Nyt på biblioteksområdet

Kan man pålægge mindreårige lånere at betale biblioteksgebyrer og erstatning? 

Slots- og Kulturstyrelsen har over en længere periode modtaget flere henvendelser fra forskellige folkebiblioteker, der alle handler om hvorvidt man kan pålægge mindreårige lånere at betale biblioteksgebyrer og erstatning. Der tænkes på biblioteksgebyrer for overskridelse af lånetiden og erstatning for bortkomne eller ødelagte materialer.

Folkebibliotekerne konstaterer, at hvis den mindreårige låner ikke kan pålægges at betale, så vil det være nødvendigt at lade en værge give samtykke til indmeldingen på biblioteket. Spørgsmålet er imidlertid hvad der sker, hvis værgen ikke ønsker at give sit samtykke? Kan den mindreårige så ikke indmeldes på biblioteket og dermed slet ikke få adgang til at låne materialer? Og hvordan skal dette ses i sammenhæng med lov om biblioteksvirksomhed, hvoraf det fremgår, at folkebibliotekerne skal stå til rådighed for alle?

Ikke et entydigt svar

Der findes ikke et kort og enkelt svar, der kan besvare de mange spørgsmål. 

Det skyldes blandt andet at det er uafklaret i retspraksis om man juridisk set definerer et bibliotekslån som en retshandel eller som en lovbestemt ret i henhold til lov om biblioteksvirksomhed. Af samme årsag har Slots- og Kulturstyrelsen valgt et anbefaling, som fungerer uanset hvilken af de to definitioner der betragtes som den korrekte.

Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler en samtykkeerklæring

Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler at man som folkebibliotek som minimum stiller krav om et samtykke fra den mindreåriges værge (typisk en af forældrene til den mindreårige) ved indmeldingen af den mindreårige på biblioteket. Værgen skal gives samtykke til at den mindreårige kan låne materialer på biblioteket og til at den mindreårige, ved manglende overholdelse af de fastsatte regler, kan pådrage sig erstatningskrav eller gebyrforpligtelser.

En samtykkeerklæring kan se ud på flere måder

Det er vigtigt at bemærke, at en samtykkeerklæring kan udformes på flere måder. Hvis man – som beskrevet ovenfor - eksempelvis alene lader værgen underskrive en erklæring hvori der gives samtykke til at den mindreårige kan pådrage sig gebyrforpligtelser og erstatningskrav, vil værgen som udgangspunkt ikke være forpligtet til at betale de gebyrer/erstatningsbeløb, som den mindreårige eventuelt måtte pådrage sig.

Man kan dog også vælge at lade værgen underskrive en samtykkeblanket hvoraf det fremgår, at værgen hæfter for den mindreåriges lån. Dermed får biblioteket mulighed for at opkræve gebyrer og erstatningsbeløb hos værgen.

Hvis værgen ikke vil give sit samtykke?

Hvis værgen ikke vil underskrive en erklæring, hvori der gives samtykke til at den mindreårige kan pådrage sig gebyrer og erstatningskrav, er det Slots- og Kulturstyrelsens vurdering, at biblioteket vil kunne afvise den umyndige som låner, uanset bestemmelserne i lov om biblioteksvirksomhed hvorefter folkebibliotekerne skal stå til rådighed for alle. Loven om biblioteksvirksomhed må forudsætte, at bibliotekerne er berettiget til at sikre sig, at deres lånere gyldigt kan pådrage sig de forpligtelser, som følger af låneforholdet.

Hvis værgen derimod ikke vil underskrive en samtykkeerklæring som indebærer at værgen selv skal hæfte for den mindreåriges gebyrer og erstatningskrav, vil dette formodentlig ikke føre til, at biblioteket kan afvise at indmelde den mindreårige låner. Biblioteket må i denne situation i stedet forsøge at indhente et mindre vidtgående samtykke fra værgen, som alene indebærer at den mindreårige kan pådrage sig gebyrer og erstatningskrav. Vil værgen ikke give samtykke hertil, vil biblioteket – som allerede nævnt – herefter kunne afvise den mindreårige som låner på biblioteket.

