Erstatningsdiger og erstatningsbiotoper
Når kommunen ønsker at træffe afgørelse om lovliggørende dispensation til at fjerne et dige, har de mulighed for at stille vilkår eller betingelser i forbindelse med din dispensation. Vilkårene kan eksempelvis omhandle den måde, du skal udføre det ansøgte på. Afgørelsens vilkår skal ligge inden for rammerne af lovens formålsbestemmelser. Det vil sige, at kommunen skal vurdere vilkår og betingelser ud fra digernes kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier.
I praksis betyder det, at et beskyttet dige med ringe kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier kan erstattes af et dige et sted, hvor der tidligere har ligget et kulturhistorisk dige. Det kan også erstattes af et bevaret dige, der ikke er beskyttet, men har tilsvarende eller højere værdier. Dette erstatningsdige kan således blive beskyttet i stedet for den oprindelige digestrækning.
Etablering af et erstatningsdige eller en erstatningsbiotop vil normalt ikke i sig selv kunne begrunde, at du får dispensation til at fjerne et beskyttet dige. Det sker altid ud fra en grundig vurdering af digets kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdier.
Det er kommunen, der skal foretage en konkret vurdering af, om et dige er beskyttelsesværdigt, og om der kan meddeles dispensation på vilkår om et erstatningsdige. Vurderingen sker ud fra de 3 følgende kriterier:
- Kulturhistorisk værdi: Digets betydning, for eksempel som gammelt ejerlavs- eller ejendomsskel.
- Landskabelig værdi: Om diget fremtræder som et væsentligt element i landskabet i kraft af dets længde, profil eller som del af et sammenhængende system af diger.
- Biologisk værdi: Om diget har betydning som biotop eller økologisk spredningskorridor.
Erstatningsdiger og –biotoper skal udgøre en tilstrækkelig erstatning
Et erstatningsdige eller –biotop skal udgøre en tilstrækkelig erstatning i forhold til de beskyttelseshensyn, der tilsidesættes ved det nedlagte dige. Det er kommunen, der vurderer om der er tale om en tilstrækkelig erstatning.
Udstrækningen på erstatningsdiger eller -biotoper
Der er ikke faste regler for, hvor stor udstrækningen af erstatningsdige eller –biotop skal være i forhold til det fjernede dige. Dette fastsætter kommunen ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag.
Kulturhistoriske erstatningsdiger
Du kan kun erstatte et kulturhistorisk dige med et dige af lignende eller højere kulturhistorisk værdi. Det er vigtigt, at etablering af et kulturhistorisk dige som erstatningsdige sker på den historisk korrekte placering. Du kan selv undersøge, hvor der tidligere har ligget diger ved hjælp af historiske topografiske kortværker og eventuelt luftfotos. Ofte, men ikke altid, har digerne ligget i matrikelskellene.
Eksisterende ikke-beskyttede diger kan godt anvendes som erstatningsdiger. Det skal ske efter en konkret vurdering af, om de beskyttelsesværdier, der tilsidesættes, opvejes tilstrækkeligt.
Erstatningsbiotoper
Muligheden for at etablere en erstatningsbiotop kan komme på tale, når et dige udelukkende har biologisk og/eller landskabelig beskyttelsesværdi. Erstatningsbiotoper kan også indgå sammen med vilkår om et erstatningsdige, hvis dette ikke i sig selv svarer til de biologiske værdier af det fjernede.
Erstatningsdiger og –biotoper skal tinglyses for egen regning
Kommunen skal tinglyse vilkår om erstatningsdiger på ejendommen for ejers regning. Hvis erstatningsdiget opføres i ejendomsskel, skal det tinglyses på begge ejendomme. Det er derfor vigtigt, at din nabo er indforstået med tinglysningsafgiften, samt placeringen af erstatningsdiget og dets fremtidige beskyttelse, inden du søger kommunen om dispensation.
Når tinglysningen af det etablerede erstatningsdige er gennemført, skal Slots- og Kulturstyrelsen have besked herom. Derefter vil vi indtegne strækningen som beskyttet i den vejledende registrering over beskyttede sten- og jorddiger på Arealinfo, Danmarks Miljøportal.
Har jeg mulighed for erstatningsdige eller -biotop?
Det er ikke sikkert, at du har mulighed for at få dipsensation til at fjerne et dige med vilkår om erstatningsdige eller –biotop, da det i udgangspunktet skal placeres på din egen ejendom. Det kræver derfor ofte store jordbesiddelser. Mulighederne varierer også efter de lokale historiske forhold og efter hvor mange diger, der er registreret som beskyttede i området.
Hvis du ønsker at se, hvor der har ligget kulturhistoriske diger på din ejendom, som kan udgøre erstatningsdiger, kan du orientere dig på de historiske topografiske kortværk (de høje og lave målebordsblade). Digerne er på disse kortværk angivet med en fed sort streg, der er signatur for ’jordvold- og stengærde’.
Er du i tvivl om dine muligheder for at etablere erstatningsdige eller erstatningsbiotopbiotop på din ejendom, kan du kontakte din kommune.