Arkæologiske strategier for udgravninger
Danmark er bygget på et lag af mere end 14.000 års kulturhistorie. Overalt er der skjulte fortidsminder. Museerne gennemførerer hvert år op mod 800 større forundersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde, hvoraf op mod halvdelen resulterer i en arkæologisk undersøgelse. De bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser genererer en meget stor mængde data hvert år, som er grundlag for den videnskabelige udforskning af vores historie. Det er derfor vitalt, at den bygherrefinansierede udgravningsvirksomhed og de prioriteringer, der foretages, baseres på strategiske mål, så de resulterer i ny viden til gavn for offentligheden.
Hvad er formålet med strategierne?
De arkæologiske strategier medvirker til at bringe data og resultater videre fra arkæologisk undersøgelse til arkæologisk forskning. De bidrager til at øge potentialet i de data, der graves frem ved at skærpe argumentationen for de egentlige undersøgelser, prioritere skarpere og ved at gøre en god og solid udgravningspraksis endnu bedre.
I strategierne bliver essensen af den nyeste arkæologiske viden gjort umiddelbart tilgængelig, så den kan indgå i museernes planlægning og prioritering af arkæologiske undersøgelser. Strategierne benyttes samtidigt til Slots- og Kulturstyrelsens vurdering af budgetter, arkæologisk argumentation og udgravningsmetode med henblik på at kvalificere og videreudvikle det generelle vidensgrundlag samt opnå det størst mulige udbytte af bygherrefinansierede undersøgelser. De arkæologiske strategier er dynamiske og bliver løbende revideret og tilpasset nye metoder, resultater og problemstillinger.
Strategierne skal give et overblik over
- kompleksiteten af vores viden,
- hvordan det forholder sig med regionale variationer,
- hvor gode bevaringsforhold, der er tale om, og
- hvilke nye spørgsmål, vi kan stille til vores data.
Fra forundersøgelse til undersøgelse
Forundersøgelsen sigter på at besvare spørgsmålet om, hvilket objekt, der er tale om. Efterfølgende bevæger man sig fra forundersøgelse til egentlig undersøgelse ved hjælp af en række problemorienterede argumenter om undersøgelsens potentielle vidensudbytte. Med hjælp fra de arkæologiske strategier kan en potentiel undersøgelse defineres ud fra, om
- man kan op-, ned- eller bortprioritere dele af undersøgelsen,
- man kan perspektivere og argumentere for, hvorfor undersøgelsen er vigtig,
- man fokuserer på det, der især kan skabe ny viden, og
- man stiller præcise og reflekterende spørgsmål omkring undersøgelsens arkæologiske objekter.
Hvad er et væsentligt fortidsminde?
Den arkæologiske arv er hovedkilde til menneskehedens historie. Et fortidsminde er en menneskeskabt arkæologisk forekomst, der kan medvirke til at oprulle menneskets liv og færden. Arkæologiske data er således kilde til den kollektive hukommelse samt grundlag for den arkæologiske videnskab og udforskningen af forhistoriske og historiske samfund og livsvilkår. Den arkæologiske arv er i Danmark beskyttet af Museumsloven af 2001, som er baseret på Maltakonventionen af 1992, der bl.a. forpligter til dokumentation af fortidsminder, som fjernes pga. anlægsarbejder.
Den arkæologiske undersøgelse forud for anlægsarbejder begrundes med en argumentation for undersøgelsens relevans. I den forbindelse skelnes mellem væsentlige, mindre væsentlige og ikke væsentlige fortidsminder.
