Call-tekst - Børn og unges læseglæde

Formål og afsæt for den nationale indsats

Den nationale indsats ”Børn og unges læseglæde – et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne” skal udvikle tværfaglige samarbejdsmodeller og formidlingskoncepter, der giver gode forudsætninger for, at børn og unge i hele landet har adgang til relevant litteratur og møder inspirerende litteraturformidling af høj kvalitet. Indsatsen skal medvirke til at skabe en stærk læsekultur i børnenes og de unges hverdag.

Med den nationale indsats skal der udvikles modeller og koncepter, som let kan skaleres og implementeres lokalt på tværs af kommuner med forskellige ressource- og materialeniveauer. Det er et krav, at der samarbejdes med en række både store og små kommuner, og at indsatsen bygger videre på relevant viden og forskning. Derudover er det en forudsætning, at børn og unge inddrages aktivt undervejs.

Indsatsen skal drives af centrale aktører i et samlet setup. Der lægges vægt på, at indsatsen tager afsæt i de fem faglige anbefalinger fra læsevaneundersøgelsen ‘Børn og unges læsning 2021’ og den nye bekendtgørelse for folkeskolens pædagogiske læringscentre, hvor det blandt andet fremgår, at folkeskolens pædagogiske læringscentre skal samarbejde med folkebibliotekerne.

Det er vigtigt, at slutproduktet fremstår som en helhed, hvor samarbejde, formidling og læseglæde bliver hinandens forudsætninger i bestræbelserne på at nå målet.

Samarbejde, formidling og kompetenceudvikling i fokus

Der kan benyttes forskellige tilgange i arbejdet med indsatsen, der som minimum skal omfatte:

• Samarbejde: Der skal udvikles modeller for tværfagligt samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne om børn og unges fritidslæsning. Modellerne skal kunne skaleres efter behov og kommunale vilkår.
• Formidling: Der skal eksperimenteres med forskellige formidlingsformer, som aktivt involverer børn og unge med det fokus at stimulere deres læseglæde. Der kan tænkes i både analoge og digitale formater. Som slutprodukt skal der ligge en række skalerbare formidlingskoncepter og bud på fremtidens kompetente, professionelle formidlerrolle.
• Kompetenceudvikling: Der skal udvikles kompetenceudviklingsforløb, som kan skabe en stærk fælles faglighed om fx formidlerrollen og materialevalg med afsæt i bl.a. børnenes mediebrug, interesser, sociale fællesskaber mv.

Den nationale indsats forventes at løbe over en toårig periode.

Hvad skal den nationale indsats indeholde?

Den samlede indsats skal indeholde følgende delelementer:

• Vidensafdækning: Indsatsen skal bygge videre på praksisviden og forskning inden for børn og unges læsning. Der kan fx også igangsætttes en afdækning af, hvordan børn og unge søger og tilegner sig ny viden i et børne- og ungeliv, der bliver mere og mere digitalt.
   
• Udvikling af en national indsats: Initiativet skal udvikle samarbejdsmodeller og formidlingskoncepter, der sikrer rammerne for, at børn og unge i deres hverdag får nemmere adgang til relevante materialer og oplever kvalificeret og inspirerende formidling af høj kvalitet. Den nationale indsats skal afprøves i en række kommuner, hvor der tages højde for forskellige vilkår og strukturer.
• Formidling af erfaringer og evaluering af indsatsen: Tilskudsmodtager forpligter sig til løbende at formidle bredt til sektoren om delresultater og erfaringer. Som et slutprodukt skal der udarbejdes en evaluering af den samlede indsats og af erfaringerne med udrulningen i deltagerkommunerne. Der skal desuden opstilles konkrete anbefalinger til, hvordan de udviklede modeller og koncepter kan få vedvarende effekt og udbredes nationalt efter projektperioden.

Hvem kan søge?

Med dette call ønsker vi at få bud på udformningen af en national læseglæde-indsats for børn og unge. Den skal drives af centrale aktører fra biblioteks- og skoleverdenen i ét samlet setup. Der kan ikke søges til enkeltstående, lokale projekter, da der skal udvikles én samlet indsats for hele landet. Folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre samt relevante foreninger og sammenslutninger opfordres derfor til i fællesskab at byde ind på call’et, gerne med inddragelse af forskere og/eller andre eksterne aktører. Der ses positivt på, at mange samarbejdspartnere er inddraget i ansøgningen.

Økonomisk ramme

Der er afsat 8 millioner kroner til indsatsen. Midlerne er øremærket af Strategisk Biblioteksudvalg fra ”Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre”.

Hvad skal besvarelsen indeholde?

Med call’et indhentes interessetilkendegivelser og foreløbige bud på indhold og organisering af indsatsen.

Der skal indsendes:

• En projektbeskrivelse på højst 5 sider
• Interessetilkendegivelser fra deltagende organisationer og kommuner og meget gerne deltagende forskere og/eller andre eksterne aktører

• Et foreløbigt budget – brug den obligatoriske skabelon

Deltag i dialogmøde som optakt til ansøgning

Slots- og Kulturstyrelsen inviterer til et dialogmøde, hvor potentielle ansøgere kan stille spørgsmål til indsatsen og hente inspiration til at indgå partnerskaber.

Dialogmødet afholdes onsdag den 26. oktober kl. 13.30-15.30. Målet er, at deltagerne efterfølgende fortsætter dialogen og evt. går sammen om at indsende en ansøgning.

Mødet er forbeholdt aktører, der kan se sig selv indgå i en kommende national indsats, enten som direkte ansøger eller som en del af et ansøgerkonsortium. Der kan højst deltage to personer fra hver deltagende institution/organisation.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen var d. 1. december 2022 kl. 14. 

Hvem vurderer besvarelserne?

Det er Strategisk Biblioteksudvalg, der udvælger det/de mest overbevisende løsningsforslag. Udvalget kan vælge at gå videre med et samlet eller få større forslag.

Hvornår får du svar?

Ansøgere har fået svar.

Når udvalget har valgt det/de mest overbevisende løsningsforslag, vil der være en proces, hvor Slots- og Kulturstyrelsen og Strategisk Biblioteksudvalg går i dialog med aktørerne bag forslaget. I denne proces tegnes det endelige projektdesign, og der vil være en dialog om, hvordan den nationale indsats får størst mulig gennemslagskraft særligt med henblik på en efterfølgende national udrulning.