kan frigives.
Hvis der efter undersøgelsen er afsluttet og arealet frigivet, alligevel dukker fortidsminder op skal arbejdet standses. I sådanne tilfælde afholdes udgiften til den arkæologiske undersøgelse af styrelsen.
Standsning af jordarbejde
Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, har bygherre pligt til at standse arbejdet i det omfang det berører fortidsmindet. Museet kan også på vegne af styrelsen standse et igangværende jordarbejde, hvis bygherre ikke selv har standset sit arbejde, når der blev påtruffet arkæologiske spor. Museet orienterer bygherre om, at arbejdet skal standse efter museumslovens § 27, stk. 2.
Vær opmærksom på, at hvis museet standser et anlægsarbejde på et beskyttet fortidsminde, sker standsningen med henvisning til museumslovens § 29 e.
Det anbefales, at museet orienterer bygherre både mundtligt og skriftligt. En standsning har opsættende virkning på anlægsarbejdet. Museet kontakter straks herefter Slots- og Kulturstyrelsen pr. telefon. Museet indsender samtidig mail direkte til den sagsbehandler i styrelsen, som museet har været i kontakt med, der indeholder følgende oplysninger:
• Stednavn på lokaliteten.
• Sted- og lok. nr.
• Navn på ejer, bygherre eller byggeleder.
• Kort og præcis beskrivelse af hændelsesforløbet.
• Foto af fundsituationen.
Museet foretager foreløbig dokumentation af de fremkomne fortidsminder i form af fotoregistrering og GPS-opmåling. Museet anbefales i forbindelse med standsningssager at føre dagbog over hændelser og tidspunkter etc.
Budget for arkæologisk undersøgelse
Det kan i standsningssag være vanskeligt for museet præcist at estimere budgettets størrelse. I disse sager laves som udgangspunkt et budget for de berørte fortidsminder uden forudgående forundersøgelse. Bygherre og museum har dog mulighed for at indgå en mindelig aftale om, at der laves en større forundersøgelse med henblik på udarbejdelse af et retvisende budget.
Når bygherre frivilligt standser arbejdet
Hvis museet er på stedet, når bygherre har påtruffet fortidsminder, kan museet vejlede bygherre om pligten til selv at anmelde forholdet. Hvis bygherre frivilligt standser arbejdet efter museet har taget kontakt og bygherre efterkommer museets anvisninger, indsendes et budget for en arkæologisk undersøgelse af de fremkomne væsentlige fortidsminder. Dette sendes via Fund & Fortidsminder som en hastesag med henvisning til den ansvarlige sagsbehandler i styrelsen. Det er vigtigt, at museet sikrer dokumentation for at bygherre selv standser og selv anmelder forholdet i disse tilfælde.
Hvis bygherre ikke frivilligt standser arbejdet efter der er påtruffet et fortidsminde, og bygherre ikke ønsker at efterkomme museets anvisninger, skal styrelsen udfærdige og sende et officielt standsningsbrev.
Endvidere opfordres museet til at afklare, hvorvidt bygherre ønsker et eventuelt resterende projektareal forundersøgt, så det ikke bliver nødvendigt at standse arbejdet flere gange. Se vejledning for større forundersøgelser.
Adgang til byggepladsen
Arkæologer på museum med arkæologisk ansvar har til enhver tid uden retskendelse adgang til steder, hvor der foretages jordarbejder, og hvor der fremkommer fund eller under arbejder, hvor der kan formodes at fremkomme fund. Legitimation skal forevises på forlangende. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten.
Afledte udgifter
I tilfælde hvor en standsning foretages, efter at museet har udtalt, at der ikke var væsentlige fortidsminder på arealet, afholder styrelsen udgifterne til den arkæologiske undersøgelse. Har bygherre derimod inden standsningen ikke anmodet om en udtalelse eller fravalgt en forundersøgelse, og afgør styrelsen, at jordarbejdet har berørt væsentlige fortidsminder, afholder bygherre udgifterne til den arkæologiske undersøgelse.
Afledte udgifter i forbindelse med standsningen, f.eks. forlænget leje af maskiner og udstyr, afholdes af bygherre. Hverken museet eller styrelse hæfter for udgifter afledt af standsningen.
Lovgivning på området
Reglerne om, at bygherre kan indhente museets udtalelse om, hvorvidt der er væsentlige fortidsminder på et areal følger af museumslovens § 25.
Reglerne om større forundersøgelser følger af museumslovens § 26, stk. 2.
Styrelsen afgør i tvivlstilfælde, om der er tale om en mindre eller større forundersøgelse jf. § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv.
Hvis et areal er erklæret uden væsentlige fortidsminder, og der alligevel viser sigt at være væsentlige fortidsminder, når jordarbejdet er begyndt, afholdes udgifterne af styrelsen, jf. museumslovens § 27, stk. 5, nr. 2.
Reglerne om egentlige arkæologiske undersøgelser følger af museumslovens § 25, stk. 2; hvis museet vurderer, at det er nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse, træffer styrelsen afgørelse om hvorvidt undersøgelsen skal gennemføres. Udgifterne til undersøgelsen afholdes af bygherre, jf. § 27, stk. 4.
Museet kan standse et anlægsarbejde, hvis bygherre eller entreprenør ikke selv har standset det, jf. museumslovens § 27, stk. 2.
Museet har adgang til steder, hvor der foretages jordarbejder, og hvor der kan formodes at gøres arkæologiske fund. Dette sker efter museumslovens § 27, stk. 9.
I tilfælde hvor en standsning foretages efter, at museet på bygherres foranledning har udtalt, at der ikke er væsentlige fortidsminder på et areal, afholder styrelsen omkostningerne til en eventuel undersøgelse, jf. museumslovens § 27, stk. 5, nr. 2.