En række faktorer er afgørende for et fortidsmindes væsentlighed f.eks. fortidsmindets udsagnsværdi, kontekst og bevaringsgrad. Et fortidsminde vurderes at være væsentligt, såfremt det bringer ny viden om enten den pågældende type af fortidsminder; om selve den aktuelle kontekst, hvori fortidsmindet indgår; eller om det samtidige lokale, regionale eller overregionale kulturlandskab. Ny viden kan også være naturvidenskabelige data afledt af det arkæologiske fund eller via ny teknologi og nye metoder. Endelig kan forskning i eksisterende viden bibringe nye data og dermed udfolde ny viden. Vidensudvikling og teoriopbygning er dynamiske processer, så væsentlighed og strategi vil prøves og udfordres løbende.
Undersøgelsesstrategi og prioritering
Undersøgelsesmetoden og intensiteten skal være afstemt i forhold til fortidsmindets karakter, udstrækning, kompleksitet og bevaringsgrad.
- De bedst bevarede og komplekse fortidsminder, hvor der er mulighed for at dokumentere ny viden om fortidsmindets struktur, funktion og kulturel relation undersøges intensivt med grundig overordnet registrering og detaildokumentation.
- De forstyrrede, forholdsvis ukomplicerede og let genkendelige fortidsminder, hvor informationsværdien overvejende omfatter fortidsmindets struktur og kun sjældent bibringer ny viden om funktion og kulturel relation, kan undersøges mere ekstensivt med en simpel overordnet dokumentation.
- Endelig anvendes overvågning af anlægsarbejde på lokaliteter, hvor man ikke umiddelbart forventer velbevarede fortidsminder, men hvor man savner viden om fundforholdene. Overvågning bruges ofte i traceer eller i byarkæologiske undersøgelser og indebærer en mulighed for simpel registrering ad hoc, med mindre der uventet dukker et særdeles velbevaret fortidsminde op.
Alle tre tilgange kan forekomme på én og samme udgravningsopgave for en bygherre og er en naturlig del af den prioritering, der foretages. Det ses bl.a. ofte på store arealer, i traceer eller ved byarkæologiske undersøgelser, hvor der er kontekster, som undersøges intensivt, mens andre kun dokumenteres ekstensiv, og andre arealer kun er genstand for overvågning af anlægsarbejdet eller bortprioriteres og direkte frigives til anlægsarbejde.
Kriterier for faglig vurdering af arkæologiske undersøgelser i Slots- & Kulturstyrelsen
De faglige vurderinger, der ligger til grund for museernes budgetlægning, skal ved en større forundersøgelse bl.a. forholde sig til oplysninger om arealets størrelse, topografi og kendte fortidsminder i området. I de gamle bykerner har tilgængelighed stor betydning for budgettets størrelse.
Forud for en egentlig undersøgelse vurderes først og fremmest forundersøgelsens resultater og de informationer, forundersøgelsen har givet om fortidsmindernes karakter, udstrækning, kompleksitet og bevaringsgrad.
Slots- og Kulturstyrelsen vurderer blandt andet på baggrund af en indstilling fra museet, om et fortidsminde er væsentligt, herunder om en arkæologisk undersøgelse af fortidsmindet vil føre til ny viden om fortiden.
Opdatering af strategierne
De arkæologiske strategier er dynamiske og korrigeres løbende. De omfatter hver for sig en bestemt tidsperiode og bygges op omkring et lag, som omhandler det arkæologiske potentiale (fokuspunkter for tilrettelæggelse og problemstillinger) samt et lag om arkæologisk metode og problemstillinger bestående af oversigtsartikler og cases ved forfattere hentet blandt museer med arkæologisk ansvar. Artikler og cases er endvidere opdelt i overordnede emner vedrørende henholdsvis forundersøgelser og egentlige undersøgelser. Bidragydere honoreres med akkreditering samt ”point” i forhold til målopfyldelse vedr. museets publiceringspligt.
Sammen med Det Arkæologiske Udvalg (DAU) planlægges og udføres løbende revision af strategierne sammen med de aktuelle forfattere.
I slutningen af 2022 blev den reviderede udgave af strategien for ældre stenalder publiceret. Aktuelt gennemgår strategien for jernalder og vikingetiden en større revision.