Samlingspladser

1. Kogegrubefelter, Jylland. Af Lilian Matthes og Pernille Kruse
2. Kogegrubefelter, Sjælland. Af Liv Appel

  
Kogestensgruber på bopladser

Kogestensgruber er en hyppigt forekommende anlægstype igennem bronzealderen og førromersk jernalder i Sønderjylland. De findes både enkeltvis og i mindre klynger i huse fra ældre bronzealder og på bopladser fra yngre bronzealder og førromersk jernalder, såvel som uden for en egentlig bopladskontekst. Her er de så almindelige, at de til tider kun registreres i fladen uden videre undersøgelser.

Kogestensgrubefelter

Derudover støder vi på kogestensgruber i mindre eller større koncentrationer. Sådanne kogestensgrubefelter er velkendte anlæg i hele Danmark og generelt hyppigst forekommende i Sydskandinavien og det nordøstlige Tyskland. Felterne er som oftest anlagt på markante og sandede plateauer eller høje i nærheden af vand (søer, åer, moser). Felterne tolkes foreløbigt som samlingspladser, der har været i brug i længere perioder eller gentagne gange.

Definition på kogestensgruber

Kogestensgruber er runde, ovale eller tilnærmelsesvis rektangulære anlæg med trækulsholdigt fyld og ildskørnede sten. Opbygningen af kogestensgruberne er foregået efter et ensartet mønster, uanset om de er en del af et kogestensgrubefelt, eller om de er påtruffet på en boplads: I bunden af nedgravningen er et mere eller mindre tydeligt lag af aske og trækul; nogle steder kan et egentlig organisk lag mangle, og stenene ligger i et kraftigt trækulsholdigt lag. Derefter følger – afhængigt af grubens størrelse - et antal sten, der kan være ildskørnede eller varmepåvirkede, evt. mere trækulsholdigt fyld og så typisk et brunt muldlag. Dette brune, muldede lag og den nogle gange tydeligt forstyrrede stenpakning tolkes gerne som spor efter opbrydning af gruben og som en indikation på, at gruben har været brugt til madlavning.

Selvom størrelsen på gruberne og formen i profil kan variere fra forholdsvis flade til rundede og badekarformede nedgravninger, er selve opbygningen af gruberne forbløffende ensartet i hele deres udbredelsesområde.
 

 
Kogestensgrubefelterne kan deles op i to kategorier: De, der er anlagt i rækker (en eller flere), og de, der ikke er det. Over halvdelen af de hidtil kendte danske kogestensgrubefelter består af rækkefelter.

Med til definitionen af kogestensgruberne hører, at der kun sjældent findes genstande i dem, hvilket gør det svært dels at datere anlæggene uden naturvidenskabelige metoder og dels at bestemme deres funktion.

Fokus ved udgravning

• På trods af anlæggenes hyppighed og den øgede opmærksomhed for især kogestensgruberækkerne inden for de seneste år er deres funktion og betydning stadig ikke helt afklaret. Det ville derfor være af betydning evt. at bruge naturvidenskabelige metoder, der kunne klarlægge funktionen af både rækker og gruber.
• Flere dateringer og brug af systematisk prøvetagning til makrofossilanalyser og/eller fosfatanalyser ville være ønskværdigt.

[Tilbage til toppen]

  
Kogestensgruber er en hyppigt forekommende anlægstype i Nordeuropa, hvor den er særligt almindelig i Sydskandinavien, Tyskland og Polen. Deres funktion og betydning er langt fra klarlagt. En af grundene til dette er, at der sjældent findes daterbare genstande i kogestensgruberne, og derfor nedprioriteres de ofte ved udgravningerne og dokumenteres kun i fladen. Selv i egne, hvor man sjældent finder spor efter bronzealderens huse, negligeres kogestensgruberne af og til, når museerne graver.

