Partnerskaber og netværk

Mange biblioteker har allerede et godt og velfungerende samarbejde med kommunerne. Kulturorganisationer har tværsektorielle samarbejder med biblioteker, skoler, daginstitutioner og jobcentre. Modelkommunerne under Danmark Læser har også haft mange forskellige samarbejder med kommunerne, både traditionelle og utraditionelle. Mange af de øvrige lærerige erfaringer, der er gjort i forhold til samarbejde med mellem bibliotekerne og erhvervslivet, er nye og banebrydende. De kræver et andet fokus, blandt andet en forståelse for, at erhvervslivet skal kunne se sig ind i samarbejdet – også på bundlinjen. 

Randers - Stort netværk med mange partnere 

I forbindelse med Nordbyen Læser er der skabt et stærkt og velfunderet samarbejde mellem en lang række partnere, der er bredt repræsenteret på tværs af tilbud, institutioner og fællesskaber i Randers Kommune. De mange samarbejdspartnere gjorde projektet levende og inspirerende og var uundværlige for projektet, idet alle bidrog med det, de var bedst til. Stort set alle deltagende aktører bidrog foruden idéudvikling også med aktiviteter og arrangementer.

Bysekretariatet og Randers Bibliotek fungerede sammen som koordinator for aktiviteter og aktører, hvilket dels gjorde det muligt at gennemføre projektet med mange forskellige aktører, dels sikrede at projekterfaringerne blev i nærmiljøet. De to primære samarbejdspartnere fik et grundigt kendskab til hinandens praksisser og har grundlæggende oplevet at være svaret på hinandens spørgsmål; biblioteket har nogle tilbud, som Nordbyens beboere har brug for. Med projektet har kommunen fået god erfaring med det tværfaglige samarbejde og er alle klar til nye projekter. 

Greve - Innovation drevet af brugere og samarbejdspartnere 

Greves projekt ”Læs for mig” havde som delformål at undersøge, i hvilket omfang erhvervslivet ville finde samarbejdet med bibliotekerne interessant, hvis begge organisationer kunne vinde ved samarbejdet.

Projektet havde succes med at opnå sponsorstøtte fra private virksomheder. Helt konkret blev der indsamlet 92.000 kr., som blev brugt på kompetenceudviklende workshops for kommunens børn samt præmier, der alle understøttede og styrkede lysten til læsning og litteratur. 

Den største private sponsor var Danske Banks lokale afdeling i Greve, og afdelingslederen fortæller, at støtten blev givet, fordi man fandt projektet relevant, fremtidsrettet og betydningsfuldt, både for bankens fremtidige arbejdskraft, for bankens kunder og for det nuværende personale. Afdelingslederen har promoveret projektet både i banken og ved møder i erhvervskredse i Greve samt over for den lokale presse.

Også boghandlere, legetøjsdistributører og sågar et internationalt shippingfirma med lokalt kontor i Greve blev nære partnere. ”Læs for mig” havde forskellige ønsker til de forskellige samarbejdspartnere. Af nogle sponsorer ønskede man sig produkter, fx 180 læsebamser. Af andre ønskede man sig bøger, og af andre igen økonomiske midler til kompetenceudviklende workshops.

Det er vigtigt, at biblioteket på forhånd gør sig klart, hvad man ønsker sig af samarbejdet, og hvilke fordele samarbejdspartneren opnår ved deres sponsorering. Greve erfarede, at mange store virksomheder har afsat årlige midler til sponsorering, også til projekter, hvor de ikke opnår omtale eller markedsføring. Nogle ønskede ligefrem ikke, at samarbejdet fremgik af flyers, plakater eller website, for som en af samarbejdspartnerne udtrykte det: "Hvis nogen opdager, at vi har støttet jer, så kommer der 100 forespørgsler i næste uge".

Projektet oplevede fremdrift baseret på projektledelsens tætte kontakt til de involverede samarbejdspartnere. Det er vigtigt at gøre sig klart, at selve partnerskabets natur bygger på professionelle relationer præget af gensidig forpligtelse og engagement. 

