Publikationer
Her finder du udvalgte publikationer, som Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Børnekulturens Netværk og Statens Kunstfond har udgivet om kunst og kultur for, med og af børn og unge.
Rapporter fra Kulturministeriet
Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2019-22Musikhandlingsplanen har fokus på børn og unge, live-musik, landsdelsorkestrene, den skabende kunst og det internationale udsyn.Kulturministeriet 2019 Musikhandlingsplanen 2019-22 kan hentes her. |
MUSIKSKOLERNE I DANMARK Den af kulturministeren nedsatte tænketank havde til opgave at danne sig et overblik over musikskoleområdet og udpege de væsentligste udfordringer, som musikskolerne står over for i de kommende år. Tænketanken kommer med anbefalinger til musikskoleområdet som helhed og med bud på, hvordan de nuværende og fremtidige udfordringer kan tackles. |
ÅBEN SKOLE Kulturministeriet og Undervisningsministeriet udbød puljen Åben Skole - lokale samarbejder og national videndeling for at understøtte arbejdet med den åbne skole. I alt 31 kommunale udviklingsprojekter modtog støtte. Ministerierne bad Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om i et inspirationskatalog at opsamle og formidle erfaringer fra de udviklingsprojekter, der modtog støtte i første runde af uddelingen. Kataloget henvender sig til både kommunale forvaltninger, skoler og eksterne læringsmiljøer. |
Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2015-18 Marianne Jelveds musikhandlingsplan fokuserede på børn og unges læringsmiljøer, på spillesteder og transportstøtte, nye formater for mødet med publikum, skabende kunst, orkestre og ensembler samt på ligestilling og mangfoldighed i musikkens verden. |
Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2015-18 Kulturminister Bertel Haarders musikhandlingsplan afløste Marianne Jelveds og fokuserede på talentudvikling, børn og unges møde med musikken, spillesteder og transportstøtte samt den skabende kunst - komponister og kunstnerisk udvikling. |
Regeringens arkitekturpolitik 2014 Arkitekturpolitikken fra 2014 har fokus på at sikre borgernes adgang til viden og inspiration om arkitektur, så det bliver muligt for dem kvalificeret at deltage i diskussioner og beslutninger om det byggede miljø. Målet er også, at borgerne i højere grad bruger de inddragelsesprocesser, der giver medindflydelse på den fysiske udvikling. Der er et særligt fokus på formidling og inddragelse i forhold til børn og unge. |
Strategi for små børns møde med kunst og kulturStrategien er startskuddet til et styrket fokus på at understøtte de mindste børns møde med kunst og kultur, også på lokalt plan. Mange af initiativer indbyder til et tæt samarbejde med kommuner og andre centrale parter. Initiativer er en saltvandsindsprøjtning til det fælles arbejde med at øge fokus på små børns møde med kunst og kultur og til at bruge eksisterende midler så hensigtsmæssigt og koordineret som muligt.Kulturministeriet 2014 Strategien for små børns møde med kunst og kultur kan hentes her. |
Strategi for skolebørns møde med kunst og kulturStrategien fokuserer på børns møde med kunst og kultur i skolesammenhæng - ikke mindst i medfør af skolereformen fra 2013, som forpligtede skolen til at samarbejde med det omgivende kultur- og foreningsliv. Skolen udgør starten på en ny epoke i børns liv med krav til børnene om at være selvhjulpne og deltage aktivt i såvel undervisning som øvrige aktiviteter og sociale sammenhænge. Kunst og kultur er en væsentlig del af de oplevelser og muligheder, som børnene skal bruge for at honorere de nye krav, som skolelivet byder på.Kulturministeriet 2014 Strategien for skolebørns møde med kunst og kultur kan hentes her. |