Kogestensgruber optræder i flere perioder af oldtiden, men i yngre bronzealder eksploderer brugen af kogestensgruber. Kogegruberne forekommer stedvis i store koncentrationer. Det er foreslået at disse områder markerer samlingspladser, hvor større grupper mennesker mødtes, tilberedte mad ved hjælp af opvarmede sten, og spiste og drak sammen ved rituelle og/ eller sociale sammenkomster (Henriksen 1999). Større koncentrationer og flerstrengede systemer af kogestensgruber fra yngre bronzealder ved Brokbakken I-III og Fårdalgård ligger i et område med søer, åer og moser, hvor der er fundet depotfund fra bronzealderen. På højdedragene er der fundet spor efter metalforarbejdning.

Det er nærliggende at disse gruber kan være resultatet af mange menneskers aktivitet i forbindelse med større samlinger og kultiske handlinger (Inge Kjær 2008: 38 f.).

I dette perspektiv skifter kogestensgruberne betydning fra ”kedelige”, fundtomme anlæg til en væsentlig kilde til forståelsen af sociale organisation i yngre bronzealder.

    
Fokus på:

• Kogestensgruberne bør i højere grad end tidligere inddrages i de arkæologiske undersøgelser af bronzealderens bebyggelse.
• For at komme nærmere forståelsen af deres funktion skal der løbende stilles nye spørgsmål og eksperimenteres med nye naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder.
• Det anbefales at kogestensgruberne systematisk dokumenteres ved snitning, og at der udtages trækul og andre makrofossiler til C14-datering, artsbestemmelse og naturvidenskabelige undersøgelser.

Anlæg

Når mulden er trukket af, fremstår kogestensgruberne let synlige i fladen som runde, ovale eller rektangulære anlæg på grund af deres trækulsholdigt fyld og ildskørnede sten. Dybden ved snit varierer dybden fra ca. 40 - 100 cm, og de kan have flad, rund eller spids bund.

Selvom grubernes størrelse og form således varierer, er deres opbygning alligevel forbløffende ensartet i hele deres udbredelsesområde, der omfatter Nordøsttyskland, Danmark og de sydlige dele af Sverige og Norge.

Fænomenet synes således at være knyttet til den nordiske kreds i yngre bronzealder.

Under de sodsværtede og ildskørnede sten af bjergart ses ofte et lag af aske, sod og trækul, men stenene kan også ligge i et trækulsholdigt lag. Tørv synes nogle steder at have været foretrukket brændsel.

I nogle tilfælde er stenpakningen iblandet et brunt, muldet lag, hvilket tyder på, at den er brudt op, måske fordi den har været anvendt som jordovn, og den mad, der blev tilberedt er taget op.

Man kan også forstille sig at gruberne har været anvendt i forbindelse med andre funktioner i husholdningen eller til erhverv.

Fokus på:

• Funktionsbestemmelse bl.a. ved hjælp af naturvidenskabelige analyser.

  
Datering

Tidligere satte arkæologerne ofte lighedstegn mellem yngre bronzealderbopladser og kogegruber, og ofte havde man kun gruberne. Ved den øgede mængde af C14-dateringer ser man imidlertid, at kogegruberne optræder i en væsentlig længere periode af bronze- og jernalderen.

Tyngdepunkterne i dateringerne synes dog at variere fra område til område. Således er størsteparten af de nordtyske og sydjyske kogestensgruber fra yngre bronzealder, mens de andre steder i Danmark næsten lige så ofte daterer sig til begyndelsen af førromersk jernalder.

I det nordøstlige Sjælland har Gilleleje Museum (nu Museum Nordsjælland) over en årrække systematisk udtaget trækul fra kogestensgruberne til C14-datering. Dateringerne viser, at fænomenet i dette nordøstsjællandske område begynder i ældre bronzealder, periode III, og fortsætter op i germansk jernalder.

Umiddelbart synes der ikke at være kronologiske forskel på runde og firkantede anlæg, bortset fra at de lange badekarformede i det mindste i Nordsjælland synes at være et jernalderfænomen.

Fokus på:

• Geografiske variationer i funktionen af kogestensgruberne bl.a. ved hjælp af naturvidenskab.
• Fokus på den enkelte lokalitets kronologiske variation.

