Juvre og Toftum

Bærende bevaringsværdier

Kulturmiljøet består i Juvre af flere tætliggende gårde, hvoraf flere af de nuværende bygninger kan dateres tilbage til første halvdel af 1700- tallet. Midt i byen findes et gadekær og en gaffeldeling af vejen. Nordøst herfor findes en gård med et hvalbenshegn, som er det eneste bevarede på Rømø. Nationalmuseets Kommandørgård ligger på østsiden af vejen. Den er et enestående eksempel på en af Rømøs gamle kommandørgårde. Gården er opført i 1740’erne. Nationalmuseet overtog den i 1951. Sydøst for Juvre ligger Toftum med Toftum gamle skole fra 1784 (fredet). Toftum er kendetegnet af et åbent præg med spredte gårde og huse, der mod syd ligger ud til et meget smukt ubebygget, hedeagtigt areal. Juvrediget er opført i 1920’erne som ophjælpningsarbejde for Rømø efter Genforeningen i 1920.

Sammenhæng med

Andre gamle landsbyer i Vadehavsområdet, f.eks. Vråby, Hjerpsted, Vesterende Ballum.

Bevaringstilstand

Kommandørgården og Toftum gamle skole gennemgik begge en større restaurering, som afsluttedes i 1998. De fremtræder derfor meget velbevarede. Bevaringstilstanden for huse og gårde i Juvre og Toftum er meget blandet. Der er gode eksempler på velbevarede huse, malet med "Rømø-rød" farve, og ejendomme der er stærkt ombyggede i forbindelse med, at de bruges til udlejning som sommerhuse. To bygninger i Toftum (Vestervej 9 og Thadesvej 19) er i lokalplanen vurderet som typiske Rømøhuse med høj bevaringsværdi. I alt er 13 bygninger vurderet som bevaringsværdige.

Sårbarhedsvurdering

Her som overalt på Rømø er bebyggelsen og helhedsindtrykket stærkt truet af presset fra den voksende turisme og det deraf følgende sommerhusbyggeri. Umiddelbart vest for det udpegede kulturmiljø ligger dels et stort sommerhusområde, opført fra omkring 1980 samt en campingplads. Trafikken til og fra disse områder er en belastning. Omkring år 2000 arbejdede man med en ny lokalplan vedr. Toftum (Lokalplan 307), hvormed man ville undgå, at ejendomme der hidtil havde været helårsbeboelse, kunne overgå til sommerhusbrug. Efter mange indsigelser fra lokalbefolkningen endte lokalplanen med kun at forhindre, at der blev bygget nye sommerhuse i selve Toftum landsby. Ældre ejendomme må således i forbindelse med salg godt blive ændret til sommerhuse.

Afgrænsning

Mod syd og nord følges markskel og grøfter. Mod vest følger afgrænsningen længst mod nord et gammelt dige og klitterræn, i den sydlige ende følger afgrænsningen det moderne sommerhusområdes østgrænse. Mod øst følges Juvrediget, således at fennerne i Juvre Enge kommer med.

Notater

Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegning. Trap: Danmark bind X,2. HAM journal nr. 3952 og 3956. T.R. Kristensen: Arkæologiske udgravninger langs den sønderjyske vestkyst, Haderslev 2003. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside - oversigt over fredede bygninger. H.E.Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen. Bert Kelm: Rømø - et vesterhavspræget samfund I- IV. Aksel Skov: Gamle huse på Rømø. Lokalplan 307 Toftum. Fonden for Bygnings- og Landskabskultur Tønder Amt (udg.): Rømø – Bygningskulturelle værdier af bebyggelse og bygninger, 1971.

Generelt

Juvre er en landsby eller en samling huse fra 1700-1800-tallet beliggende på den nordlige del af Rømø. Den har bevaret noget af sit oprindelige præg med flere gode vestslesvigske, grundmurede huse. Lige syd for Juvre ligger Toftum, hvor den bedst bevarede ejendom er Nationalmuseets Kommandørgård, der er fredet. Det samme gælder den lille Toftum Skole, som ligger i kulturmiljøets sydøstlige hjørne. Landskabsmæssigt er området præget af en række indlandsklitter mod vest og engene mod øst ud mod Juvre Dige.

