Sønder Sejerslev
KARAKTERISTIK
Sønder Sejerslev ligger på Hjerpested Bakkeø i et terræn, der stiger svagt mod nord og syd. Byen er dels karakteriseret af ældre gårde og huse, der knytter sig til den ældre landsbydannelse og dels af den byudvikling, der fandt sted i tiden omkring forrige århundredeskifte. Bebyggelsen fra denne periode præger særligt forløbet langs den gennemgående Højervej.
Byen er typologiseret som en slynget vejby og den karaktergivende bebyggelse ligger stadig langs den gamle bygade, der dog er væsentligt reguleret i den østlige del af landsbyen.
BEVARINGSTILSTAND
Sønder Sejerslev udgør en velbevaret helhed med et stort antal velbevarede gårde og huse, der knytter sig til den ældre landsbydannelse. I den vestlige del af landsbyen er den gamle landsbys oprindelige karakter velbevaret og fra det slyngede vejforløb er der en række fine landskabelige kig over det dyrkede land omkring landsbyen. En stor del af de ældre gårde og huse er præget af ombygninger og udskiftninger af vinduer, døre m.m.
Byen har udviklet sig med en mindre parcelhusbebyggelse mod syd, der ikke præger oplevelsen af byen væsentligt.
SÅRBARHED
Et særligt værdifuldt træk ved Sønder Sejerslev er det store antal velbevarede bygninger fra 1700 og 1800 tallet, der giver landsbyen er særligt helstøbt præg. Landsbyen er særligt sårbar overfor indgreb, der svækker den homogene bebyggelse og forløbet langs den gamle bygade. De grønne kig ud af landsbyen i den vestlige del er ligeledes et værdifuldt træk, der er sårbart overfor ændringer.
ANBEFALINGER
Hvor et stort antal af landsbyerne i Vadehavsområdet er karakteriseret af sammenhængen med landskabet, er styrken ved Sønder Sejerslev bebyggelsesforløbet langs den gamle bygade og landevejsbyen. Det sluttede og velbevarede bebyggelsesforløb bør sikres gennem planlægning og vejledning. Man bør i særlig grad fastholde de karakteristiske, tækkede tage, skorstenspiberne og facaderne med det egnstypiske murværk.
Man bør fremover undgå nyere materialer og byggetekniske løsninger, der er fremmede for ældre byggeskik – f. eks plasticvinduer, nye termovinduer med sprosser, maling/pudsning af facader opført i blank mur og tagkviste i stråtagene.
Man bør værne om de fine landskabelige kig ud af landsbyens vestre del og søge at friholde markerne, der grænser op til den gamle bygade for bebyggelse.
KONTEKST
Sønder Sejerslev er er gammel slynget vejby, der som landsbytype er beslægtet med landsbyer som Mjolden, Rørkær og Vesterende Ballum.
Bebyggelsesmønsteret med tidstypiske bygninger fra tiden omkring forrige århundredeskifte imellem den ældre gårdbebyggelse ses også i landsbyer som Bådsbøl Ballum og Husum-Ballum.
LANDSKAB
Landsbyen Sønder Sejerslev er beliggende i det høje land på Hjerpsted Bakkeø i et jævnt terræn, der stiger mod nord samt mod syd. Øst for landsbyen falder terrænet svagt ned mod Sejersbæk og den omgivende kog, der afsluttes mod Kogsbøl Mose nord for Nørre Sejersbøl.
Fra den gennemgående Højervej er der smuk udsigt mod den højtliggende Emmerlev kirke og Emmerlev Kro, der ligger i det let hævede landskab mod syd.
Både mod øst og vest er landsbyen præget af klare overgange mellem bebyggelse og landskab med vid udsigt over det dyrkede land omkring byen.
