Derfor er digerne beskyttet

I Danmark har vi registreret ca. 32.000 km beskyttede diger. Digerne er beskyttede ud fra deres biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier. De er en vigtig del af vores fælles kulturarv, men udgør også vigtige levesteder for truede dyr og planter.

Digerne fortæller en særlig historie

De beskyttede diger er en vigtig del af vores fælles kulturarv, som vi i Slots- og Kulturstyrelsen har til opgave at passe på. Digerne vidner om tidligere tiders anvendelse af agerjorden og opdeling af landskabet i ejendomme, ejerlav og sogne m.v. Digerne er meget karakteristiske for oplevelsen og forståelsen af det danske landskab. Digerne er desuden betydningsfulde for naturen, da de er levesteder for dyr og planter, hvoraf flere af truede af udryddelse, hvis digerne forsvinder.

Digerne er beskyttede mod tilstandsændringer ud fra tre bærende værdier: Den biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdi. 

Læs mere om digernes værdi og historie

Digerne udgør en truet naturtype 

Digerne blev beskyttet mod tilstandsændringer i 1992 i naturbeskyttelsesloven og fra 2004 i museumsloven. Baggrunden for loven er at beskytte de tilbageværende diger mod at blive fjernet i takt med landbrugets udvikling og hastig byudvikling.

I 1986 estimerede en omfattende historisk analyse af udviklingen af agerlandets småbiotoper i fem områder i Østdanmark, at 70% af digerne på det tidspunkt var blevet sløjfet eller ødelagt mellem 1884 og 1981. Der er således kun bevaret en mindre del af det oprindelige antal diger i det danske landskab. 

Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn

Slots- og Kulturstyrelsen er tilsynsmyndighed for beskyttede sten- og jorddiger. Det vil sige, at det er styrelsen som skal påse, at ulovlige forhold på digerne bliver bragt i orden. Det er den til enhver tid værende ejer af et beskyttet dige, som har ansvaret for at få bragt et ulovligt forhold på diget i orden.

Læs om styrelsens rolle med at føre tilsyn

Opdateret 06. september 2022