Kort over beskyttede diger

Kortlægning over beskyttede diger
Du finder den vejledende kortlægning over beskyttede diger på:
Danmarks Arealinformation - Miljøportalen
Slots- og Kulturstyrelsen foretager løbende ajourføring af digekortet efterhånden som borgere, kommuner og andre myndigheder gør os opmærksom på fejl eller unøjagtigheder. Diger, som fjernes lovligt i henhold til kommunale dispensationer, fjernes fra kortet.
Kulturministeriet har igangsat et stort, nationalt kortlægningsprojekt, der løber frem til 2025. Kortlægningsprojektet skal sikre et forbedret og opdateret vejledende kort over de beskyttede diger i Danmark. Læs pressemeddelelse på Kulturministeriets hjemmeside
Er mit dige beskyttet?
Diger kan være beskyttede efter den generelle udpegning eller en konkret udpegning foretaget af kommunen. Beskyttelsen gælder kun diger i landzonen og diger, der ligger i grænsen mellem landzone og byzone eller sommerhusområder. Du skal være opmærksom på, at de fleste diger ligger i ejendomsskel, og derfor kan have flere forskellige ejere. Er du i tvivl, om du har et beskyttet dige på din ejendom, kan du kontakte din kommune.
Hvilke diger er beskyttede?
Diger beskyttet efter den generelle udpegning
Langt de fleste diger er i dag beskyttet efter den generelle udpegning og skal derfor opfylde mindst ét af beskyttelseskriterierne i digebekendtgørelsens § 1.
Beskyttelseskriterierne omfatter:
- Stendiger. Alle stendiger er omfattet af beskyttelsen. Her skal man være opmærksom på, at diget kan have en kerne eller bagvold af jord. Diger, der kun er bestående af et eller to skifter sten, kan også være omfattede af beskyttelsen.
- Offentligt ejede diger. Diger der ejes af en offentlig myndighed. Det vil sige på arealer der ejes af staten, regionerne, kommunerne eller folkekirken.
- Diger der ligger på eller afgrænser beskyttede naturtyper. Beskyttede naturtyper er de enge, strandenge, moser, overdrev, heder og lignende, som er omfattede af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3. Sten- og jorddiger kan også ligge i internationalt beskyttede områder, der beskytter særlige naturtyper, levesteder for dyr eller planter. Diger kan også rumme levesteder for generelt beskyttede dyre- og plantearter. Her gælder særlige regler.
- Diger der er markeret på Geodatastyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort). Kortet skal være den senest reviderede udgave før den 1. juli 1992. Digerne er markeret med en fed sort linje.
- Ældre diger langs landsbygader. Dette gælder for ældre diger langs landsbygaderne, der samtidig afgrænser haven mod gaden. Diger omkring ældre præstegårdshaver og herregårdsparker er også beskyttede.
Diger beskyttet ved konkret udpegning
Den generelle beskyttelse kan erstattes af en såkaldt konkret udpegning. I de tilfælde er det den enkelte kommune, der foretager en samlet vurdering af alle sten- og jorddiger i et eller flere sogne indenfor kommunen. Der er kun få områder i Danmark, hvor digerne er beskyttede efter en konkret udpegning af kommunen. Hvis du er i tvivl, om der er foretaget en konkret udpegning i dit område, kan du kontakte din kommune.
Hvilke diger er undtaget fra beskyttelsen?
- Sten- og jorddiger eller dele af diger, der ligger i en vedtaget byzone eller i et sommerhusområde er ikke omfattet af den generelle beskyttelse i museumsloven, medmindre de afgrænser et byzone- eller sommerhusareal fra landzone. Vær derfor opmærksom på digernes beskyttelsesstatus i forbindelse med lokalplanlægning.
- Diger omkring kirkegårde er ikke beskyttet af museumsloven, men er omfattet af lovgivningen om Folkekirkens kirkegårde og kirkebygninger.
- Diger omkring eller i almindelige haver er også undtaget fra den generelle beskyttelse i museumsloven. Det gælder især nyere stendiger og jordvolde i moderne haveanlæg. Derimod er ældre sten- og jorddiger langs landsbygader, som samtidig afgrænser haven mod gaden, beskyttet.
- Diger langs vandløb, der alene skal beskytte mod oversvømmelse, er ikke beskyttet. Derimod er højvandsdiger, som også markerer sogne-, ejerlavs-, ejendoms- eller andre skel eller kreaturhegning, beskyttede.
- Diger, der alene er opført som kystbeskyttelse, er heller ikke generelt beskyttet efter museumsloven. Diger, der er etableret i forbindelse med landvindingsprojekter, er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
- Diger langs jernbaner og veje, der alene skal forhindre en strækning i at sne eller sande til, er ikke beskyttede. Støjvolde er heller ikke beskyttede. Gamle vejdiger, der er opført til at hegne og afgrænse veje eller markere skel, er dog stadig omfattet af den generelle beskyttelse, selvom de også fungerer som snediger.
Diger kan være beskyttet af andre love
- Enkelte diger med en særlig historie eller funktion kan være beskyttet som fortidsminder i museumsloven.
- Sten- og jorddiger kan også være omfattede af bestemmelser i naturbeskyttelsesloven og kirkelovgivningen.
- Diger kan også være beskyttede af en lokalplan, hvis arealet i planlægningen er overført fra landzone til byzone. Lokalplanen vil indeholde nærmere bestemmelser om digerne.
- Diger kan være tinglyst som varig interesse på en ejendom. Dette sker særligt i de tilfælde hvor en kommunal afgørelse har haft tinglysning af et bestemt dige som vilkår.
- Diger kan være omfattet af fredningsdeklarationer.
Kommunerne kan vejlede
Hvis du vil være sikker på, om et dige er beskyttet, skal det falde ind under lovens kriterier for den generelle beskyttelse. Det gør de fleste sten- og jorddiger. Kommunen, som er myndighed, kan være behjælpelig i den konkrete sag, og har det lokale kendskab til området. Det er også kommunen, der kan give tilladelse til ændringer på beskyttede diger.
Lovgivning
Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende
BEK nr 1190 af 26/09/2013
Bekendtgørelse af museumsloven
LBK nr 358 af 08/04/2014