Udpegning af beskyttede fortidsminder

Under begrebet høj indgår gravhøje, herunder tuegrave, fra oldtiden og nyere tids kunstigt opførte høje med forskellige definerede funktioner, herunder dog også prydhøje. Begrebet røse omfatter grave fra oldtiden, inklusive stenlægninger. Under »røser« indgår rydningsrøser og slaggehobe fra oldtid og nyere tid.

Under begreberne stengrave, dysser og jættestuer hører alle typer af stenbyggede gravkister med tilhørende anlæg fra oldtiden. Fragmenter af sådanne anlæg er også omfattet.

Begrebet skibssætninger dækker skibsformede gravanlæg, typisk spidsovale stensætninger.

Under begrebet ubebyggede voldsteder og værfter indgår enten hele vold- eller værftsanlæg eller enkeltdele heraf som voldgrav, borgbanke, ladegårdsbanke m.v. Som voldsted regnes også værfter (varf), dvs. opkastede husbanker i marsken. Kun ubebyggede voldsteder er umiddelbart automatisk beskyttet, mens bebyggede beskyttes efter meddelelse til ejer.

Begrebet forsvarsanlæg omfatter alle former for forsvars- og befæstningsanlæg fra oldtid og historisk tid. Som forsvars- og befæstningsanlæg regnes f.eks. bastionære befæstninger, batterier, bunkers, bybefæstninger, dækningsgrave, militære øvelsespladser, skanser, skyttegrave, voldgrave mv. Værkerne kan f.eks. være opført af jord, træ, tegl, natursten, jern, metal og beton.

Ødekirkegårde blev efter fredningslove gennemført i 1937 & 1969, fredede som gravpladser. Ødekirkegårde er kirkegårde som hovedsageligt er taget ud af brug. Ødekirkegårde kan ligge selvstændigt eller i tilknytning til en kirke, kapel, kloster eller lignende. 

Begrebet ruin omfatter rester af alle typer bygninger (inkl. kældre og lystanlæg), herunder også rester af produktions- og forarbejdningsanlæg. Ruiner kan eksempelvis bestå af jord, træ, tegl, natur-sten og beton.

Runesten omfatter også billedsten. Begrebet bautasten dækker både bautasten og stenrækker, der blev omfattet af fredningsloven i 1969. Typen omfatter alle gravanlæg, skibssætninger og kultanlæg fra oldtiden, hvori bautasten indgår. 

Sten med helleristninger omfatter alle former for helleristninger, inkl. skålsten. Sten med helleristninger omfatter også helleristninger, skåltegn mv. som er indhugget i klippeflader.

Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende omfatter eksempelvis kilometersten, vejvisersten, grænsesten, markeringssten mv.

Mølleanlæg omfatter alle dele af vind-, damp-, trampe- og vandmølleanlæg m.v. Herunder mølle-damme, kanaler, stryg, opstemninger, dæmninger, omløb, tilkørselsveje, mølleplateauer m.v.

Dæmninger omfatter ikke kun dæmninger i forbindelse med vandmølleanlæg, men også dæmninger som del af forsvarsanlæg, vej- og jernbanedæmninger, landindvindingsanlæg samt kystdiger. I tilknytning til dæmningerne kan der være sluser, pumpehuse, ramper, jordvolde, gravede gennemskæringer, markeringssten og -pæle, grøfter, kantsikring, skinner, brolægning og andre tilhørende installationer og anlæg. I nogle tilfælde kan dæmningen på visse strækninger ligge i niveau med omgivende terræn ved eksempelvis vejkrydsninger eller lignende.

Bro- og vejanlæg omfatter foruden egentlige broer også alle typer af vejkister, rørføringer, tunneller og spang samt alle typer af vadesteder og vejanlæg, inkl. brolægninger, hulveje, samt dele heraf.

Stenvolde, stenrækker omfatter også trædestensrækker eller kultiske anlæg.

Under begrebet bebyggede voldsteder og værfter indgår enten hele vold- eller værftsanlæg eller enkeltdele heraf som voldgrav, borgbanke, ladegårdsbanke mv. Som voldsted regnes også værfter (varf), dvs. opkastede husbanker i marsken. Bebyggede voldsteder og værfter vil typisk omfatte større eller flere funktionsdygtige bygninger, som oftest anvendt til beboelse. Såfremt et voldsted eller værft kun er bebygget med læskur eller lignende, vil det være omfattet af ubebyggede voldsteder og værfter.

