Kommuneplan, Planstrategi og Nationale interesser

Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme.

Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for sikring af de kulturhistoriske bevaringsværdier. I "Oversigt over statslige interesse i kommuneplanlægningen" er beskrevet de overordnede rammer, som kommunerne skal tage hensyn til i deres planlægning, herunder også for varetagelse af de kulturhistoriske bevaringsværdier.

Kommuneplan og kulturarv

En kommuneplan skal indeholde retningslinjer, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier både i byerne og i det åbne land. Bevaringsværdier er fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer samt kirkerne og deres omgivelser.

Kommunerne skal sikre både bevaringsværdige enkeltelementer og kulturhistoriske helheder, dvs. værdifulde kulturmiljøer. Kommunernes indsats skal rettes mod at vise menneskets virksomhed i alle perioder - fra forhistorisk tid til nutiden.

Kommunernes har kompetencen til at udpege og afgrænse kulturmiljøer i det åbne land. De skal præcisere og supplere de eksisterende udpegninger fra regionplanerne. Sammen med en udpegning af kulturmiljøer i byerne vil der fremkomme et dækkende billede af kommunens kulturmiljøer.

Nationale mål

Det er et nationalt mål, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber. Det indebærer bl.a., at de kulturhistoriske og de bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes. Bevaringsværdierne skal sikres med deres særlige karakter og betydning, så de fortsat kan spille en hensigtsmæssig rolle i fremtiden. Det er et mål at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier, der afspejler forskellige sider af den samfundsmæssige udvikling som f.eks. bolig-, arbejds- og produktionsvilkår.

Kommunerne skal derfor tage hensyn til disse bevaringsværdier i deres planlægning.

Nationale interesser

Det er en national interesse, at kommunerne sammen med de kulturhistoriske museer skaber et overblik over bevaringsværdier fra oldtiden til i dag og udvælger de væsentlige værdier, som skal sikres gennem udpegning i kommuneplanlægningen enten som kulturmiljøer eller som bevaringsværdige bygninger.

For de udpegede kulturmiljøer er det vigtigt, at det enkelte kulturmiljøs bevaringsværdier beskrives. Bevaringsværdige bygninger skal udpeges i kommuneplanen, så det fremgår, hvilke bygninger der er omfattet af bygningsfredningens beskyttelse.

Kirkerne er markante, kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet, og kommunerne skal sikre indsynet og udsynet fra kirkerne.

Det er desuden en national interesse, at de verdensarvssteder, som UNESCO har udpeget i Danmark, samt de steder, som er optaget på tentativlisten for fremtidige nomineringer til verdensarvslisten, sikres gennem bl.a. udlæg af bufferzoner i kommuneplanen, så udpegningsgrundlaget ikke krænkes eller forringes.

Krav til kommunernes planlægning

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre kulturhistoriske bevaringsværdier, som fredede og bevaringsværdige bygninger.

Planstrategi

Hvert fjerde år skal kommunerne vedtage en planstrategi, dvs. en strategi for, hvordan man i kommunen vil revidere sin næste kommuneplan. Skal den revideres i sin helhed - eller er der særlige emner, man vil arbejde videre med?

Planstrategien er en god anledning til dialog om kommunens fremtidige rolle og udvikling. Spørgsmål som: Hvad vil vi satse på? Hvad er vi gode til? Hvilke kvaliteter har vi?

Kulturarven er et oplagt emne at tage med i planstrategien.

Kommunerne skal vedtage en ny planstrategi inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode, dvs. næste gang inden udgangen af 2019.

Krav til kommuneplanen

Kravene til kommuneplanerne om, at de skal indeholde retningslinier, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier, fremgår af planlovens § 11 a, nr. 15 og nr. 16.

Konkret betyder det, at regionplanernes kortlægning og udpegning af kulturhistoriske bevaringsinteresser, herunder kulturmiljøer og beskyttelsesområder for kirkerne, skal overføres til kommuneplanen. For kulturmiljøerne gælder det redegørelsen for de bærende bevaringsværdier og kulturmiljøernes afgrænsning. For kirkeomgivelsernes vedkommende drejer det sig om dokumentationen af landkirkernes betydning i landskabsbilledet og kirkeomgivelsernes udstrækning.

Regionplanernes retningslinier for beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer og beskyttelse af kirkernes fremtræden samt sikring af øvrige kulturhistoriske interesser skal ligeledes fastholdes i kommuneplanerne.

I kommuneplanen skal der udpeges værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet. Det vil være miljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke eller en udvikling, der har fundet sted. Planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 15 og nr. 16.

I kommuner, der i samarbejde med Kulturstyrelsen eller selv gennemfører en kortlægning og registrering af bymiljøer og  bygninger efter bevaringssystemet SAVE, skal de bevaringsværdige bygninger angives i kommuneplanen. Kulturministeriets  bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i  kommuneplanen BEK838 af 03.10.2002.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og rammer for lokalplanlægning af udpegede kulturmiljøer og af områder med fredede bygninger og fredede fortidsminder med henblik på at sikre bygningernes og fortidsmindernes omgivelser mod forringelse. Planlovens § 11 b stk. 1 nr. 3.

De udpegede bebyggede strukturer og kulturmiljøer skal angives på kortbilag til kommuneplanen, jf. "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen",  kapitel 4. Planlovens § 11, stk. 4.

Redegørelse

Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for byernes bebyggede strukturer, herunder for sammenhængen mellem by og landskab, bebyggelses- og gadestrukturer og arkitektoniske hovedtræk og karakteristika, hvor det har direkte konsekvenser for planens indhold. Planlovens § 11 e, stk. 1 nr. 3.

Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for den arkæologiske kulturarv. Museumslovens kap. 8 og 8a.

Samarbejdsrelationer

Kulturministeren og de statslige og statsanerkendte museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne virke for at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Museumsloven § 23, stk.1.

Planmyndighederne skal inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier. Museumsloven § 23, stk.2.

Kommunerne kan nedsætte et lokalt kulturmiljøråd med henblik på at understøtte arbejdet med de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier. Museumslovens § 23 a.

Opdateret 10. november 2023

Kontakt

Vil du spørge os om noget? Her kan du henvende dig til Slots- og Kulturstyrelsen

Kulturmiljø

Ved et kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Læs mere om kulturmiljø

Kulturarvsarealer

Kulturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæologiske områder. Kortlægningen af disse områder kan danne grundlag for kommuneplanens redegørelse om den arkæologiske kulturarv.

Læs mere om kulturarvsarealer

Statsanerkendte museer

En kvalificeret varetagelse af kulturarven forudsætter et nært samarbejde mellem kommunen og det lokale statsanerkendte museum. Både i forbindelse med udpegning, beskrivelse og formidling af kulturarven samt udarbejdelse af kommuneplan og lokalplan.

Find et statsanerkendt museum

Kulturmiljøråd

En kommune - evt. i samarbejde med nabokommunerne - kan nedsætte et kulturmiljøråd, som kan rådgive om kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning.

Læs mere om kulturmiljøråd

Industrisamfundets kulturarv

Kulturstyrelsen ser f.eks. industrisamfundets historie som en vigtig del af Danmarks kulturarv og som en strategisk ressource i den fremtidige udvikling.

Læs mere om industrikultur