Tønder - Vestbyen

Bærende bevaringsværdier

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet er dannelsen af den nye bydel, forårsaget af, at man i 1880’erne anlagde banestrækningen fra Tønder til Ribe og få år senere den smalsporede jernbane fra Tønder til Højer sluse over Møgeltønder. Opførelsen af jernbanen gav, sammen med den allerede opførte industrivirksomhed Victoria Bryggeriet, området en karakter, som stadig er umiddelbart synlig. Det, at kvarteret i det udpegede område blev udbygget inden 1900, gav generelt helt anderledes udtryk med hensyn til husenes byggestil end tilfældet er med de tre øvrige gadestrøg i Tønder: Leos Allé, Carstensgade og Ribe Landevej. Bebyggelsen på Strucks Allé blev præget af preussisk byggestil med ejendomme beregnet til flere familier, ikke i første række egentlige villaer. Husene blev især beboet af funktionærer, ansat ved jernbanen eller ved Victoria Bryggeriet. Da byggerierne for alvor tog fart i de øvrige områder, var den del af Strucks Allé, der ligger nærmest byen, allerede helt tæt bebygget. Karakteristisk for kulturmiljøet er, foruden de preussisk inspirerede bygninger, at forhaver er nærmest fraværende som haver, men dog som en meget smal bræmme, et markeret område mellem gaden og den enkelte parcel, endnu et markant træk, der viser, at bydelen blev opført beregnet som lejeboliger mere end ejerboliger.

Sammenhæng med

Leos Allé, Tønder, Ribe Landevej Tønder, Carstensgade, Tønder.

Bevaringstilstand

Bydelen har, på grund af at Tønder Kommune og befolkningen som helhed ikke har keret sig meget om byggerierne fra den preussiske tid, lidt meget under uskønne og billige renoveringer. Således florerer plastvinduer i hele bydelen, og kun relativt få bygninger opnåede en hæderlig karakter ved gennemgange i Kommuneatlas i 1993. Faktisk havde kun to bygninger karakteren 3 i dette atlas. Imidlertid har bygningskroppene i det store og hele overlevet, hvilket betyder, at en større agtpågivenhed i fremtiden vil kunne tilbageføre og redde mange af bygningerne. Dette er sket med Victoria Bryggeriets bygning, idet denne ejendom, der var meget nedslidt, efter i mange år at have været en korn- og foderstofvirksomhed, blev renoveret til almennyttige boliger, der betød, at hele bygningens ydre blev bevaret og restaureret med skyldig hensyntagen til dens oprindelige udseende. I årene omkring 2000 har Tønder Banegård været igennem en meget grundig restaurering med reparation af alt murværk og tilbageføring af senere gennembrydninger af murværk. Det, at kulturmiljøets to mest markante bygninger er blevet restaureret, vil alt andet lige have en gunstig indvirkning på almenhedens opfattelse af bydelen.

Sårbarhedsvurdering

Bydelens sårbarhed er, af de ovenfor nævnte grunde, fortsat stor, idet der fortsat sker meget uheldige renoveringer af de enkelte huse i bydelen. Imidlertid er det Tønder Kommunes hensigt i løbet af 2007 at iværksætte arbejdet med at udarbejde en bevarende lokalplan for området. Udpegningen af området som kulturmiljø vil betyde, at planarbejdet med hensyn til en bevarende lokalplan i meget stor grad vil styrkes.

Afgrænsning

Mod øst afgrænses kulturmiljøet af Tønder Hovedbanegård, i dag byens eneste banegård. Grænsen går langs fortovet på Jernbanegade. Følger den lille sti ved banelegemet mod nord til banen krydser Vestergade/Strucksallé. Mod nord følger afgrænsningen grundstykkerne til parcellen efter Plantagevej. Gaden krydses lidt skråt, og rammer haven vest for direktørboligen ved Victoria Bryggeriet. Mod vest følges denne have mod syd og atter mod øst, omkransende Victoria Bryggeriets grund. Mod syd afgrænses kulturmiljøet af den sydlige afgrænsning af parcellerne på sydsiden af Markgade og medtager husene på vestsiden af Viddingherredsgade og deres grundstykker, idet også disse huse hænger så nøje sammen med Banegårdens opførelse. Viddingherredsgade følges hen til hjørnet ved Markmandsvej, hvorefter gaden krydses skråt og afgrænsningen rammer det sted, man startede ved banegårdsparcellen.

Notater

Litteratur: Kommuneatlas Tønder, udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, 1993. Trap: Danmark, 5. udgave, bind X,2, 1966. M. Mackeprang (red): Tønder gennem Tiderne, 1943. W. Christiansen og I. Haase: Nystaden - billeder fra det gamle Tønder, 1986. I. Haase: Vestre Børnehave, 75 år dansk børnehave i Tønder 1924-1999, 1999.

