Guide: Egenfinansiering af et Creative Europe-projekt

Tips, værktøjer og do’s and don’ts til den del af Creative Europe-budgettet, I selv skal stå for.

I mange tilfælde dækker EU størstedelen af budgettet til et Creative Europe-projekt (den eksakte andel vil fremgå af puljebeskrivelsen). Men derfor er det alligevel nødvendigt at finansiere den resterende andel selv – og jo større projektet er, jo flere penge skal I selv lægge.

I denne guide giver vi tips til, hvor og hvordan I kan finde egenfinansiering til jeres projekt, og vi gennemgår de regler og vilkår, der gør sig gældende for egenfinansieringen af et Creative Europe-projekt.

Hvad siger Europa-Kommissionen?

I dette afsnit kan du finde svar på spørgsmål vedrørende regler og vilkår for egenfinansieringen.

Vær opmærksom på at svarene tager udgangspunkt i ”lump sum”-systemet. For puljer, der benytter sig af ”project grants” (fx ”Journalistiske partnerskaber” eller ”Creative Innovation Lab”) vil der i nogle tilfælde gøre sig andre vilkår gældende.

Godt nyt: Europa-Kommissionen stiller meget få krav til, hvor pengene må komme fra (se næste spørgsmål).

Andre offentlige eller private puljer og fonde, indkomst fra billetsalg, lønkroner (så længe timerne er lagt i projektet), pengedonationer, crowd funding mv. er alle gyldige egenfinansieringskilder.

Det vigtigste krav er, at finansieringen skal være pengebaseret (altså ikke baseret på naturalier eller frivilligt arbejde).

I et ”lump sum”-budget skal I ikke angive, hvorfra pengene kommer fra, og I behøver ikke have egenfinansieringen på plads, når I sender ansøgningen ind. I skal med andre ord ikke vise en finansieringsplan for projektet.

OBS: Vær opmærksom på, at et Creative Europe-projekt ikke må give profit.

Det er ikke tilladt at modtage støtte fra flere EU-puljer til det samme projekt eller de samme aktiviteter. Det kaldes ”double funding” og bliver betragtet som svindel med EU-midler. Det skal I for enhver pris undgå!

Det er heller ikke tilladt at angive naturalier (”in-kind”), dvs. udstyr, lokaler mv. som egenfinansiering. Og man må ikke benytte sig af intern fakturering (for fx leje af et lokale).

Brug af frivillig arbejdskraft tæller heller ikke som egenfinansiering.

I skal ikke angive egenfinansieringen eksplicit i budgettet.

I stedet indskriver I det totale projektbudget, og så udregner budgetskabelonen selv, hvor stor en andel EU kan dække, og hvor meget I selv skal lægge.

Nej, kun faktiske pengebeløb er gyldige egenfinansieringskilder.

Lønkroner gerne indgå som egenfinansiering – forudsat at løntimerne lægges i projektet.

I må gerne modtage goder i form af naturalier (fx gratis lokaleje) fra andre organisationer i projektet, men disse goder må ikke faktoreres ind i budgettet.

Det korte svar er: Det administrer I selv.

Så længe I lægger den påkrævede del selv, stiller EU ingen krav til, hvilke partnere, der skal stille med hvad (og hvordan).

Vi ser ofte, at partnerne fordeler egenfinansieringen mellem sig, så hver partner lægger samme andel af budgettet for deres aktiviteter. Men hvis I finder en anden løsning, der passer bedre til jer, står det jer frit for.

Dog er det vigtigt at bemærke, at ingen af partnerne må modtage en højere andel af EU-finansieringen end loftet for projektet.

Dvs. at hvis I søger om et projekt, hvor EU dækker maks. 70 % af budgettet, så ingen af partnerne modtage mere end 70 % af budgettet for deres aktiviteter af EU.

Hvor kan vi finde finansiering til et EU-projekt?

Når I skal finde egenfinansiering til jeres EU-projekt kan I kigge efter fonde og puljer, der støtter internationale kulturprojekter.

 

Statens Kunstfond: Scenekunst for børn, unge og voksne

Puljen støtter internationale scenekunstaktiviteter, herunder kan der søges om egenfinansiering til et Creative Europe-projekt.

Den strategiske ramme for internationalt kultursamarbejde

Den strategiske ramme for Samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet og Udenrigsministeriet om Danmarks internationale kultursamarbejde indeholder støttemuligheder for internationale kulturprojekter med internationale partnere.

Nordisk Kulturfond

Fonden tilbyder både projektstøtte og opstartsstøtte. Fokus ligger på samarbejder på mellem de nordiske lande, men projekter må gerne have partnere fra andre lande.

Nordplus

Fokus på uddannelse, livslang læring og internationalt samarbejde for de nordiske og baltiske lande, blandt andet sprog og interkulturel forståelse.

NAPAs Kulturstøtteprogram

Støtter kultursamarbejde med fokus på Grønland. Projekter skal have minimum én grønlandsk partner og en partner fra det øvrige norden.

Funding possibilities for International Collaboration

Slots- og Kulturstyrelsens internationale team har udarbejdet en guide over danske støtteordninger, der støtter internationalt samarbejde.

On the Move Funding Guides

Det internationale netværk for udveksling og mobilitet på kulturområdet, On the Move, har oversigter over støttemuligheder til udveksling i en lang række lande – både i Europa og resten af verden.

Ars Baltica Cultural Mobility Funding Guide

I samarbejde med On the Move har Ars Baltica lavet en guide til støttemuligheder for udveksling i de nordiske og baltiske lande.

IETM Fund-Finder

Scenekunstnetværket IETM har udarbejdet en god guide til europæiske støttemuligheder for kunst og kultur. Guiden indeholder blandt andet tips til alternativ finansiering.

Creatives Unite: So You Need Money

Online-værktøj, der kan bruges til at fremsøge fonde og støttemuligheder i Europa.

Fonde.dk

Oversigt over fonde og støttemuligheder i Danmark.

Opdateret 14. september 2023

Nyt fra Creative Europe Culture

Modtag nyhedsbrev om EU-støtte.
Tilmeld

Følg Creative Europe Desk Danmark

Facebook

LinkedIn

Instagram

Twitter

Er dit projekt støttet af Creative Europe? Så vil vi meget gerne følge med i, hvad I laver! Brug hashtagget #creativeeuropestøtter, når du deler indhold på Instagram, der er støttet af Creative Europe.