Fortidsmindebeskyttelseslinjen

Beskyttelseslinjen sikrer fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Derudover skal der tages særligt hensyn til de arkæologiske lag, som findes i nærheden af beskyttede fortidsminder.

Det er naturbeskyttelseslovens § 18, der fastlægger en beskyttelseslinje på 100 meter omkring beskyttede fortidsminder. Loven skal beskytte forskellige forhold omkring fortidsminderne, herunder fortidsmindernes betydning som landskabselementer.

Det er den pågældende kommunen, som kan dispensere fra beskyttelsen. Det er også kommunen som vejleder ejer om mulighederne for dispensation. Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed på de beskyttede fortidsminder, og klageberettiget i forhold til fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Læs om beskyttelseslinjen hos Miljøstyrelsen

§ 18. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for

1) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, idet bygningshøjden ved tagarbejder kun må forøges ubetydeligt,

2) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,

3) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter museumsloven, og beplantning i eksisterende haver og

4) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven

Naturbeskyttelsesloven (retsinformation.dk)

Der er beskyttelseslinjer omkring disse typer fortidsminder, hvis de er synlige i terrænet:

  • Høje, røser
  • Stengrave, dysser, jættestuer
  • Skibssætninger
  • Ubebyggede voldsteder og værfter
  • Forsvarsanlæg
  • Ødekirkegårde
  • Ruiner
  • Runesten, bautasten
  • Sten med helleristninger
  • Mølleanlæg
  • Dæmninger
  • Bro- og vejanlæg
  • Stenvolde, stenrækker
  • Bebyggede voldsteder og værfter
  • Helligkilder
  • Kanaler
  • Anlæg ved eller i søer, åer og moser
  • Bopladser
  • Øvrige kulturhistoriske anlæg, konstruktioner og sammenhænge, der af kulturministeren vurderes væsentlige at sikre som fortidsminde.

Du kan fremsøge beskyttede fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseslinjerne på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ eller på www.miljoeportal.dk.

Derfor klager styrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen bruger sin klageret til at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Det gør vi både for at sikre den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet og for at opretholde indsynet til og udsynet fra fortidsminderne. Samtidig bruger styrelsen sin klageret til at sikre bevaringen af arkæologiske lag i områder omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de beskyttede fortidsminder.

Styrelsen praksis er baseret på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser og styrelsen vil som udgangspunkt klage over dispensationer, der ikke er i overensstemmelse med den praksis der er på området.

Styrelsen påklager også dispensationer, hvis de gives i et område, hvor der er registreret væsentlige jorddækkede arkæologiske levn, som bør bevares på stedet.

Kommunen kan høre styrelsen

Mange kommuner hører Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med afgørelser vedrørende beskyttelseslinjen. Hvis du er sagsbehandler på en konkret dispensationssag og ønsker at drøfte sagen med styrelsen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Du bør først kontakte styrelsen, når sagen er fuldt oplyst (med blandt andet tegninger, tekniske beskrivelser og eventuelle fotos). Du skal oplyse fortidsmindets fredningsnummer eller på anden måde klart identificere, hvilket fortidsminde, der er tale om.

Styrelsens praksis

Styrelsens praksis bygger på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser. Klagenævnets tidligere afgørelser viser, at der skal lægges stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning kan være begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.

Styrelsens sagsbehandlere screener løbende kommunernes afgørelser om dispensation ud fra følgende hovedretningslinjer: 

  • Intakte eller uforstyrrede arealer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen skal friholdes for nye anlæg, bebyggelse, terrænregulering, vejanlæg, solcelleanlæg og lignende ændringer, skovrejsning, læhegn, juletræer, energipil og tilsvarende tilplantning.
  • Frie områder inden for en delvist bebygget beskyttelseslinje skal friholdes for anlæg mv.
  • Nye anlæg i områder, hvor der allerede er anlæg inden for beskyttelseslinjen, skal placeres på den fjerne side af disse anlæg i forhold til fortidsmindet, og skal afstemmes i forhold til dimensionerne af den eksisterende bebyggelse.
  • Nye vej- og stiføringer skal holdes uden for beskyttelseslinjen.
  • Væsentlige fortidsminder inden for beskyttelseslinjen, i form af arkæologiske lag med særlig relation til det beskyttede fortidsminde, bør bevares in situ.
  • Landskabelige sammenhænge mellem flere fortidsminder, eksempelvis klynger eller rækker af gravhøje, skal vægtes særligt højt og bør bevares som sammenhængende kulturlandskaber.
  • Er det muligt at placere det ansøgte på en alternativ placering udenfor beskyttelseslinjen, bør det placeres udenfor denne.
  • Er beskyttelseslinjen reduceret, bør nye anlæg placeres helt udenfor denne.
  • I fuldt udbyggede byområder skal fortidsmindebeskyttelseslinjerne sikre en kontrol med byggeri op til det pågældende fortidsminde, således at den etablerede sammenhæng mellem bebyggelsesstrukturen og fortidsmindet, samt fortidsmindets synlighed og betydning i forhold til det omgivende ofte historiske bylandskab, kan fastholdes.

Der skal i afgørelsen være redegjort for de forhold, der udgør særlige tilfælde, hvortil det kan gives dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Skærmende beplantning er ikke et argument for eller imod ind- og udsyn, da beplantning er af midlertidig og ofte sæsonbestemt karakter, og altid kan fjernes.

Reduktion af beskyttelseslinjer

Hvis det medfører en administrativ lettelse, kan kommunen ansøge Miljøstyrelsen om reduktion af fortidsmindebeskyttelseslinjen. En reduceret beskyttelseslinje betyder imidlertid, at der hermed som udgangspunkt er gjort endeligt op med muligheden for at opføre ny bebyggelse eller lignende ændringer indenfor beskyttelseslinjen.

De reducerede fortidsmindebeskyttelseslinjer forvaltes ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser særligt restriktivt.

Opdateret 24. marts 2023

Kontakt

Vil du spørge os om noget? Her kan du henvende dig til Slots- og Kulturstyrelsen