Generelt

Det centrale er selve bebyggelsen langs Strucks Allé, Viddingherredsgade og Markgade, der er præget af preussisk byggeskik omkring 1890, samt de to markante anlæg i området, Tønder Banegård, opført 1887, og Victoria Bryggeriet, opført 1888.

Naturgrundlag

Tønder by ligger meget lavt på randen af Danmarks største marskområde, Tøndermarsken, og når således ikke over 5 m over havniveau. Der er forskellig slags jordbund, nemlig lavtliggende enge øst for byen, mens byen mod nord befinder sig til dels på de sandede bakkeøområder, der er dannet i næstsidste istid. De lavtliggende enge mod øst er meget fugtige, og også Vidåen, der løber her, danner en slags grænse for videre ekspansion.

Landskab

Byens beliggenhed mellem hedeslette mod øst og frugtbart marskland mod vest i det lave marskland giver den naturligt karakter af at være midtpunkt. Den er anlagt på en holm direkte ved et sejlbart vandløb. Bortset fra noget plantning nord for byen er området næsten træløst. Står man på vilkårlige steder i byen, ses ingen markante punkter i byens yderområder. De tre koge Møgeltønder, Gest og Tønder Kog indrammer byen i landskabet, og det brede vandløb Vidåen er stadig med til at præge byen, selvom den fordums havn forlængst er nedlagt og kastet til.

Kulturhistorie

Strucks Allé samt de dele af Viddingherredsgade og Markgade, der ligger lige vest for banegården, blev til som boligområde for banefunktionærer for Tønder banegård (tidligere Marskbanegården), der opførtes i 1887. Fem år senere, i 1892 åbnedes banestrækningen fra Tønder til Højer, ligeledes som preussisk statsbane, især for at kunne transportere badegæster fra Tønder til færgen fra Højer Sluse til øen Sild. Samtidig med, at bygningerne langs de udpegede gadeforløb skulle huse funktionærer ved banen, fandt også mange medarbejdere ved det i 1888 opførte Victoria Bryggeri en bolig her. Selv om der i Tønder Amt (Kreis) var 900 gæstgiverier og hoteller, og således et tilstrækkeligt marked for bryggeriet, fik dets produkter aldrig tag i befolkningen, og bryggeriet gik allerede i 1902 konkurs. Et forsøg gjordes med bryggeri og konservesfabrik i 1908. Heller ikke dette forehavende lykkedes. Bryggeriet gik endeligt konkurs i 1927. På dette tidspunkt var hele det udpegede område bebygget, stort set med de bygninger, som findes endnu. At bydelen, der officielt blev kaldt "Nystaden", men i folkemunde meget længe kaldtes "das Heidentum" (hedenskabet), vel fordi man opfattede kvarteret som ikke hørende til byen, var en bydel med borgere, der havde anderledes behov end den øvrige by, ses blandt andet af, at Tønders første egentlige danske børnehave (ikke et asyl for forældreløse børn) oprettedes i Viddigherredsgade 13 i 1924 med et forhåndstilsagn om godt 50 børn (blandt andet gik tidligere statsminister Poul Schlüter i børnehaven fra 1933-1935). Byrådet i Tønder besluttede i 1906, at Strucks Allé skulle have sit navn efter en af byens velgørende sønner, rådmand og kniplingshandler Peter Struck (død 1713), der havde testamenteret indtægterne fra sin store jordlod i Ny Frederiks Kog til fattige børn, især 12 forældreløse drenge fra Tønder. Mange år senere blev borgere i Tønder dog ved med at kalde gaden for "Møltynne Skasé" (Møgeltønder chaussé). Heller ikke navnet Viddingherredsgade vandt genklang hos Tønders borgere. Denne gade blev meget længe ved med at blive kaldt "Avntaut Skasé" (Aventoft chaussé).

Arkitektur

Langt de fleste bygninger, der er opført som lejeboliger for flere familier, er bygget efter preussisk byggeskik med trempelopbygning af øverste etage, en taghældning på ca. 30 grader og ofte oprindeligt med let gotiserede detaljer på bygningerne. En byggelov var i 1867 blevet indført af den preussiske stat, hvorefter alle tegninger og beregninger skulle godkendes af myndighederne. Kun de færreste lokale bygmestre havde mulighed for at arbejde med de krævede projekteringer, hvorfor man købte færdige bygningsløsninger i Tyskland, der ikke fulgte den traditionelle bygningsskik, men som var præget af preussisk byggeskik i sidste del af 1800-tallet. Kun få bygninger i det udpegede kulturmiljø er præget af egentlige arkitekttegninger. Et af disse huse er tegnet af Lauritz Thaysen og er det ene af de to huse, der fik karakteren 3 i Kommuneatlas Tønder i 1993. Det andet er et lidt yngre hus på hjørnet af Strucks allé og Plantagevej, tegnet af enten Eduard Horst eller af Iver Lassen.