Roskilde Domkirke

Myternes kirke

Den store røde teglstenskatedral er ikke den første kirke på stedet. Under kirken findes spor efter en ældre kirke bygget i kalksten. Den er påbegyndt af kong Svend Estridsen og færdiggjort omkring 1080.

Harald Blåtands begravelse har siden middelalderen været knyttet til Roskilde Domkirke. Harald Blåtand, kendes som kongeslægtens stamfar. Han er kongen der forener riget og kristner danskerne. Den tyske munk og historiker Adam af Bremen, beretter i 1070erne, at Harald bygger en kirke i Roskilde, hvor han efter sin død omkring 988 bliver begravet. Der er ingen andre kilder eller arkæologiske spor, der underbygger denne påstand. Sandsynligheden taler for, at Haralds begravelse i Roskilde Domkirke er en myte, fortalt som led i Svend Estridsens politiske planer om at gøre domkirken til et nyt ærkebispesæde.

Teglstensgotikken

Roskilde Domkirke er opført som en gotisk kirkebygning i teglsten. Domkirken repræsenterer et nybrud i Danmark. Den er det første eksempel på teglstensgotik i Danmark og måske hele Skandinavien.

Teglsten er et ældgammelt byggemateriale, der går i glemmebogen med Romerrigets kollaps, men genopdages i 1100-tallet. På samme tid udvikles gotikken som arkitekturstil. Med gotikken skabes der himmelstræbende kirkerum badet i lys fra store vinduespartier.

Hvornår den nuværende domkirke påbegyndes ved vi ikke med sikkerhed. Nye undersøgelser har rykket ved vores tidligere forståelser af kirken og sandsynligheden taler for at det er biskop Peder Sunesen der omkring 1200 sætter byggeriet i gang, og ikke som tidligere på stået, Absalon. På samme vis peger meget på at Roskilde Domkirkes forbillede ikke skal findes i gotikkens hjemland, Frankrig men i stedet i det tyske område, syd for Rhinen. Domkirken formodes at være næsten færdigbygget, da den brænder første gang i 1282. Med pavens hjælp restaureres kirken.

Kongelig gravkirke

I 1412 dør Margrete 1. Hun har samlet Danmark, Norge og Sverige i en fælles union, Kalmarunionen. Hun begraves først i Sorø klosterkirke, men kort efter begravelsen henter biskoppen i Roskilde og kongen hendes lig til Roskilde. Her begraves hun med pomp og pragt i en prægtig sarkofag. Roskilde Domkirke skal være gravkirke for Kalmarunionens regenter.

Funktionen som Kalmarunionens gravkirke fortsætter med Christoffer af Bayerns begravelse i 1448. Hans efterfølger Christian 1. (død 1481) forstærker kirkens status som kongelig gravkirke med opførelsen af Helligtrekongers kapel, hvor han selv stedes til hvile.

Hen mod middelalderens slutning mister Domkirken sin status som kongelig gravkirke. Kongerne Hans, Christian 2. og Frederik 1 bliver alle begravet andre steder.

Reformationen

Med reformationen i 1536 forlader Danmark den katolske kirke og slutter sig til den evangelisk-lutherske kirke. Med reformationen konfiskerer kongen store dele af kirkens værdier og jordbesiddelser. Reformationen bliver dog samtidig et nyt vendepunkt for Roskilde Domkirke. Frederik 2. genopliver Roskilde Domkirke som kongelig gravkirke, da han lader Christian 3. begrave i Helligtrekongers kapel.

Frederik 2.s beslutning har stor symbolsk betydning. I Roskilde Domkirke løber flere historiske sigtelinjer sammen. Kirken er grundlagt af Danmarks første kristne konge, Harald Blåtand, og her ligger Kalmarunionens stifter, Margrete 1 begravet. I Helligtrekongers kapel bliver Christian 3. stedt til hvile ved siden af sin oldefar, Christian 1., den første konge af den Oldenborgske slægt. Begravelsen sender et klart signal om de danske kongers fortsatte magt og ambitioner i forhold til Norden og det øvrige Europa. Siden Christian 3. er alle danske konger blevet begravet i Roskilde Domkirke.

