Stevns Klint

”Hvor er Stevns Klint?” Det er faktisk ikke så sjældent, at folk spørger sådan, selv når de står ganske tæt på klinten. Fra landsiden giver Nordeuropas måske vigtigste geologiske lokalitet sig nemlig ikke ud for noget særligt. Dens skønhed ses først helt ude på kanten, fra kysten eller fra havet. Stevns Klint er det bedste sted at studere den store massedød, der ramte jorden for 66 millioner år siden og udslettede over halvdelen af alle dyr- og plantearter herunder dinosaurerne. 

Klinteskred åbenbarede videnskaben

Ved Højerup kan man se resterne af den gamle kirke, der i 1928 mistede sit kor til havet i et stort klinteskred. En solid trappe fører ned til stranden, hvorfra man kan studere klinten på nært hold.
Både fra klintens kant og fra stranden kan man tydeligt se, at klinten er delt i to; nederst findes det bløde, hvide skrivekridt med vandrette lag af sort flint. Øverst i klinten findes den hårdere bryozokalk med mange smukt bølgende lag af grå flint.

De konkluderede derfor, at jorden for 66 millioner år siden blev ramt af en kæmpe asteroide.

Fiskeleret imellem kalklagene

Havet vasker langsomt klintens nederste bløde kridt væk, så den lidt hårdere bryozokalk står ud over skrivekridtet. Netop mellem de to lag findes det berømte lag med Fiskeler, som rummer spor efter den store massedød. 
Klintens nederste del af hvidt skrivekridt består af mikroskopiske skaller fra alger. Algerne levede i de frie vandmasser i det hav, som dækkede Danmark for mere end 66 millioner år siden. Algerne dryssede langsomt ned på havbunden, og der blev langsomt afsat tykke lag af skrivekridt.
Studerer man fossilerne nøje vil man se, at der i de øverste lag af skrivekridtet er tegn på krise. Allerøverst forsvinder algerne pludseligt og skrivekridtet afløses af et få centimeter tykt lag Fiskeler. Netop dette ler falder sammen med det tidspunkt og markerer den grænse, hvor over halvdelen af hele jordens dyre- og plantearter uddør.

Slagsmål om historien

Denne store massedød har været i forskningens fokus i mange år. Indtil 1980’erne var det den generelle opfattelse, at den store masseuddøen skyldes omfattende vulkanisme i Indien. En vulkanisme, som betød, at store mængder støv og gasser blev sendt ud i atmosfæren og skabte klimaforandringer.
Men omkring 1980 begyndte to amerikanske forskere at studere Fiskeleret i Stevns Klint. Til deres store overraskelse fandt de i Fiskeleret meget store mængder af Iridium, der er et grundstof, som er sjældent på jorden men almindeligt i kosmisk materiale. De konkluderede derfor, at jorden for 66 millioner år siden blev ramt af en kæmpe asteroide.
Den nye teori, og måske særligt måden den blev præsenteret på, skabte et regulært videnskabeligt slagsmål, som bølgede livligt frem og tilbage, og selvom mange i dag er overbevist om, at både vulkaner ved Indien og et asteroide-nedsalg havde indflydelse på den store massedød, så er slagsmålet stadig ikke afsluttet.
Stevns Klint har stadig en helt central placering i debatten - den er ikke bare oprindelsessted for teorien om asteroiden, men er også det bedste sted at aflæse, hvilke dyrearter der har levet før og efter tidspunktet for massedøden.
Det er derfor Stevns Klint hører til blandt verdens mest berømte geologiske lokaliteter.

Kalken får sin egen tid

Det er ikke bare Fiskeleret, der gør klinten til noget særligt. Den hårde bryozokalk øverst i klinten med de smukt bølgende lag af flint er et enestående godt eksempel på netop denne type banker og studeres alene for at forstå, hvordan netop denne type banker vokser.
I 1840’erne var der interesse for kalken, som også findes i Faxe Kalkbrud. Den schweiziske geolog E. Desor fandt ud af, at lagene havde samme alder som kalklag i Frankrig. Fordi lagene var flottest i Danmark, valgte han at opkalde den tid kalken stammer fra for ”Danien” - eller Den Danske Tid.

Flint og kalkens anvendelse

I stenalderen blev flinten fra klinten brugt til redskaber, i middelalderen blev kalken brugt til byggesten til kirker og til Absalons borg, som stadig kan ses under Christiansborg. Fra år 1800 brugte man kalken som bygningssten i lokale huse, og i 1950’erne huggede man et stort fæstningsværk ind i den rå kalkklippe, så klinten i dag rummer Danmarks eneste klippefæstning, Stevnsfortet.

Tur på trampesti

En trampesti løber langs det meste af klinten, men vil man røre ved kalken, må man gå ned på stranden. Det klassiske besøgssted er Højerup ved den gamle kirke, men man kan også komme til klinten gennem et af de to gamle kalkbrud Holtug eller Boesdal, eller man komme på en guidet tur ned under jorden og ind i kalken på Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Af geolog Tove Damholt, Østsjællands Museum og naturvejleder Peer Nørgaard, Stevns Natur Center