Helligkilder omfatter alle dele af anlæg ved helligkilder. Kilder uden synlige anlæg, men med historisk tradition, er også omfattet af bestemmelsen.

Kanaler omfatter alle former for kanalanlæg, inkl. tilknyttede anlæg herunder afløbsrender, grøfter, kantsikring, fiskedamme, dambrug, pumpehuse, sluser, opstemninger, stemmeværk, dæmninger, broer, trækstier, diger, vandingsrender mv.

Anlæg ved eller i søer, åer og moser omfatter alle former for broanlæg, fiskegårde, vejanlæg, vadesteder, kultanlæg, spærringer samt bådeværft og vaskepladser. Anlæggene kan f.eks. bestå af træ, jord, sten eller tegl. Anlæg af denne art beliggende i enge henregnes også til denne kategori.

Bopladser omfatter bopladser med bevarede hytter, hustomter og udsmidslag.  Hytter og hustomter kan eksempelvis være anvendt til beboelse, opbevaring, forarbejdning, handel og produktion. Udsmidslag kan eksempelvis være skaldynger, flintforarbejdningslag mv. Endvidere kan bopladser omfatte teltpladser, handelspladser, diger omkring beboelser/haver, dyrefolde mv. i tilknytning til bopladsen. Bopladser kan være fra såvel oldtiden som historisk tid.

De i bilagets kapitel 1 optagne fortidsminder er, såfremt de ikke er synlige i terræn, kun fredet efter forudgående meddelelse. Fortidsminder under terræn, ofte i form af ruiner i de tidlige byer, kendes ikke altid i deres fulde udstrækning. I de tilfælde, hvor kun dele af ruinerne er kendt, er det praksis, at fortidsmindebeskyttelsen tinglyses på et område, der svarer til den udstrækning, det oprindelige anlæg har haft, medmindre man har klare indikationer for, at ruinerne er fjernet. Det har i bymæssig bebyggelse af praktiske grunde været praksis at tinglyse beskyttelsen på hele matrikelnummeret. Denne praksis blev lovfæstet med fredningsloven fra 1992.

Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk tradition.

Krigergrave rummer gravsteder med eller mindesmærker over faldne soldater og civile der har mistet livet i krigstilfælde og -perioder.

Mindesmærker opsat for personer eller begivenheder som f.eks. en mindesten over en stormflod eller kongebesøg.

Sten- og jorddiger omfatter diger med særlig kulturhistorisk betydning, som f.eks. diger, der indgår i fægyder, får- eller kreaturfolde, gårds- og havediger, konsumptionsdiger, grænse- og skeldiger, administrative diger, diger hvis kerne er tidligere forsvarsvolde eller diger i byer. Det er underordnet, om diget er opført af sten, jord eller andre materialer som f.eks. græstørv eller tang.

Agerspor omfatter alle dyrkningsspor fra oldtid og historisk tid, inklusiv. højryggede agre, agerfelter, dyrkningsterrasser, agerskel og rydningsstenstrukturer.

Fangstgruber, f.eks. ulvefaldgruber.

Sten- og grenkast er steder, hvor der i overensstemmelse med folketraditionen kastes sten eller grene i en bunke ved passage.

Med fortidsminder opført efter år 1865 menes alle de typer af fortidsminder, som omtales i bilagets kapitel 1, som er opført i tidsrummet fra 1865 og frem til i dag.

Jf. hidtidig praksis var fortidsminder omtalt i kapitel 1 automatisk beskyttede, når disse var 100 år gamle. Denne praksis blev ophævet ved museumslovrevisionen i 2022. Fortidsminder omtalt i kapitel 1, som er opført mellem år 1865 og 1922, er dog fortsat automatisk beskyttede, indtil der er foretaget en konkret faglig vurdering af fortidsmindets kulturhistoriske værdi. Slots- og Kulturstyrelsen foretager denne vurdering.

Gældende fra 1. juli 2022.

Ved øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der vurderes væsentlige at sikre som fortidsminde, forstås f.eks. diverse typer af militæranlæg (f.eks. flyvepladser, flyverskjul og observationsposter) og øvrige nyere tids anlæg, som ikke er omfattet af bilagets kapitel 2. Der kan f.eks. også sikres kulturhistoriske lokaliteter med flyvrag, bombekratere, kraner, spor i landskabet efter menneskelig produktion mv. f.eks. lertagningsgruber, stenbrud, brunkulslejer m.v, der vurderes at være kulturhistorisk væsentlige.

Gældende fra 1. juli 2022.