Fortidsmindebeskyttelseslinjen
Det er naturbeskyttelseslovens § 18, der fastlægger en beskyttelseslinje på 100 meter omkring beskyttede fortidsminder. Loven skal beskytte forskellige forhold omkring fortidsminderne, herunder fortidsmindernes betydning som landskabselementer.
Det er den pågældende kommunen, som kan dispensere fra beskyttelsen. Det er også kommunen som vejleder ejer om mulighederne for dispensation. Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed på de beskyttede fortidsminder, og klageberettiget i forhold til fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Naturbeskyttelseslovens § 18
§ 18. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for
1) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, idet bygningshøjden ved tagarbejder kun må forøges ubetydeligt,
2) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,
3) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter museumsloven, og beplantning i eksisterende haver og
4) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven
Disse fortidsminder har en beskyttelseslinje
Der er beskyttelseslinjer omkring disse typer fortidsminder, hvis de er synlige i terrænet:
- Høje, røser
- Stengrave, dysser, jættestuer
- Skibssætninger
- Ubebyggede voldsteder og værfter
- Forsvarsanlæg
- Ødekirkegårde
- Ruiner
- Runesten, bautasten
- Sten med helleristninger
- Mølleanlæg
- Dæmninger
- Bro- og vejanlæg
- Stenvolde, stenrækker
- Bebyggede voldsteder og værfter
- Helligkilder
- Kanaler
- Anlæg ved eller i søer, åer og moser
- Bopladser
- Øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der af kulturministeren vurderes væsentlige at sikre som fortidsminde.
Du kan fremsøge beskyttede fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseslinjerne på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ eller på www.miljoeportal.dk.
Derfor klager styrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen bruger sin klageret til at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Det gør vi både for at sikre den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet og for at opretholde indsynet til og udsynet fra fortidsminderne. Samtidig bruger styrelsen sin klageret til at sikre bevaringen af arkæologiske lag i områder omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de beskyttede fortidsminder.
Styrelsen praksis er baseret på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser og styrelsen vil som udgangspunkt klage over dispensationer, der ikke er i overensstemmelse med den praksis der er på området.
Styrelsen påklager også dispensationer, hvis de gives i et område, hvor der er registreret væsentlige jorddækkede arkæologiske levn, som bør bevares på stedet.
Kommunen kan høre styrelsen
Mange kommuner hører Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med afgørelser vedrørende beskyttelseslinjen. Hvis du er sagsbehandler på en konkret dispensationssag og ønsker at drøfte sagen med styrelsen, er du meget velkommen til at kontakte os.
Du bør først kontakte styrelsen, når sagen er fuldt oplyst (med blandt andet tegninger, tekniske beskrivelser og eventuelle fotos). Du skal oplyse fortidsmindets fredningsnummer eller på anden måde klart identificere, hvilket fortidsminde, der er tale om.
Styrelsens praksis
Styrelsens praksis bygger på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser. Klagenævnets tidligere afgørelser viser, at der skal lægges stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning kan være begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.
Styrelsens sagsbehandlere screener løbende kommunernes afgørelser om dispensation ud fra følgende hovedretningslinjer:
- Intakte eller uforstyrrede arealer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen skal friholdes for nye anlæg, bebyggelse, terrænregulering, vejanlæg, solcelleanlæg og lignende ændringer, skovrejsning, læhegn, juletræer, energipil og tilsvarende tilplantning.
- Frie områder inden for en delvist bebygget beskyttelseslinje skal friholdes for anlæg mv.
- Nye anlæg i områder, hvor der allerede er anlæg inden for beskyttelseslinjen, skal placeres på den fjerne side af disse anlæg i forhold til fortidsmindet, og skal afstemmes i forhold til dimensionerne af den eksisterende bebyggelse.
- Nye vej- og stiføringer skal holdes uden for beskyttelseslinjen.
- Væsentlige fortidsminder inden for beskyttelseslinjen, i form af arkæologiske lag med særlig relation til det beskyttede fortidsminde, bør bevares in situ.
- Landskabelige sammenhænge mellem flere fortidsminder, eksempelvis klynger eller rækker af gravhøje, skal vægtes særligt højt og bør bevares som sammenhængende kulturlandskaber.
- Er det muligt at placere det ansøgte på en alternativ placering udenfor beskyttelseslinjen, bør det placeres udenfor denne.
- Er beskyttelseslinjen reduceret, bør nye anlæg placeres helt udenfor denne.
- I fuldt udbyggede byområder skal fortidsmindebeskyttelseslinjerne sikre en kontrol med byggeri op til det pågældende fortidsminde, således at den etablerede sammenhæng mellem bebyggelsesstrukturen og fortidsmindet, samt fortidsmindets synlighed og betydning i forhold til det omgivende ofte historiske bylandskab, kan fastholdes.
Der skal i afgørelsen være redegjort for de forhold, der udgør særlige tilfælde, hvortil det kan gives dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Skærmende beplantning er ikke et argument for eller imod ind- og udsyn, da beplantning er af midlertidig og ofte sæsonbestemt karakter, og altid kan fjernes.
VE-anlæg
Etablering af anlæg til vedvarende energiforsyning (VE-anlæg) kan ifølge miljøstyrelsens vejledning i visse tilfælde behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Der bør altid foretages en konkret vurdering af den samfundsmæssige nytteværdi af et VE-projekt samt af den landskabelige og kulturhistoriske betydning af de berørte fortidsminder. Ansøger bør altid tilstræbe VE- anlæg integreret i relation til eksisterende bebyggelse, eller placeret så langt fra fortidsminderne som muligt. Der bør fortsat udvises særlige hensyn til de særlige nationale kulturarvsinteresser i landskabet.
Særlige nationale kulturarvsinteresser
Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt særlig karakter er sammenhængende oldtidsmiljøer, hvor der på et begrænset areal er klynger, grupper eller rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende fortidsminder med særlig national betydning, eller som er monumenter af helt særlig karakter i landskabet. Som eksempler kan nævnes skanserne ved Dybbøl Banke eller Egtvedpigens gravhøj. Det kan også være borge og voldsteder som Kalø og Hammershus, hvor de landskabelige omgivelser har stor kultur- eller naturhistorisk betydning, eller hvor fortidens spor i landskabet er særligt velbevarede. Helt særlige nationale interesser omfatter også UNESCO verdensarvssteder som f.eks. vikingetidens ringborge, hvor Danmark har forpligtet sig til at varetage beskyttelsesinteresser på de udpegede fortidsminder, i bufferzonerne og de omkringliggende landskaber. Ved verdensarvssteder kan der være bufferzoner, der omfatter større arealer end fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 meter.
Reduktion af beskyttelseslinjer
Hvis det medfører en administrativ lettelse, kan kommunen ansøge Miljøstyrelsen om reduktion af fortidsmindebeskyttelseslinjen. En reduceret beskyttelseslinje betyder imidlertid, at der hermed som udgangspunkt er gjort endeligt op med muligheden for at opføre ny bebyggelse eller lignende ændringer indenfor beskyttelseslinjen.
De reducerede fortidsmindebeskyttelseslinjer forvaltes ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser særligt restriktivt.