KULTURHISTORIE
Sønder Sejerslev – 1:20.000
Generalstabskort 1870
Sønder Sejerslev - 1:20.000
Målebordsblad Geodætisk Institut 1990
Sønder Sejerslev kendes tilbage til 1292, hvor byen nævnes som "Sæghærsløf" . Navnet stammer fra mandsnavnet Sejer og betyder "Sejers arvegods". Først fra 1500 tallet skelnes mellem Sønder Sejerslev og Nørre Sejerlev.
Sønder Sejerslev er typologiseret som en slynget vejby, hvor gård- og husbebyggelsen ligger langs et let slynget og terrænbestemt vejforløb. Den oprindelige struktur er velbevaret og præger stadig oplevelsen af byen. I den østlige del af byen er terrænet og vejforløbet i dag let reguleret, mens man i den vestlige del tydeligere fornemmer karakteren af den slyngede bygade.
Byen har i 1950'erne udviklet sig mod nord med en lille bebyggelse med enkle og ensartede enfamiliehuse, der ligger langs østsiden af Højervej. Ved vejsammenskæringen mellem Højervej / Sejerslevvej ligger et par tidstypiske huse fra tiden omkring forrige århundrede og syd for landsbyen ligger et mindre, nyere byudviklingsområde med parcelhuse primært fra 1970'erne, der udgør en selvstændig struktur.
ARKITEKTONISKE IAGTTAGELSER
Ved ankomst til Sønder Sejerslev sydfra ad hovedvejen fra Højer, mødes man af den smukt beliggende sognekirke Emmerlev Kirke og Højkro på den vestlige side af hovedvejen og et lille aftægtshus på den østlige side af hovedvejen. Det særlige bebyggelsesmiljø danner sammen med den kultiverede og regulerede beplantning en flot "byport" til Sønder Sejerslev.
Den centrale bydannelse i Sønder Sejerslev sker omkring krydset mellem bygaden og landevejen ved Højervej og Sejerslevvej. Vest for landevejen ligger de ældre huse og gårde, der knytter sig til den oprindelige bydannelse. Øst for landevejen glider den ældre landsbydannelse i højere grad sammen med bydannelsen fra tiden omkring 1900.
Den gamle landsbykarakter er særlig velbevaret ved Nylandsvej vest for hovedvejen. Her har den gamle bygade bevaret sit slyngede forløb og de to karaktergivende gårde, der ligger tættest Højervej ligger i en fin sammenhæng med det dyrkede land omkring landsbyen.
Langs Sejerslevvej og Nyvangsvej, der udgør den gamle bygade, er de ældre stuehuse og gadehuse konsekvent placeret solret med langsiderne mod vejen
Den sammensatte bebyggelse langs Sejerslevvej er domineret af de ensartede ældre huse, der knytter sig til den ældre landsbydannelse, hvilket giver landsbyen en særlig homogenitet. De ældre gårde og huse langs bygaden fremtræder meget ensartet med frontkviste over indgangsdørene, halv eller trekvart-valmede stråtage og grundmurede facader i blank mur med det karakteristiske dybrøde murværk
Den ældre landsbybebyggelse opleves særligt omkring Sejelslevvejs møde med Hemvej/Møllevej, hvor der et fint forløb af de ældre huse, let tilbagetrukket fra Sejerslevvej. Også nord for Hemgård er et lille koncentreret forløb, der er domineret af de ældre landsbyhuse (hvoraf det ene har 1999 sat som murankrene i facaden)
Hvor Præstevænget møder Sejerslevvej ligger også et lille bebyggelsesforløb, der er domineret af den ældre landsbybebyggelse. Bygningerne ligger let tilbagetrukket fra Sejerslevvej og er grupperet omkring deres eget stisystem.
Den centrale rumdannelse med forretninger, forsamlingshus og smedje ligger koncentreret omkring den østlige del af Sejerslevvej og langs den gennemgående Højervej.
Bebyggelsen langs Højervej opleves som en lille selvstændig "landevejsby", der er domineret af tidstypiske grundmurede bygninger fra tiden omkring forrige århundrede, der er orienteret mod den gennemgående landevej.