Strategi for unges møde med kunst og kulturUnge nævnes ofte som en del af en samlet betegnelse "børn og unge". de udfordringer, de unge står over for, er dog væsensforskellige fra dem, der gør sig gældende for børn, og der er derfor et ofte overset behov for at adressere de unges udfordringer særskilt. Denne strategi tager derfor udgangspunkt i en grundlæggende præmis om, at unge adskiller sig fra børn og skal adresseres selvstændigt. Det er første gang en dansk regering kommer med en samlet strategi specifikt for unges kunstneriske og kulturelle udfoldelse og for deres inddragelse i og møde med med kunst og kultur.Kulturministeriet 2014 Strategien for unges møde med kunst og kultur kan hentes her. |
Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2012-15 Musikhandlingsplanen fokuserede på samarbejdet mellem musikgenrerne og på at styrke alle led i den musikalske fødekæde, fra folkeskole til verdensscene. Planen blev udarbejdet i dialog med Statens Kunstråds Musikudvalg. |
Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2008-11 Med handlingsplanen ønskede Kulturministeriet at give bedre vilkår for de musikalske vækstlag med hovedvægt på den rytmiske musik. Fokusområder og konkrete initiativer blev udarbejdet i samråd med Kunstrådet Musikudvalg. |
Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2004-07 Handlingsplanen havde fokus på den rytmiske musiks vilkår i den digitale verden og på den klassiske musiks fødekæde gennem talentundervisning på musikskoler og flere midler til musikkonservatorierne. |
Rapporter fra Slots- og Kulturstyrelsen
Transposition 2018The National Youth Arts Advisory Board (NYAAG) fra Scotland og Tænketanken for Ungekultur i Danmark har sammen udarbejdet denne rapport med henblik på at kortlægge, hvad god ungdomskultur er, og samle ideer om, hvordan man kan iværksætte positiv kulturen udveksling fra begge gruppers perspektiv.Slot- og Kulturstyrelsen 2018 Rapporten Transposition 2018 kan hentes her. |  |
KULTRapport vedrørende Kulturministeriets projektudbud ”Kompetenceudvikling – supplerende læringsforløb og aktiviteter” (KULT-projektet 2016-18) |  |
Digital publikation præsenterer Sommerfuglemodellen på daginstitutionsområdetPublikationen beskriver både teoretiske og metodiske udgangspunkter, herunder KULT-projektets arbejdskoncept, Sommerfuglemodellen, og praksisfortællinger fra projektforløb rundt om i landet, efterfulgt af en række velafprøvede aktivitetsforløb, man frit kan kopiere eller plukke af. Publikationen rundes af med et par eksempler på netværkssamarbejde mellem lokale dagtilbud og kulturinstitutioner samt nogle nyttige links og litteraturhenvisninger. Forfatterne har alle været aktive i KULT-projektet med kurser og workshops.Slot- og Kulturstyrelsen 2017 Publikationen Det blev en sommerfugl kan hentes her. |  |
Kortlægning – Børns møde med kunst og kultur i dagtilbudKulturministeriet fastslår i Strategi for små børns møde med kunst og kultur, at der i dag er meget lidt viden om, i hvilket omfang og på hvilken måde kunst og kultur indgår som en del af aktiviteterne i landets dagtilbud.På den baggrund har Kulturministeriet bedt Rambøll Management Consulting (Rambøll) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en kortlægning og udarbejde et inspirationsmateriale. Slots- og Kulturstyrelsen 2015 Nærværende rapport indeholder resultatet af kortlægningen. |  |
Kunst og kultur i dagtilbud: Sådan!Hæftet indeholder en række eksempler på spændende og indholdsrige aktiviteter og projekter, som er gennemført i danske og nordiske dagtilbud. Hensigten med eksemplerne er at inspirere andre dagtilbud til at arbejde mere med kunst og kultur. Hæftet henvender sig både til de dagtilbud, der allerede arbejder med kunst og kultur, og til de dagtilbud, hvor dette arbejde endnu ikke er udfoldet.Slots- og Kulturstyrelsen 2015 Nærværende rapport indeholder resultatet af kortlægningen. |  |
