Dyrknings- og erosionstruede fortidsminder

Langt de fleste arkæologiske undersøgelser finansieres af bygherre, når anlægsarbejder truer væsentlige fortidsminder. I en række andre tilfælde afholder styrelsen udgifterne

Vejledningens kapitel 7, version 4, sidst opdateret 26. februar 2019


Som udgangspunkt er det kun museer med arkæologisk ansvar, der foretager kun arkæologiske undersøgelser, når væsentlige fortidsminder er truet.

I de fleste tilfælde skyldes det, at et planlagt anlægsarbejde eller råstofudvinding vil skade eller ødelægge arkæologiske spor. Arkæologiske undersøgelser, som følger af ovennævnte typer jordarbejde, er finansieret af jordarbejdets bygherre.

Der er dog også andre trusler mod væsentlige fortidsminder, som kan medføre arkæologiske undersøgelser. Ligesom forskningsprojekter og lignende videnskabelige tilgange, kan være årsagen til arkæologiske undersøgelser.

Fortidsminder truet af dyrkning eller erosion

Hvert år forsvinder arkæologiske spor fra landskabet som følge af dyrkning og erosion.

Årsagerne kan være alt fra skiftende dyrkningsmetoder til naturlig erosion, eksempelvis erosion forårsaget af klimaforandringer.

Truslen kan være akut eller mere snigende, hvor områder eller arkæologiske levn vil forsvinde inden for overskuelig fremtid.

Anmodning om midler

Styrelsen kan give midler til undersøgelser af dyrknings- og erosionstruede væsentlige fortidsminder.

I tilfælde af akut trussel, kan museerne anmode styrelsen om midler, når behovet opstår. Herefter tager styrelsen stilling til, om der kan bevilges midler, baseret på museets udredning af truslen.

Er truslen mod et givent fortidsminde ikke i samme grad akut, behandles anmodningerne samlet i en pulje, hvor fristen for anmodning sættes én gang om året. Der orienteres hvert år om den aktuelle frist for anmodning på styrelsens hjemmeside og i nyhedsbrev til museerne.

Det Arkæologiske Udvalg prioriterer og indstiller museernes materiale forud for styrelsens behandling af anmodningerne.

Læs mere om Det Arkæologiske Udvalg

Museet skal benytte styrelsens særlige ansøgningsskema, når det ansøger om midler til undersøgelse af dyrknings- og erosionstruede lokaliteter.

Ansøg om midler til dyrknings og erosionstruede lokaliteter

Ved udarbejdelse af budget skal museet benytte styrelsens budget- og regnskabsskema for egentlig arkæologisk undersøgelse.

Alle informationer, der skal tages i betragtning, skal indføres i skemaet, bortset fra kort- og billedmateriale. Forkert udfyldte ansøgninger vil ikke komme i betragtning. Den samlede anmodning indsendes via blanketten i Fund og Fortidsminder.

Vær opmærksom på følgende i forbindelse med anmodningen:

  • Der skal være optimal viden om fortidsmindet for eksempel i form af en forundersøgelse.
  • Truslen skal være dokumenterbar og velbeskrevet.
  • Udgravningsmetoden skal beskrives.
  • Det skal anføres, hvem der er udgravnings- og beretningsansvarlig.
  • Der skal være beskrevet et forskningsmæssigt perspektiv for undersøgelsen.
  • Der skal redegøres for, om der er indgået samarbejder med andre (forsknings)institutioner.
  • Der skal være forventning om en afsluttende publikation

Kompensation til landmanden

Styrelsen kompenserer efter bestemte takster for landmandens tab forårsaget af arkæologiske undersøgelser på dyrkningstruede lokaliteter.

Se takster for kompensation

Til toppen

Skovrejsning på privat jord

Den primære trussel mod fortidsminder i forbindelse med skovrejsning er dybdepløjning og anden dybdegående jordbehandling.

Slots- og Kulturstyrelsen kan give tilskud til en forundersøgelse, hvis væsentlige fortidsminder trues af privat skovrejsning.

De arkæologiske museer orienteres om alle planlagte skovrejsninger. Orienteringen rummer oplysninger om, hvorvidt arbejdet indebærer dybdegående jordbehandling eller skånsom jordbehandling.

