Pleje af fortidsminder

Det er ikke ligegyldigt, hvad der gror på fortidsminderne. Nogle former for vegetation fremmer forfald og nedbrydning, mens andre former for vegetation, f.eks. græs, holder sammen på jordoverfladen. Staten og kommunerne har pligt til at pleje offentligt ejede fortidsminder. Kommunerne kan endvidere vælge at pleje privatejede fortidsminder.

Formålet med pleje af fortidsminder er, at formindske det naturlige forfald af beskyttede fortidsminder så meget som muligt. Trærødder kan med tiden nedbryde gravkammeret i en stendysse eller vokse igennem en teglstensmur fra et gammelt kloster. Et enkeltstående træ på en gravhøj kan være smukt, men hvis det vælter i en storm, kan roden på få sekunder ødelægge det meste af højen. Selv tæt buskads på et voldsted kan volde problemer, fordi det hæmmer græsvækst. Regnvand kan dermed få frit løb til at erodere overfladen af en voldene. Tæt buskads er ligeledes et fortrinligt sted for ræve og grævlinger at grave deres huler.

Pleje skal ligeledes bidrage til, at gøre fortidsminderne synlige, så de kan forstås og opleves som fortidsminder. Erfaring viser, at det er nemmere at passe på fortidsminderne, hvis man kan se dem. Det gælder ikke mindst for maskinførere, der kører på marken om natten, eller for skovarbejderen i sin skovningsmaskine. Hvis gravhøjen ikke kan ses og forstås som et fortidsminde, er det langt sværere at undgå skader på den.


Almindelig pleje

Ved vegetationsplejen fjernes træer og buske for, at skabe grobund for en slidstærk og lavtvoksende vegetation, som kan forebygge erosionsskader. På beskyttede fortidsminder er det er forbudt at trække eller grave stød op efter fældede træer og buske. Der må heller ikke benyttes rodfræser. Stødene skæres i stedet i niveau med terrænet.

Helt lette slidskader i terrænet forvoldt af dyr og mennesker kan udbedres i forbindelse med plejeindsatsen. Mindre slidskader kan fyldes med tilført harpet muld og stedet tilsås med vildtgræsblanding. Ved mere omfattende skader kontaktes styrelsen.

Lovgrundlaget

Reglerne for pleje af fortidsminder er forskellige for offentlige og private ejere.

Private ejere kan pleje deres fortidsminder selv. Træer må fældes, men rødderne må ikke trækkes eller graves op. Der må ikke plantes nye træer. Private ejere kan bede kommunen om at pleje deres fortidsminder eller indgå i samarbejde om det, men kommunen er ikke forpligtet til det.

Offentlige ejere som fx kommunerne og statsinstitutioner skal pleje fortidsminder på deres ejendom. Kommunerne har desuden en mulighed for at pleje fortidsminderne hos private ejere, hvis der kan indgås aftale om det. Kommunernes pleje er ofte forbundet med en adgangsordning for besøgende.

Lovgrundlaget for plejen af fortidsminderne er museumslovens § 29i, stk. 1. De nærmere regler står i Bekendtgørelse nr. 1514 af 14. december 2006. Reglerne er nærmere forklaret i Vejledning om pleje af fredede fortidsminder.

På kirkegårdene står menighedsrådene for fortidsmindeplejen som en del af vedligeholdelsen af kirkegårdene. Det står i ”Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde”, Bekendtgørelse nr. 1156 af 01. september 2016.

Medvindsafbrænding

Afbrænding af vegetation på et beskyttet fortidsminde kræver dispensation. Dispensation til afbrænding kan eksempelvis gives til medvindsafbrænding til bekæmpelse af invasive arter. Dispensationen kræver, at man sikrer sig, at bevaringsforholdene ikke ændres, og at sten, tegl, urner og andet arkæologiske kildemateriale, der befinder på eller lige under jordoverfladen, ikke påvirkes af høj varme. For at sikre at fortidsmindets konstruktion og det arkæologiske kildemateriale ikke lider skade, anbefales afbrænding ikke som en almindelig plejemetode.

Læs mere om afbrænding som vegetationspleje

Istandsættelse er ikke pleje

Der er forskel på at pleje og at istandsætte et fortidsminde. Istandsættelse er stabiliserende og kan indebære alt fra konservering til tilføjelse af nye elementer. Formålet med istandsættelse er at sikre de autentiske dele af fortidsminderne i den nuværende tilstand og at sikre dem mod yderligere nedbrydning i fremtiden. Det er således ikke målet med en istandsættelse at genskabe fortidsmindernes oprindelige tilstand.

Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for at sikre fortidsmindernes tilstand, og styrelsens kan jf. museumsloven lade fortidsminder istandsætte, hvis det ikke medfører udgift for ejeren (§ 29 q).

Bevaringsarbejdet foretages bl.a. med udgangspunkt i Venezia-charterets principper fra 1964.

Opdateret 31. august 2022

Læs mere om pleje

I 2009 udgav Kulturarvstyrelsen (i dag: Slots- og Kulturstyrelsen) en vejledning om pleje. Vejledningen giver et overblik over reglerne og udstikker retningslinjer for pleje af fortidsminder, men er ikke en håndbog i plejemetoder.

Hent vejledningen her (pdf)