Kortlægning af dagtilbudOversigt over besvarelserne i undersøgelsen af brugen af kunst og kultur i dagtilbudSlots- og Kulturstyrelsen 2015 Nærværende rapport indeholder resultatet af kortlægningen. |  |
Kortlægning af nordisk forskning om kultur og kreativitet i skolenRapporten er et resultat af et indsamlingsarbejde, der har foregået i 2012 og 13 af forskning om børns møde med kunst og kultur i skolen og med skolen. Det indsamlede materiale er udgivet mellem 2000 og 2012.Kulturstyrelsen 2014 Kortlægningen af nordisk forskning om kultur og kreativitet i skolen kan hentes her. An English version is available here. |  |
Unge i kunst- og kulturprojekterKunst og kultur bliver af unge set som et frirum i et ungdomsliv præget af krav om målrettethed og karriere. Samtidig er kunsten og kulturen med til at udvikle de unge personligt og give dem en bedre baggrund for at vælge deres livsbane. Det viser denne rapport fra Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet. Rapporten tager afsæt i interview med unge, der har deltaget i en række modelforsøg om ungekultur sat i søen af Børnekulturens Netværk under Kulturstyrelsen.Redaktion: Tenna Weng Pedersen Slot- og Kulturstyrelsen 2014 Rapporten Unge i kunst- og kulturprojekter kan hentes her.
|  |
Børn Kunst Kultur - i en hverdag der du'rI "BØRN KUNST KULTUR – i en hverdag der dur" sætter forskere, kultureksperter, lærere, pædagoger og kunstnere fokus på kunst og kulturs betydning for børns udvikling. Bogen rummer desuden en lang række eksempler på konkrete aktiviteter, links og litteraturhenvisninger.Kulturstyrelsen 2013 Kapitel 1: Børns møde med kunst og kultur Kapitel 2: Hvorfor styrker kunst og kultur børns demokratiske evner? Kapitel 3: Kompetente voksne skaber kompetente børn Kapitel 4: Kunstneriske udtryksformer og digitale medier Kapitel 5: Kreative børn er en samfundsinvestering Kapitel 6: Børnekultur i Norden - hvorfor er den så særlig? Kapitel 7: Det sker derude - samarbejde i praksis English summary |  |
Unges kreativitet som drivkraft for kulturinstitutionerI webpublikationen "Unges kreativitet som drivkraft for kulturinstitutioner - Matchmaking af kreative unge og kulturinstitutioner" beskrives en matchmaking-metode, der har til formål at skabe rum for dialog og lokalt samarbejde mellem kreative unge og kulturinstitutioner. Desuden indeholder publikationen otte kulturprojekter, som tager afsæt i unges kreative idéer.Slot- og Kulturstyrelsen 2013 Rapporten Unges kreativitet som drivkraft for kulturinstitutioner kan hentes her. |  |
Rapporter fra Børnekulturens Netværk
Ungekultur i nye rammer - projektmodning omkring kunst og kultur for, med og af ungeRapporten 'Ungekultur i nye rammer' præsenterer en række anbefalinger til at fremme udviklingen af kunst og kultur for, med og af unge. Desuden præsenterer den Børnekulturens Netværks nye ungestrategi.Børnekulturens Netværk 2010 Rapporten Ungekultur i nye rammer kan hentes her. |  |
BØRN RUM FORMEn inspirationsbog henvendt til formidlere, lærere, pædagoger, arkitekter, designere og forældre med interesse for formidling af arkitektur og design til børn og unge. Det er en blanding af artikler fra fagfolk om kreativitet og læreprocesser og interviews med kendte arkitekter, designere og erhvervsledere. |  |
Børnekulturens Netværk - Statusrapport 20092009 var af EU udnævnt som Innovations- og kreativitetsår, og det gav inspiration til at se på, hvordan kultur og kreativ tænkning kan drive innovation. Statusrapporten giver et overblik over og indblik i alle de børnekulturaktiviteter, som blev i værksat på statsligt plan.Børnekulturens Netværk 2009 Børnekulturens Netværks statusrapport 2009 kan hentes her. |  |
