Kort over beskyttede diger

Diger beskyttet efter den generelle udpegning

Langt de fleste diger er i dag beskyttet efter den generelle udpegning og skal derfor opfylde mindst ét af beskyttelseskriterierne i digebekendtgørelsens § 1.

Beskyttelseskriterierne omfatter:

• Stendiger. Alle stendiger er omfattet af beskyttelsen. Her skal man være opmærksom på, at diget kan have en kerne eller bagvold af jord. Diger, der kun er bestående af et eller to skifter sten, kan også være omfattede af beskyttelsen.
• Offentligt ejede diger. Diger der ejes af en offentlig myndighed. Det vil sige på arealer der ejes af staten, regionerne, kommunerne eller folkekirken.
• Diger der ligger på eller afgrænser beskyttede naturtyper. Beskyttede naturtyper er de enge, strandenge, moser, overdrev, heder og lignende, som er omfattede af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3. Sten- og jorddiger kan også ligge i internationalt beskyttede områder, der beskytter særlige naturtyper, levesteder for dyr eller planter. Diger kan også rumme levesteder for generelt beskyttede dyre- og plantearter. Her gælder særlige regler.
• Diger der er markeret på Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort). Kortet skal være den senest reviderede udgave før den 1. juli 1992. Digerne er markeret med en fed sort linje.
• Ældre diger langs landsbygader. Dette gælder for ældre diger langs landsbygaderne, der samtidig afgrænser haven mod gaden. Diger omkring ældre præstegårdshaver og herregårdsparker er også beskyttede.

Diger beskyttet ved konkret udpegning

Den generelle beskyttelse kan erstattes af en såkaldt konkret udpegning. I de tilfælde er det den enkelte kommune, der foretager en samlet vurdering af alle sten- og jorddiger i et eller flere sogne indenfor kommunen. Der er kun få områder i Danmark, hvor digerne er beskyttede efter en konkret udpegning af kommunen. Hvis du er i tvivl, om der er foretaget en konkret udpegning i dit område, kan du kontakte din kommune.

Læs om konkret udpegning af diger

• Sten- og jorddiger eller dele af diger, der ligger i en vedtaget byzone eller i et sommerhusområde er ikke omfattet af den generelle beskyttelse i museumsloven, medmindre de afgrænser et byzone- eller sommerhusareal fra landzone. Vær derfor opmærksom på digernes beskyttelsesstatus i forbindelse med lokalplanlægning.
• Diger omkring kirkegårde er ikke beskyttet af museumsloven, men er omfattet af lovgivningen om Folkekirkens kirkegårde og kirkebygninger.
• Diger omkring eller i almindelige haver er også undtaget fra den generelle beskyttelse i museumsloven. Det gælder især nyere stendiger og jordvolde i moderne haveanlæg. Derimod er ældre sten- og jorddiger langs landsbygader, som samtidig afgrænser haven mod gaden, beskyttet.
• Diger langs vandløb, der alene skal beskytte mod oversvømmelse, er ikke beskyttet. Derimod er højvandsdiger, som også markerer sogne-, ejerlavs-, ejendoms- eller andre skel eller kreaturhegning, beskyttede.
• Diger, der alene er opført som kystbeskyttelse, er heller ikke generelt beskyttet efter museumsloven. Diger, der er etableret i forbindelse med landvindingsprojekter, er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
• Diger langs jernbaner og veje, der alene skal forhindre en strækning i at sne eller sande til, er ikke beskyttede. Støjvolde er heller ikke beskyttede. Gamle vejdiger, der er opført til at hegne og afgrænse veje eller markere skel, er dog stadig omfattet af den generelle beskyttelse, selvom de også fungerer som snediger.

• Enkelte diger med en særlig historie eller funktion kan være beskyttet som fortidsminder i museumsloven.
• Sten- og jorddiger kan også være omfattede af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven og kirkelovgivningen.
• Diger kan også være beskyttede af en lokalplan, hvis arealet i planlægningen er overført fra landzone til byzone. Lokalplanen vil indeholde nærmere bestemmelser om digerne.
• Diger kan være tinglyst som varig interesse på en ejendom. Dette sker særligt i de tilfælde hvor en kommunal afgørelse har haft tinglysning af et bestemt dige som vilkår.
• Diger kan være omfattet af fredningsdeklarationer.