  
Funktion og placering i landskabet

I ældre bronzealder optræder kogestensgruberne enkeltvis eller i mindre klynger i forbindelse med husene, sandsynligvis knyttet til madlavning og erhverv.

I yngre bronzealder og førromersk jernalder indtræder en ændring, som betyder at de også dukker op i større koncentrationer uden for bopladserne, hvor de forekommer i klynger/felter og i én- eller flerstrengede lineære formationer.

  
Efter dette boom i brugen af kogestensgruber klinger anvendelsen gradvis af, bortset fra i nordlige egne som f.eks. Norge, hvor kogestensgruber ikke tidligere har været almindelige. De synes på den tid atter mest at have været knyttet til husene og bopladserne.

Fokus på:

• Årsagerne til hvorfor brugen af kogestensgruberne skifter over tid.

Placering i landskabet

Systemerne af kogegruber skal ses i en større sammenhæng, og deres topografiske placering skal vurderes i forhold til den samtidige bebyggelse samt grav- og depotfundene.

På højtliggende steder

Enkeltliggende kogestensgruber ligger ofte på veldrænede steder højt i terrænet. Det er fristende at tolke disse som spor efter enkelstående begivenheder eller som en slags ildsteder i forbindelse med bebyggelse.

Skive Museum har undersøgt et enstrenget system bestående af 33 kogestensgruber ved Frammerslev, som lå på et højtliggende plateau på tværs af et næs. Et par af gruberne er C14-dateret til yngre bronzealder, periode IV-V. Rækken var orienteret NØ-SV og synes at indgå i en sammenhæng med en stolpehulsrække og en højrække (Inge Kjær 2008, s. 12 ff.).

  
Omkring og mellem gravhøje

Ved udgravninger i forbindelse med anlægsarbejder i området omkring de store bronzealderhøje, Maglehøje, ved landsbyen Bakkebjerg i Nordsjælland har Gilleleje Museum påvist et tæppe af kogestensgruber ud over det meste af området. Størstedelen af C14-dateringerne af falder dog inden for yngre bronzealder og periode I-II af førromersk jernalder, samtidig med de sekundære begravelser i gravhøjene. Dette gør det sandsynligt at kogestensgruberne kan have været anvendt i forbindelse med at folk var samlet i forbindelse med gravritualerne. 

På en anden lokalitet ved Kolsbæk blev der afdækket en række af kogestensgruber, der forbandt to gravhøje. Måske har man ønsket at markere en samhørighed mellem disse høje. Tilsvarende iagttagelser har Kjær gjort i det jyske materiale.

  
Ned til vådområder

Ved Udsholtvej i Blistrup ikke langt fra Maglehøje undersøgtes 134 kogestensgruber. De lå spredt ud over området, men der var en tendens til at de klumpede sig sammen langs vandhullerne sydligst i området. På samme måde førte en kogestensgruberække ved Nordkildebakke i Græsted hen over en bakkekam og ned til bredden af et vådområde. Sammenhængen mellem kogestensgruber og vand er også iagttaget mange andre steder i landet. Forklaringen kan være, at man har udnyttet vandet i forbindelse aktiviteterne i kogegruberne.

Fokus på:

• ·        Kogestensgrubernes placering i forhold andre fortidsminder og landskabselementer med henblik på funktion.

  
Udbredelse og bebyggelsesudvikling

Kogestensgruber er velegnede til bebyggelsesstudier, fordi de optræder overalt i landet. Desuden er kogestensgruberne lette at få øje på, og ofte er det de eneste synlige tegn på en aktivitet i et område. I Nordsjælland er spor af huse fra bronzealderen sjældent bevaret, sandsynligvis fordi pløjning har udvisket alle mere overfladiske anlægstyper. En kortlægning af de daterede kogestensgruber, er derfor en velegnet metode til lokalisering af bebyggelsen, der først i jernalderen synes at sprede sig fra kystnære strøg til de nordsjællandske skovegne. 

[Tilbage til toppen]