Børnekulturens Netværk - Statusrapport 2008Statusrapport 2008 giver et overblik og indblik i alle de børnekulturaktiviteter børnekulturens Netværk har sat i gang på statsligt plan.Børnekulturens Netværk 2009 Børnekulturens Netværks statusrapport 2008 kan hentes her. |  |
Børnekulturens Netværk - Statusrapport 2006Rapporten giver et overblik over netværkets arbejde i 2006 med handlingsplanen for 2006-07 Børnekultur i hele landet. Det centrale var arbejdet med tre temaer:• Kultur i dagtilbuddet |  |
Tal om børnekulturTal om børnekultur er en dokumentation af den appetit på oplevelser og egen skaben inden for kultur- og fritidslivet, som præger børn overalt i Danmark.Børnekulturens Netværk 2006 Rapporten Tal om børnekultur kan hentes her. |  |
SLIP FORTÆLLINGEN LØSPublikationen rummer en lang række artikler, der alle tager afsæt i fortællingen som den særlige formidlingsform, der skal til, for at små børn for alvor bliver fanget af et budskab. Der indledes med en række overordnede artikler og efterfølges af artikler, der sætter fokus på hver enkelt kunstart - både ud fra en teoretisk og en praktisk indfaldsvinkel. |  |
BØRNEKULTUR I KOMMUNENOp til kommunalreformen var der et behov for at styrke samarbejdet mellem staten og kommunerne, Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen satte sig sammen for at forsyne kommunerne med inspiration og vejledning for at skabe de bedst mulige rammer for børnekulturen i de nye kommuner. Rapporten kan stadig give inspiration til det fortsatte arbejde med børnekulturen. |  |
FORTÆLLING MELLEM BØRNEKULTUR OG BØRNS KULTURRapporten er resultatet af forskningsprojektet Fortælling som formidlingsform for de 3-6 årige. Projektet havde til formål at undersøge fortællingen som omdrejningspunkt i formidlingen af kunst og kultur til børn i børnehavealderen på baggrund af teoretiske overvejelser og de konkrete formidlingsforsøg, Børnekulturens Netværk havde iværksat på feltet. |  |
KUNST I BØRNS DAGLIGDAGDagtilbuddene har lange traditioner for at give børnene muligheder for at prøve forskellige kulturelle og kreative udtryksformer. Pædagogernes respekt for det enkelte barns kompetencer og lyst til at indtage verden stikker dybt, og mange dagtilbud bakker op om barnets behov med mange spændende initiativer. Denne guide retter sig til pædagoger, som arbejder med kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud for børn fra 0-6 år. Guiden er tænkt som et praktisk værktøj, man kan bruge til at sætte nye aktiviteter i gang. |  |
KUNST I BØRNS DAGLIGDAGPublikationen er en guide til arbejdet med kunst- og kulturaktiviteter i fritids- og ungdomsklubber, foreninger og kulturinstitutioner. Guiden er tænkt som et praktisk værktøj, man kan bruge til at sætte nye aktiviteter i gang. Den rummer information om en lang række områder, f.eks. støttemuligheder, tilbud om rådgivning, mulige samarbejdspartnere, links på internettet, relevant litteratur og gode eksempler på konkrete kunst- og kulturaktiviteter for børn og unge, man kan lade sig inspirere af. |  |
KUNST I BØRNS DAGLIGDAGFolkeskolerne løser en stor og vigtig opgave, og omverdenen har store forventninger og forhåbninger til, hvad folkeskolen kan udrette. Det moderne menneske har brug for kunst, kreativitet og følelser. Øjnene skal lære at se, hvad de ikke før kunne se. Ørerne skal lære at høre, hvad de ikke før kunne høre. Sanserne skal udvikles, og fantasi og kreativitet skal stimuleres. Vi skal kende os selv og have et aktivt forhold til den kultur, der omgiver os, og som vi er vokset ind i. |  |
NÅR BØRN MØDER KULTUR Børnekulturens Netværk præsenterer i antologien en række vægtige indlæg om formidling af kunst og kultur til børn. Artikler af nogle stærke kræfter på det børnekulturelle områder og af fagfolk med særlig indsigt i formidlingens kunst - fra forfatteren over formidlingskonsulenten, lektoren og professoren til coachen, innovatøren og kommunalchefen. |  |