Særligt om erstatning for bortkomne og ødelagte materialer

Det anses som fast praksis at bibliotekerne kan kræve erstatning for bortkomne eller ødelagte materialer. Biblioteket kan kræve at få udlånte materialer tilbage i samme stand som de blev udlånt. Også på dette punkt er den mindreåriges forpligtelser dog betinget af værgens samtykke, hvis bibliotekslånet opfattes som en retshandel.

Der gælder dog en mindre undtagelse til dette udgangspunkt for så vidt angår netop erstatning, da en mindreårig kan blive erstatningsansvarlig for bortkomne eller ødelagte materialer, uanset om bibliotekslånet betragtes som en retshandel eller ej og uanset om værgen har givet samtykke eller ej. Det gælder hvis den mindreårige forsætligt eller uagtsomt har smidt materialer væk eller ødelagt disse. I denne situation vil der i stedet være tale om det der i juridiske termer kalder et ”erstatningsansvar uden for kontraktforhold”, som ikke er betinget af et samtykke fra en værge.

Det skal dog i samme forbindelse nævnes, at det er biblioteket der skal bevise, at den mindreårige har handlet forsætligt eller uagtsomt. Allerede af den grund, anbefaler Slots- og Kulturstyrelsen – som allerede anført - at der i stedet indhentes en samtykkeblanket fra den mindreåriges værge ved indmeldingen på biblioteket.

Slots- og Kulturstyrelsen har ændret fortolkningen af bibliotekslovens § 21, og administrationen af gebyrer i bibliotekernes IT-systemer gøres dermed enklere og lettere at administrere for bibliotekerne.

Læs mere om baggrunden for ændring af fortolkningen nedenfor.

DEN GAMLE FORTOLKNING

I bibliotekslovens § 21 er indarbejdet et princip der betyder, at lånere kun tildeles ét gebyr, selvom flere udlånte materialer afleveres for sent på biblioteket. Princippet gælder, hvis tre betingelser oplistet i bibliotekslovens § 21 er opfyldt:

1) Materialerne er lånt samtidig
2) Materialerne har samme lånetid
3) Materialerne afleveres samlet

I takt med at lånere i stigende grad foretager elektroniske fornyelser af deres materialer, har § 21 dog givet anledning til fortolkningstvivl, og reglen har været vanskelig at implementere i bibliotekernes IT-systemer. Derudover er det svært for lånerne at gennemskue principperne bag reglen.

DEN NYE FORTOLKNING

For at løse problematikken har Slots- og Kulturstyrelsen vurderet, at begrebet ”lånetid” i § 21 i gebyrmæssig henseende fremadrettet skal forstås som ”perioden fra et materiales udlån til materialets afleveringsfrist” og ikke som en henvisning til materialets oprindelige udlånsramme.

Med den nye fortolkning fastholdes grundprincippet i § 21, men en fornyelse af udlånte materialer medfører at afleveringsfristen - og dermed også ”lånetiden” – for materialerne ændres. Populært sagt indleder fornyelsesdatoen – hvis det er muligt at forny materialerne – en helt ny låneperiode.

HVAD BETYDER DEN NYE FORTOLKNING FOR LÅNEREN OG FOR BIBLIOTEKERNE?

Den nye fortolkning betyder, at administrationen af gebyrer i bibliotekernes IT-systemer gøres enklere og lettere at administrere samt nemmere at forklare for brugerne.

Det er Slots- og Kulturstyrelsens vurdering, at den nye fortolkning kun i meget få tilfælde vil betyde, at biblioteksbrugere opkræves flere gebyrer end ved den hidtidige fortolkning.

Den nye fortolkning vil i enkelte tilfælde betyde, at lånere bliver opkrævet færre gebyrer end med den nuværende fortolkning.

Det er Slots- og Kulturstyrelsens vurdering, at reglerne for tildeling af gebyrer bliver mere gennemskuelige med den nye fortolkning. Det gælder særligt i de situationer, hvor låneren foretager elektroniske fornyelser af udlånte materialer.

PRAKTISK

Den nye fortolkning er implementeret i Det Fælles Bibliotekssystem (Cicero) per 18. november 2019.

Det skal for en god ordens skyld understreges, at der ikke vil blive rettet eller annulleret gebyrer, der er tildelt før den 18. november 2019, da der er tale om en ny fortolkning af bibliotekslovens § 21.

Har du spørgsmål til den nye fortolkning, kan der rettes henvendelse til Slots- og Kulturstyrelsen i kontaktfanen på sidens højremargen.