Museet udarbejder en udtalelse om, hvorvidt det aktuelle projekt udgør en trussel for fortidsminderne på arealet. Til udtalelsen anvendes styrelsens skovrejsningsskema, som sendes til bygherre/skovrejser.

Hent styrelsens skovrejsningsskema (docx)

Hvis der ikke er væsentlige fortidsminder, som er truede af det aktuelle projekt, frigives arealet til skovrejsning.

Indebærer skovrejsningen dybdegående jordbehandling vurderes eventuelle fortidsminder på arealet som truede af projektet, og museet kan derfor anbefale en større forundersøgelse af det aktuelle areal. Udgifterne til de arkæologiske undersøgelser afholdes i denne forbindelse af bygherre/skovrejser på linje med andre arkæologiske undersøgelser forud for anlægsarbejde.

Læs mere om tilrettelæggelse af arkæologiske undersøgelser

Indebærer skovrejsningen skånsom jordbehandling, og er der tidligere kendte fortidsminder på arealet, eller ligger det inden for et kulturarvsareal, gennemfører museet en mindre forundersøgelse for at lokalisere og afgrænse væsentlige fortidsminder med henblik på at friholde disse fra beplantning.

Læs mere om kulturarvsareal

Ved ansøgning om bevilling til finansiering af mindre forundersøgelse forud for skovrejsning med skånsom jordbehandling indsendes budgetudkast og faglig argumentation for undersøgelsen samt skovrejsningsskemaet via Fund og Fortidsminder.

Efter endt forundersøgelse kan museet indstille arealer til friholdelse for beplantning.

Skovrejsning på offentlige arealer

Ved skovrejsning på offentlig ejede arealer afholdes udgiften til arkæologiske undersøgelser af bygherre (kommunen eller staten).

Indebærer skovrejsningen dybdegående jordbehandling anses eventuelle fortidsminder på arealet som truede af projektet, og museet kan derfor anbefale en større forundersøgelse af det aktuelle areal på linje med andre arkæologiske undersøgelser forud for anlægsarbejde.

Læs mere om tilrettelæggelse af arkæologiske undersøgelser

Indebærer skovrejsningen skånsom jordbehandling, orienterer museet sig om tidligere kendte fortidsminder på arealet samt om hvorvidt det ligger inden for et kulturarvsareal.

Museet kan foretage en større forundersøgelse for at lokalisere og afgrænse væsentlige fortidsminder, og områder med fortidsminder kan friholdes for beplantning og i stedet for eksempel indgå som lysninger i en kommende skov.

Som udgangspunkt foretages der ikke dybdegående jordbehandling eller anden dybdegående jordbehandling i forbindelse med statslig skovrejsning.

I de sjældne tilfælde, hvor jordarbejde i forbindelse med statslig skovrejsning ikke kan undgå at berøre fortidsminder på arealet – oftest ved anlæggelse af nye skovveje – afholder bygherre (staten) udgiften til arkæologisk undersøgelse.

Læhegn og småbeplantning på landbrugsarealer

Dybdepløjning ved plantning af læhegn og småbeplantning kan ødelægge væsentlige fortidsminder på samme måde som ved skovrejsning.

Slots- og Kulturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen (i dag Landbrugsstyrelsen) har indgået en aftale om, at jordejer skal indhente en udtalelse fra det lokale museum om væsentlige fortidsminder, hvis der planlægges dybdepløjning, når læhegn eller anden småbeplantning, som der søges tilskud til, etableres.

På baggrund af museets udtalelse afgør Landbrugsstyrelsen om tilskuddet skal være betinget af, at jordejer ikke dybdepløjer arealer med væsentlige fortidsminder.

Læs mere i vejledning om tilskud til etablering af læhegn og småbeplantninger 2018 (pdf)

Læs mere om indhold og procedurer omkring museernes udtalelser om væsentlige fortidsminder

Eventuelle forundersøgelser, der gennemføres for at museerne kan udtale sig om væsentlige fortidsminder, har oftest karakter af mindre forundersøgelser.

Styrelsen har udarbejdet et skema som museer og jordejere skal anvende i forbindelse med udtalelser om væsentlige fortidsminder på arealer, hvor der planlægges læhegn og småbeplantning.

Hent skemaet for læhegn (pdf)

Til toppen

Opdateret 17. april 2024