Børnekultur i hele landetI oktober 2005 blev Børnekulturens Netværk udvidet med to nye parter: Familieministeriet og Undervisningsministeriet. Med handlingsplanen ville BKN slå fast, at kultur for og med børn ikke er forbeholdt bestemte børn i særlig dele af landet. At kunsten og kulturen skal have lige vilkår i alle dele af landet, og at tilbuddene skal fordeles ligeligt. Herudover følges der op på initiativerne fra 2004-05. |  |
Børnekulturens Netværk - Statusrapport 2004Børnekulturens Netværks første status rapport, som var en opfølgning på netværkets handlingsplan fra februar 2004: Formidlingens Kunst - Et fælles ansvar for børn og kultur. Denne plan byggede på tre visioner:
|  |
Rapporter fra Statens Kunstfond
Dimittendundersøgelse af de musikalske grundkurserStatens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har fået udarbejdet rapporten om den videre færd for kandidater fra de musikalske grundkurser - i uddannelsessystemet og som musikere og undervisere.Kulturstyrelsen 2019 Dimittendundersøgelsen af de musikalske grundkurser kan hentes her. |  |
EFFEKTEN AF BØRN OG UNGES MØDE MED KUNSTI 2014 iværksatte Statens Kunstfond et forskningsprojekt med henblik på at undersøge effekten af børn og unges møde med kunst. Et forskerpanel gav en denne indledende rapport en række anbefalinger, herunder forslag om et videre arbejde med forskning i Huskunstnerordningen og kunstneriske initiativer i den åbne skole. De følgende rapporter er resultaterne af indsatsen for perioden 2014-17.Statens Kunstfond 2015 Den indledende rapport Effekten af børn og unges møde med kunst kan hentes her. |  |
Kortlægning af forskning i effekten af børn og unges møde med kunstI kortlægningen er der anlagt et perspektiv for forskning som "forskning med henblik på praksis" med henblik på, at forskning på området kan tjene som oplysende og som inspiration for Statens Kunstfond, kulturpolitikere, kulturinstitutioner og undervisnings- og formidlingsinstitutioner, såvel som at praksis, hvor børn og unge møder kunsten, kan være grundlag for løbende forskning.Rapporten bygger på en sammenfatning af tre centrale undersøgeler på feltet: Arts Education: The Wow Factor (Bamford 2005), Art for Art's Sake? (Winner, Goldstein & Vincent-Lancring 2013) og Understanding the Value of Arts and Culture, The AHRC Cultural Value Project (Crossick & Kazynska 2016). Statens Kunstfond 2017 Kortlægningen af forskning i effekten af børn og unges møde med kunst kan hentes her. |  |
KUNSTNERISKE PARTNERSKABER I DEN ÅBNE SKOLE?Med skolereformen i 2014 indførtes den åbne skole, som forpligtede skolerne til at åbne sig for det omgivende samfund. Den åbne skole blev dermed en platform for at fremme kunst i det hele taget og skabe muligheder for, at alle børn og unge kan møde kunsten og kunstnere. Statens Kunstfond nedsatte i perioden 2014-17 et forskerpanel, som skulle udarbejde et forskningsdesign for børn og unges møde med kunst i den åbne skole. Forskningsdesignet opstiller en måde, hvorpå man kan undersøge, hvad der skal til for at udfolde de visioner og muligheder, der ligger i de forskellige samarbejdsformer omkring den åbne skole mellem skoler, lærere, pædagoger, kunstner og kulturinstitutioner. |  |
Undersøgelse af Huskunstnerordningen - RapportStatens Kunstfonds Huskunstnerordning har siden 2006 støttet kunstprojekter, hvor grupper af børn eller unge har mødt en eller flere kunstnere. Kunstmøderne foregår på de steder, hvor børn og unge og deres lærere, pædagoger eller formidlere mødes, og hvor alle deltager sammen med kunstnerne i projekternes kunstneriske processer. Kunstfonden afsatte midler til at undersøge disse møder mellem alle de deltagende parter og inden for de rammer, som Huskunstnerordningen sætter. I denne første del analyserer forskergruppen et gennemløb i Huskunstnerordningen fra opslag over ansøgninger til behandling af dem i foråret 2016. I anden del - caseanalyserne - er 6 projekter udvalget til nærmere analyse.Statens Kunstfond 2017 Rapporten Undersøgelse af Huskunstnerordningen kan hentes her. |  |
