Afbrænding som plejemetode

Ønsker du som en ejer eller kommune at pleje et fortidsminde ved hjælp af vegetationsafbrænding, skal du altid huske at ansøge om dispensation, og ikke mindst at ansøge i god tid.

Dispensation til afbrænding kan gives eksempelvis til bekæmpelse af invasive arter eller særligt udpegede naturtyper. Dispensationen kræver, at man sikrer sig, at bevaringsforholdene ikke ændres, og at sten, tegl, urner og andet arkæologiske kildemateriale, der befinder på eller lige under jordoverfladen, ikke påvirkes af høj varme i længere tid. For at sikre at fortidsmindets konstruktion og det arkæologiske kildemateriale ikke lider skade, anbefales afbrænding ikke som et alment plejetiltag, selvom der kan være biologiske gevinster.

Krav til ansøgning om brug af afbrænding som pleje

Ansøgninger om dispensation behandles altid ud fra en konkret vurdering i forhold til det specifikke fortidsminde. Særligt for afbrænding gælder det, at alle følgende retningslinjer skal være tilstede, da de vægtes højt i vurderingen af ansøgningen:

• Bevaring af fortidsmindet: Valg af afbrændingen skal som udgangspunkt bidrage til at bevare fortidsmindet og helst forbedre bevaringstilstanden i forhold til i dag. Det betyder blandt andet, at metoden skal være kulturhistorisk fordelagtig i forhold til andre tiltag som afgræsning og slåning.
• Sten: Sten, tegl, urner, keramik og andet arkæologisk kildemateriale på/ved overfladen er sårbare over for afbrænding pga. risiko for ildskørning, sprængning eller anden ødelæggelse. Der gives som udgangspunkt ikke dispensation til afbrænding af vegetationen på fortidsminder, som er konstrueret helt eller delvist af sten eller tegl, for eksempel dysser og jættestuer, skibssætninger og borgruiner, selvom de er jorddækkede.
• Naturkvalitet: Der skal argumenteres for, hvordan denne plejemetode påvirker naturkvaliteten i forhold til eksempelvis slåning eller afgræsning. Det bør sandsynliggøres, at afbrændingen for eksempel vil gavne fortidsmindet som levested for sjældne arter eller undertrykke invasive, ikke-hjemmehørende eller aggressive arter. Områder med god naturtilstand bør undgå brand.
• Brandform: Der skal argumenteres for valget af brandform, herunder hvordan høj varmepåvirkning af sårbare fortidsminder eller konstruktioner undgås. Afbrændingen skal foregå en passende dag i vinterhalvåret (september-marts), hvor det er tørt og koldt med fugtig jord.
• Professionel naturpleje: Afbrændingen skal foretages af professionelle naturforvaltere, som har erfaring med naturpleje og afbrænding og medbringer det nødvendige udstyr til ildslukning. For at forkorte brandtiden og mindske varmepåvirkningen skal fortidsmindet før afbrændingen være ryddet for vedmateriale, dvs. træer, buske, stammer, grene og kvas, som ilden kan fange. Hvis der er sårbare konstruktioner, skal disse beskrives i ansøgningen, og ved afbrændingen skal der slås og/eller vandes i 0,5 meters radius omkring dem.
• Inddrag museet: Det lokale arkæologiske museum skal inddrages i afbrændingen. Museet kan foretage arkivalsk kontrol i forbindelse med ansøgningen, for at screene fortidsmindet og dets umiddelbare omgivelser for sten og andre sårbare konstruktioner. Museet kan gennem arkivalsk kontrol og eventuel besigtigelse også udpege hvilke steder på fortidsmindet, brand skal undgås. I nogle tilfælde er det en god ide, at museet overvåger afbrændingen og sikrer, at der ikke sker skade på det arkæologiske materiale. Udgifter til eventuel overvågning aftales med museet baseret på den endelige afgørelse fra styrelsen.

Argumenter der ikke kan begrunde valg af afbrænding som pleje

Hensyn, der ikke kan være bærende argumenter, hvis man overvejer at ansøge om dispensation til afbrænding som plejemetode:

• Økonomiske hensyn: Økonomiske hensyn eller interesser er ikke et af de særlige tilfælde, hvor styrelsen kan give dispensation for beskyttelsen efter museumsloven. Valg af afbrænding skal altid ske ud fra hensynet til fortidsmindets bevaring, herunder de arkæologiske interesser. Økonomiske hensyn kan ikke være argumentation for valg af afbrænding som metode.
• Alene biologiske hensyn: Afbrænding som alene har interesser i at frembringe særlige biotoper og biodiversitet, er ikke af de særlige tilfælde, hvor styrelsen kan give dispensation for beskyttelsen i museumsloven. Således kan ren natur- eller vegetationshensyn aldrig stå alene som argumentation for valg af afbrænding som metode. Der skal altid indgå overvejelser og hensyn til de arkæologiske interesser.
• Tidligere sket afbrænding: At der før er foretaget afbrænding er ikke et af de særlige tilfælde, hvor styrelsen kan give dispensation for beskyttelsen efter museumsloven. Uanset om der ved tidligere pleje er benyttet afbrænding, om der har været en naturlig brænd på stedet eller ild i anden sammenhæng har påvirket fortidsmindet, kan det aldring være et argument for valg af afbrænding som plejemetode.

Ansøgninger om dispensation indsendes via skemaet, som findes på hjemmesiden. Dispensation fra Slots- og Kulturstyrelsen gælder kun museumsloven.

Læs mere om af ansøge om dispensation

Gå direkte til ansøgningsskemaet

Vær opmærksom på, om afbrændingen kræver tilladelse fra andre love, eksempelvis naturbeskyttelsesloven.