Naturgrundlag

Juvre er mod vest afgrænset af en større flade, der er bevokset med strandeng. Igennem hele øens længdeakse findes et sammenhængende bælte af ældre, græsbevoksede klitter. Hele Rømø og de omliggende flak er opbygget på en langt yngre akkumulationsflade, så istidsdannelser, som det ellers kendes fra Vadehavsregionen, findes ikke på øen. Denne gennemgående klitrække, der når højder på op mod 14 m, danner her ved Juvre en naturlig spærring mellem strandfladen og den øst for liggende lavning. I det hele taget er øen meget zoneopdelt med nord-sydlig orientering.

Landskab:

Området omkring Juvre og det syd for liggende Toftum er præget af de forskellige generationer klitter, der ligger på vestsiden af vejen, og lavningen, hvor den gamle del af Juvre landsby findes. Den nyere bebyggelse ligger godt beskyttet mellem klitterne, mens de inddigede landbrugsarealer øst for vejen strækker sig ud mod Vadehavet. Mod nord var overgangen mellem de sandede strandenge før i tiden ret jævn, mens Juvrediget i dag danner en solid spærring mellem landskabstyperne sandeng og klitbælte. Et godt indtryk af, hvordan klitterne har haft betydning for bebyggelsens udvikling, får man, hvis man fra Toftum eller Juvre går mod vest igennem klitterne ad nogle af de gamle hulveje, der førhen blev benyttet til kvægdrift. Pludselig kommer man ud på de engstrøg, kaldet "Strand", der går langs hele Rømøs vestside, og hvor man her vest for Juvreklitterne stadig finder nogle af de såkaldte "dæld", vandhuller til kvæget. Klitterne er bevokset med marehalm, delvis urtevegetation, og i sydvestlig retning findes enkelte spredte fyrreplantninger fra 1884-1885 mellem bebyggelsen

Kulturhistorie

Det er en del af Rømøs særpræg, at husene ofte ligger meget spredt. Dette gør sig også gældende for Toftum, mens gårdene i Juvre ligger mere samlet. Her har man haft en bebyggelsesstruktur, hvor markerne lå tæt på gårdene, og man havde enge af god kvalitet til græsning. Toftum Skole var i brug fra 1784-1874 og blev brugt af børnene på den nordlige del af Rømø. Juvre er nævnt i Ribe Domkapitels håndskrift "Ribe Oldemoder", som er påbegyndt i 1290. Af dette skrift fremgår det, at domkapitlet havde to gårde på Rømø, som begge gav betydeligt afkast. Den ene gård lå i Juvre, mens det ikke er klart, hvor den anden gård lå. I 1500-tallet er ejendommen i Juvre blevet delt i to gårde. Gårdene kunne forventes at være blevet opført på forhøjninger, som det også kendes fra den yngre Kommandørgård i Toftum lidt syd for Juvre. I Juvre ligger to sådanne forhøjninger, hvoraf den sydligste stadig kaldes " Æ bygsted". På en lille naturlig sandbanke er den første gård etableret engang i 1200-1300 tallet. Der blev fundet rester efter tørvevægge, ildsted og stolpehuller samt muligvis en brønd eller kælder, hvori der også blev fundet potteskår fra højmiddelalderen. Efter middelalderen forhøjes terrænet 20-30 cm med et lag af tørv, hvorpå der også er blevet rejst en gård. Der blev dog ikke fundet fundamenter, gulve eller andre bygningsrester efter denne gård, kun lidt spredte teglstensbrokker og potteskår fra 1600-1700 tallet. Samme fundbillede gjorde sig gældende lidt syd for Juvre. Her ses i det ellers flade terræn en meget karakteristisk bakke " Æ bygsted". På denne lokalitet blev der fundet sporadiske rester efter bygninger fra middelalderen i form af spredte stolpehuller og tørvevægge. Disse bygninger er også blevet opført på en lille naturlig sand pold, og først i 1600-1700 tallet er banken blevet forhøjet med et eller flere lag tørv.

Arkitektur

Landsbyerne består af flere gode gårde, der afspejler den rigdom, som var typisk for Rømø især i 1700-tallet, hvor samfundet her var præget af velstanden i forbindelse med hvalfangst og søfart. Byggeskikken afspejler den tætte forbindelse til nordfrisisk byggeskik med grundmurede huse, oftest vinkel- eller T-formet, eller som det er tilfældet med Kommandørgården, formet som en stemmegaffel. Husene står i blank mur, udført af mørkbrændte, rødviolette sten, måske importeret fra Sild og Føhr og med stråtag med halvt afvalmede gavle. Husene er ofte opført i flere etaper, og byggeskikken har holdt sig helt op til slutningen af 1800-tallet, hvor der blandt andet i Toftum er flere eksempler på huse med trempelopbygning af stald/lade fra omkring 1900.