Undersøgelse af Huskunstnerordningen - CaseanalyserI denne del er 6 Huskunstnerprojekter udvalgt til nærmere analyse. Kriterierne for udvælgelse er diversitet af samarbejdsformer mellem institutioner af forskellig karakter, kunstner og aldersgrupper af børn og unge. Metodisk er der arbejdet med deltagende og ikke-deltagende observation samt kvalitative forskningsinterviews med repræsentanter fra deltagende børn/unge, lærere(/pædagoger, kunstnere og arrangører. Endelig er der i forhold til børn og unge arbejdet med æstetiske evalueringsformer, der inkluderer tegning-, rollespils- og foto-støttede samtaler.Statens Kunstfond 2017 Undersøgelse af Huskunstnerordningen - caseanalyser kan hentes her. |  |
BØRN/UNGE OG BILLEDKUNSTBaggrunden for kortlægningen var et ønske fra Statens Kunstråd og Børnekulturens Netværk om at få et aktuelt overblik over tilbud og muligheder for børn og unge på billedkunstområdet - og en vurdering af disse. Billedkunstområdet skal i den forbindelse ses både som en selvstændig kunstart, et særskilt fagområde og som en kompetence, et redskab, der medvirker til at stimulere indlæring i forhold til de mere boglige fag. |  |
SKOLEKONCERTER I DANMARKRapporten besvarer et kommissorium fra Statens Kunstråds Musikudvalg, der tilstræber en generel kortlægning af skolekoncertvirksomheden i Danmark for på den baggrund at sammenligne skolekoncertvirksomheden i Norge og Sverige, hvad angår omfang, organisation og økonomi. Til grund for rapporten ligger en spørgeskemaundersøgelse blandt skoler, skolekoncertmusikere og kommuner, interviews med repræsentanter for de faglige organisationer, skolekoncertarrangører, musiklærere m.fl.Statens Kunstråd & Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse 2010 Rapporten Skolekoncerter i Danmark kan hentes her. |  |
Evaluering af forsøgsprojektet Dans for Børn v. Dansens HusProjektet Dans for Børn blev igangsat i 2007 og løb frem til 2011 med en samlet finansiering fra Statens Kunstråd på 3.845.000 kr. Forsøgsprojektet blev etableret med det formål at nå ud til flest mulige børn i daginstitutioner og skoler op til 6. klasse og deres lærere/pædagoger med kvalificerede dansetilbud samt at udvikle en effektiv formidlingsstruktur til kommuner og skoler/institutioner.Evalueringen blev gennemført af Pluss Leadership og havde til formål at vurdere indsats, resultater og målopfyldelse og at fremkomme med overvejelser og anbefalinger vedrørende en evt. videreførelse af ordningen. Statens Kunstråd, oktober 2010 Evalueringen af forsøgsprojektet Dans for Børn kan hentes her. |  |
Evaluering af Huskunstnerordningen og puljen til forsøg med billedkunstneriske grundkurserStatens Kunstråd gennemførte i 2006-2009 to programmer vedrørende kunst og børn: Huskunstnerordningen og Puljen til forsøg med Kulturskoler, Billedkunstneriske Grundkurser (BGK) m.v. Rapporten er en evaluering gennemført med henblik på at kvalificere debatten om de to programmers fremtid. Evalueringen blev gennemført af Pluss Leadership i perioden juni-december 2008.Statens Kunstråd 2008 Evaluering af Huskunstnerordningen og puljen til forsøg med billedkunstneriske grundkurser kan hentes her. |  |
The Ildsjael in the ClassroomA review of Danish Arts Education in the Danish FolkeskoleProfessor Anne Bamford, Wimbledon School of Art, and Professor Matt Qvortrup, The Robert Gordon University Statens Kunstråd 2006 Rapporten The Ildsjæl in the Classroom kan hentes her. Et dansk uddrag af rapporten kan hentes her. |  |
