Kort over beskyttede diger

Diger beskyttet efter den generelle udpegning

Langt de fleste diger er i dag beskyttet efter den generelle udpegning og skal derfor opfylde mindst ét af beskyttelseskriterierne i digebekendtgørelsens § 1.

Beskyttelseskriterierne omfatter:

• Stendiger. Alle stendiger er omfattet af beskyttelsen. Her skal man være opmærksom på, at diget kan have en kerne eller bagvold af jord. Diger, der kun er bestående af et eller to skifter sten, kan også være omfattede af beskyttelsen.
• Offentligt ejede diger. Diger der ejes af en offentlig myndighed. Det vil sige på arealer der ejes af staten, regionerne, kommunerne eller folkekirken.
• Diger der ligger på eller afgrænser beskyttede naturtyper. Beskyttede naturtyper er de enge, strandenge, moser, overdrev, heder og lignende, som er omfattede af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3. Sten- og jorddiger kan også ligge i internationalt beskyttede områder, der beskytter særlige naturtyper, levesteder for dyr eller planter. Diger kan også rumme levesteder for generelt beskyttede dyre- og plantearter. Her gælder særlige regler.
• Diger der er markeret på Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort). Kortet skal være den senest reviderede udgave før den 1. juli 1992. Digerne er markeret med en fed sort linje.
• Ældre diger langs landsbygader. Dette gælder for ældre diger langs landsbygaderne, der samtidig afgrænser haven mod gaden. Diger omkring ældre præstegårdshaver og herregårdsparker er også beskyttede.

Diger beskyttet ved konkret udpegning

Den generelle beskyttelse kan erstattes af en såkaldt konkret udpegning. I de tilfælde er det den enkelte kommune, der foretager en samlet vurdering af alle sten- og jorddiger i et eller flere sogne indenfor kommunen. Der er kun få områder i Danmark, hvor digerne er beskyttede efter en konkret udpegning af kommunen. Hvis du er i tvivl, om der er foretaget en konkret udpegning i dit område, kan du kontakte din kommune.

Læs om konkret udpegning af diger

• Sten- og jorddiger eller dele af diger, der ligger i en vedtaget byzone eller i et sommerhusområde er ikke omfattet af den generelle beskyttelse i museumsloven, medmindre de afgrænser et byzone- eller sommerhusareal fra landzone. Vær derfor opmærksom på digernes beskyttelsesstatus i forbindelse med lokalplanlægning.
• Diger omkring kirkegårde er ikke beskyttet af museumsloven, men er omfattet af lovgivningen om Folkekirkens kirkegårde og kirkebygninger.
• Diger omkring eller i almindelige haver er også undtaget fra den generelle beskyttelse i museumsloven. Det gælder især nyere stendiger og jordvolde i moderne haveanlæg. Derimod er ældre sten- og jorddiger langs landsbygader, som samtidig afgrænser haven mod gaden, beskyttet.
• Diger langs vandløb, der alene skal beskytte mod oversvømmelse, er ikke beskyttet. Derimod er højvandsdiger, som også markerer sogne-, ejerlavs-, ejendoms- eller andre skel eller kreaturhegning, beskyttede.
• Diger, der alene er opført som kystbeskyttelse, er heller ikke generelt beskyttet efter museumsloven. Diger, der er etableret i forbindelse med landvindingsprojekter, er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
• Diger langs jernbaner og veje, der alene skal forhindre en strækning i at sne eller sande til, er ikke beskyttede. Støjvolde er heller ikke beskyttede. Gamle vejdiger, der er opført til at hegne og afgrænse veje eller markere skel, er dog stadig omfattet af den generelle beskyttelse, selvom de også fungerer som snediger.

• Sten- og jorddiger kan efter meddelelse til ejeren beskyttes som fortidsminder (efter museumslovens § 29 e og bilaget til loven kap. 2, nr. 14). Kun få sten- og jorddiger er beskyttet som fortidsminder. Det er diger med en helt særlig betydning eller historie. For disse diger gælder kun reglerne for beskyttede fortidsminder.
• Diger omkring kirkegårde er omfattet af Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Disse diger er ikke omfattet af digebeskyttelsen i museumslovens § 29 a, stk. 1. Andre diger på kirkens jord, som ikke indhegner kirkegårde, er omfattet af digebeskyttelsen.   
• Sten- og jorddiger, der er beskyttet efter museumsloven, kan ligge på naturarealer, der er beskyttet som naturtype og omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Diger på § 3 arealer er dermed omfattet af begge regelsæt.
• Digebeskyttelsen i museumslovens § 29 a kan ikke tilsidesættes, bare fordi et andet forhold tillades efter anden lovgivning. Det eneste, der fortrænger digebeskyttelsen er fredningsdeklarationer, som er trådt i kraft efter 1. juli 1992 og før 1. oktober 2004, og hvor det fremgår, at fredningen træder i stedet for den generelle regel om digebeskyttelse (§ 4 jf. § 38 stk. 5 i den dagældende naturbeskyttelseslov). Diger, der er omfattet af en fredningsdeklaration, kan altså samtidig være beskyttet af museumslovens § 29 a.
• Ligeledes kan der i kommuneplaner eller lokalplaner indgå yderligere bestemmelser, som gælder for diger, der også er beskyttet af museumsloven.
• Diger kan være tinglyst på en ejendom. Dette sker i de tilfælde, hvor en kommunal afgørelse stiller vilkår om erstatningsdiger. Vilkår af varig interesse, skal tinglyses for ansøgers regning (museumslovens § 29 k, stk. 1).