Gode råd fra Greve til etablering af partnerskaber: 

• Start med at finde ud af, hvem du skal tale med i virksomheden. Dette kan være et større arbejde, end man umiddelbart forventer. Vær vedholdende og stolt af din henvendelse - det skinner igennem i den anden ende, og du bliver sværere at sige nej til.
• Præsentér projektet kort og præcist, hver gang du får nogen i tale. Man ved aldrig, hvornår det er den rigtige person. Fortæl konkret, hvad din henvendelse går ud på, som det allerførste. Vil du have penge, tid, sparring, produkter eller noget helt femte?
• Fortæl, at du vil sammenfatte det, I netop har talt om i en mail, som du sender til vedkommende i dag. Du vil ringe vedkommende op om 2-3 dage (få et tidspunkt), hvor du følger op på, om de er interesserede.
• Hold dine aftaler. Alle telefonsamtaler bør følges af en mail, der bekræfter, hvad I har aftalt.
• Hvis I indgår en aftale, sørg da for at få det på skrift. Om det er i en formel kontrakt eller en kort formulering i en mail, er op til dig og aftalens kompleksitet at afgøre. 

Hillerød - Partnerskaber med arbejdspladser

Hillerød har gjort sig erfaringer med partnerskaber i forbindelse med etableringen af arbejdspladsbiblioteker.

Projektleder Thorbjørn Zeuthen fortæller: "Når man skal etablere arbejdspladsbiblioteker, er det vigtigt, at projektet styres af biblioteket. Der skal sættes et møde op med en leder, der ud fra en kort introduktionstale kan se, at her er et tilbud, som det ikke ville give mening for ledelsen at afslå. Vi er heldige, at bøger i sig selv giver mening, men det er vigtigt, at det, man vil give dem, er så ukompliceret for dem, at det må blive et ja tak." 

Herefter er kunsten at fastholde og forpligte arbejdspladsen. Det gjorde Hillerød ved at invitere en person fra hver arbejdsplads til at sidde i en arbejdsgruppe, som mødtes tre gange under forløbet. Og i det forum skaffede biblioteket opbakning til ændringer og skabte vedholdenhed. I en gruppe arbejder beslutninger bedre, og det er en fordel med kollektive beslutninger, som alle føler ejerskab til.

I Hillerød lavede man en kontrakt som en gensidig forpligtelse mellem biblioteket og udvalgte samarbejdspartnere. Men vigtigere endnu var ifølge projektlederen den direkte kontakt. Det er desuden vigtigt, at ledelsen taler godt for projektet og giver medarbejderne en følelse af, at de gerne må bruge tid på læsning.

København - Samarbejde med fagforening, forlag og forvaltninger

I København havde man på forhånd allieret sig med to afgørende samarbejdspartnere: Fagforeningen FOA SOSU og forlaget Saxo. Det viste sig imidlertid, at det nødvendige samarbejdsnetværk var mere omfattende, end man havde forudset. 

For at kunne involvere fem arbejdspladser inden for plejesektoren skulle København indhente tilladelser fra Socialforvaltningen (SOF) og Sundheds- og omsorgsforvaltningen (SUF) samt fem lokalområdechefer herunder. Først herefter kunne dialogen med de enkelte arbejdspladser om at deltage i projektet gå i gang. 

Den indledende fase var derfor mere tidskrævende end ventet. Til gengæld sikrede disse indledende øvelser en god og sikker platform, da projektet gik i dialog med arbejdspladsernes ledelse. 

Det personlige møde og gensidigt samarbejde med arbejdspladser

Der skal meget koordinering og planlægning til, når der er mange samarbejdspartnere. En del af denne koordinering og planlægning vil af praktiske årsager foregå via mail og telefon, men Københavns erfaring er, at det personlige møde er mindst lige så vigtigt, når det drejer sig om nye målgrupper og samarbejdspartnere. 

Projektlederen prioriterede derfor at deltage i møder på hver arbejdsplads med hhv. ledelse og kontaktpersoner, både i opstarten, i overgangen mellem faser og i forbindelse med gennemførslen af en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Desuden har projektgruppen i forskellige sammenhænge deltaget personligt, blandt andet ved videooptagelser og lanceringsevents på arbejdspladserne, ligesom man har bestræbt sig på, at de 10 SOSU’er alle har mødt mindst en fra projektgruppen personligt. Det personlige kendskab har været afgørende for at løse udfordringer undervejs – og for at give projektet vinger.