Rapporter om museer
Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankringKortlægningen undersøger, hvordan kommunerne understøtter samarbejdet mellem skoler og virksomheder som en del af åben skole. Det omfatter en analyse af 22 kommuners varetagelse af skole-virksomhedssamarbejde samt interviews med medarbejdere fra kommunale forvaltninger. |  |
Faglig integration af eksterne læringsmiljøers undervisningstilbud i skolernes undervisningsforløbKortlægningen bygger videre på rapporten Skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer og Mål for elevers læring ved skolers brug af undervisningstilbud. Man har undersøgt lærernes perspektiver på og erfaringer med faglig integration af undervisningstilbud. fra eksterne læringsmiljøer i deres undervisningsforløb på skolerne.Nationalt Netværk af Skoletjenester 2018 Rapporten Faglig integration af undervisningstilbud kan hentes her. |  |
Skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøerMed denne landsdækkende kortlægning samler Nationalt Netværk af skoletjenester erfaringer fra både skoleverdenen, kommuner og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer med skolernes brug af undervisningstilbud i den åbne skole.Nationalt Netværk af Skoletjenester 2016 Rapporten Skolens brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer kan hentes her. |  |
Mål for elevers læring ved skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøerI denne landsdækkende kortlægning samles erfaringer fra både skoleverdenen, kommuner og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, og der gives et øjebliksbillede af de tre aktørers arbejde med mål for elevers læring i den åbne skole.
|  |
Museernes undervisningspraksisDenne kortlægning gør status over statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis i 2018. Den giver indblik i forandringer i museernes undervisningspraksis siden folkeskolereformen, og den sammenligner museernes undervisningstilbud, opstilling af læringsmål og skolesamarbejde med data fra 2016.Nationalt Netværk af Skoletjenester 2019 Rapporten Museernes undervisningspraksis kan hentes her. |  |
Skolers transport af elever til kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøerKortlægningen samler nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre undersøger, hvordan kommunerne understøtter samarbejdet mellem skoler og virksomheder som en del af åben skole. Det omfatter en analyse af 22 kommuners varetagelse af skole-virksomhedssamarbejde samt interviews med medarbejdere fra kommunale forvaltninger.Nationalt Netværk af Skoletjenester 2014 Rapporten Skolers transport kan hentes her. |  |
Museernes læringspotentialerKulturarvsstyrelsen har kortlagt de statslige og statsanerkendte museers undervisningsaktiviteter til grundskolen og ungdomsuddannelserne. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan museerne forstår og praktiserer undervisning og at belyse de udfordringer museernes står over for i forhold til en professionel forvaltning af deres læringspotentialer i det 21. århundredes videnssamfund.Kulturarvsstyrelsen 2009 Kortlægningen Museernes læringspotentialer kan hentes her. |  |
God praksis - eksempler på museernes undervisning til grundskoler og ungdomsuddannelserMuseernes ansvarsområder og forskning inden for kultur- og naturarv korresponderer med grundskolens og ungdomsuddannelsernes kerneområder. Undervisningsaktiviteterne på museerne er tværfaglige og problemorienterede og omfatter en stor variation i læringsstile, karakteriseret ved høj faglighed og socialt engagement.Kulturarvsstyrelsen 2008 Rapporten God praksis kan hentes her. |  |
Opdateret 02. juni 2022