Børn
Børn i dag er aktive og selvstændige kulturbrugere og har stor indflydelse på familiens aktiviteter. Det er derfor lettest at få højtlæsning ind i familiernes hverdag, hvis børnene selv efterspørger det. Men børnefamiliers hverdag er præget af mange skiftende fritidsaktiviteter uden for hjemmet, og familierne har ofte ikke megen fællestid i det daglige. De føler sig presset på tid, og højtlæsning bliver hurtigt vanskeligt at få indpasset, ikke kun tidsmæssigt, men også af indirekte grunde som tilgængelighed. Det har man taget højde for i Greve Kommunes projekt ”Læs for mig”, som du kan læse mere om her på siden.
At nå børn (og deres forældre)
Greve Kommunes projekt ”Læs for mig” havde som mål at få flere til at læse mere ved at øge opmærksomheden på og interessen for skønlitteratur blandt børn og forældre med særlig vægt på drenge og mænd. Det skete gennem en flerstrenget indsats, hvoraf de centrale var distributionsformen, en lokal forankring af litteraturens tema og en vifte af formidlingsformer, der sigtede målrettet mod både målgruppen børn og forældre og mod formidlere med relation til denne gruppe.
Små fortællinger, som foregik i Greve med første verdenskrig som tema, blev distribueret via telefon eller tablet. Derudover fik børnene udleveret en læsebamse, der havde som sit højeste ønske at få læst historier højt.
Elektronisk formidling fremmer læsning i hverdagens pauser
I børnefamilier foregår den meste læsning ved sengetid, men den elektroniske distributionsform har betydet, at der nu også læses uden for hjemmet på mobiltelefon eller tablet. Generelt følger forbruget af litteratur i stigende grad et nyt mønster, der skabes af tablets og mobiltelefoner, som gør litteraturen tilgængelig overalt, her og nu. Her betyder distributionsformen, at læsning af litteratur kan konkurrere med andre medier som f.eks. digitale spil.
Af kvalitative interviews efter projektets afslutning fremgår det, at forældrene sætter pris på netop dette, og de fortæller, at de også har læst op eller bare kigget på og talt med børnene om fortællingerne på mobiltelefonen i nogle af hverdagens naturlige pauser, eksempelvis i forbindelse med transport eller ventetiden før en fritidsaktivitet.
Tilgængeligheden giver altså mulighed for læsning i nye kontekster. Set i det perspektiv kan e-fortællingerne noget, den fysiske bog ikke kan, og den digitale distributionsform passer godt til børnefamiliernes livssituation.
Læsebamsen fik børnene til at efterspørge højtlæsning
Børn må i dag anses som aktive og selvstændige kulturbrugere, som har stor indflydelse på familiens aktiviteter. Det virker derfor bedst, hvis børnene selv efterspørger højtlæsning. Det var på baggrund af denne erkendelse, at der i Greve blev uddelt en læsebamse til alle 0.-4. klasser, hvorefter den på skift var på besøg hos eleverne, så både forældrene og ofte også børnene selv kunne læse op for den.
Bamsen har vist sig at være et simpelt, men effektivt middel til at øge højtlæsning og læselysten. Læs mere om læsebamsen i Greve Kommunes ”Kom nemt i gang-guide”.
Litteratur med lokal forankring gør historierne mere interessante
Et andet middel i kampen for mere læsning i børnefamilierne har været fortællingernes tema og lokale forankring. 48 procent af forældrene i projektet giver udtryk for, at handlingens lokale forankring har haft betydning for deres egen lyst til at læse op, og denne lyst gælder næsten alle mænd i undersøgelsen.
Samtidig har det også bevirket, at halvdelen af børnene har udtrykt ønske om at få mere at vide om 1. verdenskrig og Mosede Fort. Blandt forældrene gør det sig gældende for en tredjedel. Forældrene fortæller endvidere, at fortællingerne har ført til samtaler om 1. verdenskrig under oplæsning eller ved middagsbordet. Det har skabt undren og nysgerrighed hos børnene, at fortet rent faktisk eksisterer, ligger i Greve og kan besøges.
Egenproduktion og forfattermøder motiverer
Ifølge læsevejlederne sker undervisning i læsning i skolerne i dag i stigende grad ud fra erkendelsen af, at læsning og skrivning er to sider af samme sag, og børns egen tekstproduktion er en væsentlig del af denne undervisning.
Børns motivation til at beskæftige sig med litteratur og dermed med læsning fremmes af, at de selv producerer tekster. Det fremmer både læselyst og litteraturforståelse, og det er i den forbindelse interessant for børnene at møde en rigtig forfatter, dels pga. den motivation, det skaber, dels fordi forfatteren har en anden tilgang til tekstproduktion, end skolens lærere normalt har. I mødet med forfatteren blev fokus fjernet fra staveregler og kommasætning og lagt på fortællingen. Denne forskydning havde især stor indvirkning på drengene.
Personlig kontakt til skoler og institutioner er afgørende
Biblioteket kan udgøre en stærk samarbejdspartner for folkeskolen, når det gælder at motivere børnene med et mere lystpræget perspektiv på læsning. Men samarbejdet med skoler og institutioner kan kun fungere, hvis formidlingsmaterialet er direkte brugbart for lærere, pædagoger m.fl. i deres daglige arbejde, dvs. uden behov for bearbejdning. Derfor er opsøgende virksomhed og personlig kontakt til formidlingskanaler afgørende for succes. I den forstand er det Greves erfaring, at formidlingen i høj grad et personligt mellemværende.