Kontinuiteten i det danske monarki har i århundreder baseret sig på iscenesættelser af livets store overgange. Mens kroningen opleves som noget øjeblikkeligt og performativt, fastholder det kongelige gravmæle magtsymbolikken ud over sin egen tid. Rigt udsmykket med symboler og fortællende dekorationer udgør både gravmæler og kapeller en forbindelse til fortidens monarker og deres samtid. Samtidig underbygger gravmælerne forestillingen om kongeslægtens fortsatte berettigelse. Gravmælerne i domkirken er således en fysisk manifestation af ordene "Kongen er død, Kongen længe leve".

Kirken udbygges

Næsten fra kirkens opførelse tilføjes katolske helgenkapeller. På nord og sydsiden af kirken bygges kapellerne på kirken og næsten enhver ledig plads syntes indlemmet i kirken for at gøre plads til domkirkens næsten 80 katolske helgenaltre. Tre våbenhuse føjes i 13- og 1400-tallet til kirken.

Efter reformationen mister helgenkapellerne deres religiøse funktion og med tiden rives de ned for at gøre plads til kongelige gravkapeller.

Med opførelsen af Helligtrekongers kapel i 1460erne indledes en 500 år lang kongelig tradition med at udbygge kirken med gravkapeller. I 1613 river Christian 4. to helgenkapeller ned for at opføre sit store begravelseskapel i renæssancestil. I 1770erne må endnu et kapel rives ned for at gøre plads til det store, klassicistiske kapel for Frederik 5. på kirkens sydside. I 1920erne opføres det glücksborgske kapel i historicistisk stil. Kapellet får i 1980erne selskab af Frederik 9's gravplads, som til dato er det eneste fritliggende kapel.

Gravpladsen og de mange kapeller er alle opført i den stilart der var dominerende i tiden for deres opførelse. Fælles for dem er dog at de alle er opført i røde teglsten.

Roskilde Domkirke er samlet set et kongeligt magttestamente, der trækker tråde til det konstitutionelle monarki, enevælden, Kalmarunionen og det danske monarkis begyndelse.

Brændt, men aldrig nedbrændt

Roskilde Domkirke fremstår i dag primært som den oprindeligt er opført, og kirkens arkitektoniske og historiske tilstand er bevaret. Men tiden har også sat sine spor. Kapeller er revet ned og tilføjet, våbenhuse og spir er bygget til og spidsgavle på sideskibe og korrunding er fjernet. Store brande i 1282 og 1443 har hærget byen og kirken og raseret tage, vinduer og enkelte hvælv, men en total nedbrænding af kirken er heldigvis undgået. I 1800-tallet gennemgår kirken store renoveringer, hvor en del mursten bliver udskiftet, ligesom meget af kirkens indre kalkmaling bankes af.

I 1968 nedbrænder store dele af kirkens tag. Hurtigt genopføres det ødelagte og i tidens ånd anvender man brand- og rådhæmmende kemikalier. Tredive år senere må man dog konstatere, at kemikalierne har nedbrudt tagkonstruktionen skabt et sundhedsskadeligt miljø på kirkens lofter. Fra 2005-10 udskiftes store dele af tagkonstruktionen, samtidig med at kirkens interiør renoveres.

Traditionen lever videre

I 2018 afsluttes arbejdet med at skabe et nyt gravmæle for det danske regentpar. Kort før sin død meddeler prins Henrik, at han ikke ønsker at blive begravet i Roskilde Domkirke. Gravmælet er nu opstillet i domkirken, men vil være tildækket indtil dronningen Margrethe 2.s død.

Verdensarv

Roskilde Domkirke er indskrevet på Verdensarvslisten på grund af bygningsværkets indflydelse på udbredelsen af teglsten i Skandinavien. Kirken er med sine kongelige gravkapeller samtidig et monument over udviklingen i århundreders stilarter og repræsenterer indenfor flere epoker nogle af de bedste eksempler på tidens arkitektur. Domkirken giver et overblik over 800 års udvikling i europæisk arkitektur, samlet i én bygning.