1. Kulturarv i planlægningen
Planloven fastlægger, at kommunerne skal tage vare på kulturarven.
Det indebærer, at kommunerne skal udpege kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, fx bevaringsværdige bygninger, kirkernes omgivelser og evt. arkæologiske interesseområder, i deres kommuneplan. Og at de skal beskrive, hvordan de i øvrigt vil sikre deres bevaringsværdier.
Kommuneplan
Arbejdet med kommuneplanlægningen kan gribes an på forskellig måde, men overordnet kan man skelne mellem to former:
- Den 'lovformelige' måde, fordi det er et krav i planloven
- Den mere strategiske måde, hvor kommunen ser et udviklingspotentiale i sin kulturarv og derfor gerne vil arbejde mere aktivt med den.
Kravene til kommuneplanen er beskrevet i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen" samt i planloven.
Nærværende guide giver anvisninger på, hvor du kan finde informationer og inspiration til planarbejdet for kulturarven, uanset om der er tale om kulturarven som en del af den samlede kommuneplan, eller om der er tale om at bruge kulturarven som et mere strategisk fundament i kommunens udvikling.
Lokalplaner
Med lokalplaner kan kommunen mere præcist fastlægge rammerne for de kulturhistoriske bevaringsværdier, fx hvordan bygninger eller et område må anvendes eller omdannes, så der tages hensyn til bevaringsværdierne. Det kan være forbud mod enten nedrivning eller ændringer af bygninger og bebyggelsesstrukturer. Det kan være nærmere anvisninger i forbindelse med ombygninger og vedligeholdelse af eksisterende bygningsmasse. Eller det kan være retningslinjer i forbindelse med en fremtidig byomdannelse, fx udpegning af bærende bevaringsværdier, strukturer, spor eller fragmenter, som skal integreres i en fremtidig omdannelse.
Lokalplaner, der handler om kulturarv, bliver ofte kaldt ’bevarende lokalplaner’. Men i realiteten kan det give et forkert indtryk, fordi der ligeså ofte kan være tale om at lægge rammerne for en udvikling, der tager hensyn til bevaringsværdierne, dvs. hvor de kan indgå i en ny sammenhæng. I Kulturstyrelsen synes vi hellere, man ’blot’ skal kalde det for lokalplaner, da det ellers kan give indtryk af, at kulturarven står i vejen for en udvikling. Tværtimod bør målet være at fortsætte udviklingen i respekt for et områdes kulturarv!
På Kulturstyrelsens hjemmeside findes en digital eksempelsamling om lokalplaner og kulturarv, som viser, hvordan man kan sikre forskellige typer af kulturarv gennem lokalplanlægning. Det er en slags ’best practice’, der indeholder beskrivelser og links til 26 eksisterende lokalplaner, der tilsammen dækker en bred vifte områdetyper, bevaringssituationer og måder at lave lokalplaner på.