Også i den østlige del af Sejerslevvej er bebyggelsen knyttet til den centrale rumdannelse med det gamle forsamlingshus fra 1910 og den velbevarede smedje, hvis bygningshistorie går tilbage til 1848. Smedjen, med den karakteristisk skorsten, er et vigtigt element i denne del af byen.
Den centrale bydannelse er noget præget af det større industianlæg bag forsamlingshuset, der bryder med landsbyens struktur og bebyggelsesmønster.
Emmerlev Kirke og den fredede Højkro set fra Højervej syd for Sønder Sejerslev. (1)
Sejerslevvej 11, der er opført i 1868 er en fin repræsentant for landsbyens ældre huse. (2)
En karaktergivende række af gamle landsbyhuse på Sejerslevvej nr. 20, 22 og 24. De to første huse er opført i 1777 og det sidste er opført i 1850. Bebyggelsen prydes af de tækkede tage og frontkviste og velbevarede skorstenspiber, mens vinduer bærer præg af udskiftning og gavlen er omsat. (3)
Velbevaret og karaktergivende bebyggelsesforløb mod Sejerslevvej med tækkede tage, skorstenspiber og frontkviste. De to nærmeste nr. 41 og nr. 43 er opført i 1800 og det fjerneste nr. 45 er opført i 1850, men har fået murværk omsat i 1999. (4)
Husrækken Hemvej 2 – 12, der ligger som en selvstændig struktur lidt udenfor den egentlige bydannelse, er primært opført fra 1790'erne og frem til midten af 1800 tallet. (5)
Mod vest afsluttes landsbyen mod det åbne land af et lille forløb af de ældre landsbyhuse med Nylandsvej 7 og 9, der er opført i henholdsvis 1700 og 1802 og ligger i en fin sammenhæng med det åbne landskab. Begge huse er stærkt prægede af ombygninger foretaget i slutningen af 1900 tallet. (6)
Den vestlige del af landsbyen har bevaret sin åbne karakter og fra Nylandsvej, der er den gamle bygade, giver den åbne bebyggelsesstruktur mulighed for en række landskabelige kig. (7)
Den ældre del af landsbyen møder den nyere del ved udkørslen fra Sejerslevvej til Højervej. Højervej 9 er beliggende på den vestlige side af Højervej og er opført i 1877. (8)
Højervej har et slynget forløb gennem landsbyen. Langs Højervejs østside ligger fint forløb med velbevarede huse fra tiden omkring 1900, mens bebyggelsen langs vejens vestside er præget af den ældre landsbybebyggelse. (9)
Sønder Sejerslev er rig på bygninger fra begyndelsen af 1900 tallet, der særligt præger vestsiden af Højervej og den østlige del af Sejerslevvej.
Præstevænget 12 ligger på hjørnet til Sejerslevvej. Huset er opført i 1923 og er en fin repræsentant for periodens byggeri. Trods ny tagbelægning og nye vinduer og døre har bygningen bevaret sin hovedform. (10)
Hemgård, der ligger let tilbagetrukket syd for Sejerslevvej, er en af byens gamle gårde. Det nuværende stuehus er påvirket af tysk byggeskik og opført i 1907. (11)
Den gamle Landsbysmedjen på Sejerslevvej 2 er knyttet til den centrale bydannelse omkring Sejerslevvej og Højervej. Den velbevarede smedje, hvis bygningshistorie går tilbage til 1845, har bevaret den gamle skorsten og de karakteristiske støbejernsvinduerer. (12)
Den centrale bydannelse omkring Højervej / Sejerslevvej er præget af en række tidstypiske bygninger opført i tiden omkring forrige århundrede. Sejerslevvej 2 er opført i 1900 med de tidstypiske maskinsten og dekorationer i cementpuds. (13)
Landsbyens forsamlingshus på Sejerslevvej 3 er opført i 1910 med præg af bedre byggeskik. Huset har fået nye vinduer, ny dør og nyt tag, men bygningen har bevaret det karakteristiske murværk. Omgivelserne er noget præget af det dominerende industrianlæg. (14)