Tønder - Leos Allé

Bærende bevaringsværdier

De væsentlige bevaringsværdier er den homogene bygningsmasse og det homogene gadeforløb, karakteriseret ved de relativt store grunde, hvor man næsten har undgået udstykning af villaer "i anden række". Husene, der er resultat af en bevidst byplanlægning, er gennemgående markante ved deres præg af vestslesvigsk hjemstavnsstil/Bedre Byggeskik. Gadeforløbet er endvidere markant ved ikke at have nedlagte forretninger. At gaden var tænkt som hjemsted for offentlige institutioner vidner Leos Plejehjem ved gadeforløbets begyndelse om, et markant og helstøbt anlæg, opført 1939-1940 ved arkitekt Iver Lassen (Tønder).

Sammenhæng med

Lignende villakvarterer i Tønder, det udpegede Carstensgade kvarter og Ribe Landevej, der ligeledes er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. I øvrige købstæder i Sønderjylland findes lignende kvarterer i Haderslev (Åstrupvej) og Aabenraa (Forst Allé)

Bevaringstilstand

Bevaringstilstanden er generelt god, idet de fleste af husene har undgået meget skæmmende om- og udbygninger, samtidig med, at man har undgået koteletgrunde bag husene undtagen i ét tilfælde (bag Leos Allé 23).

Sårbarhedsvurdering

I og med, at der i august 2006 er blevet vedtaget en bevarende lokalplan for det udpegede område, kan man håbe, at dets sårbarhed bliver mindre. Der er netop i lokalplanen taget højde for en del af de største trusler mod et villakvarter af den art som Leos Allé er, bebyggelse i to rækker bag hinanden, tilbygninger og skæmmende ændringer af husene, opførelse af områdefremmed byggeri etc.

Afgrænsning

Kulturmiljøet afgrænses mod syd af skinnelegemet hidrørende fra Tønder-Tinglev banen. Mod øst afgrænses kulturmiljøet af matriklerne på gadens østside, undtagen hjørneejendommen ved Leos Allé-Nygade, som hører til Nygade samt hjørneejendommen ved Leos Allé-Dragonvej. Mod vest afgrænses kulturmiljøet af matriklerne på gadens vestside. Mod nord afgrænses kulturmiljøet af vejskæringen Margrethevej/Dragonvej (minus den før nævnte ejendom på hjørnet af Leos Allé-Dragonvej). Den yderste del af Leos Allé er ikke medtaget i kulturmiljøudpegningen, eftersom dens huse for de flestes vedkommende er opført noget senere og ikke harmonerer med kulturmiljøets bærende træk.

Notater

Litteratur: Kommuneatlas for Tønder, Skov- og Naturstyrelsen 1993. Lokalplan for Leos Allé vedtaget i Tønder byråd forsommeren 2006. Trap: Danmark, 5. udgave, bind X,2, 1966. Viggo Møballe: Gamle Tønderhuse, der gled ud af bybilledet, s. 38. Henrik Becker-Christensen: Byen ved grænsen, Tønder 1920-70, kapitlet Boliger og vækst s. 242-65.

Generelt

Hovedtræk ved den udpegede del af Leos Allé er et ældre villakvarter lige nord for Tønders gamle bykerne, opført langs den markvej, der forbandt byen med Tønder Garnisons første hjemsted ved Dragonvej/Ryttervej. Villakvarteret er kendetegnet ved, at mange af dets huse er opført i løbet af 1920’erne og 1930’erne i en blanding af vestslesvigsk hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik. Mod byen er villakvarteret afgrænset, også synsmæssigt af den nu nedlagte, men stadigt eksisterende banestrækning fra Tønder til Tinglev. Markant for villakvarteret er desuden de relativt store grunde, som husene er bygget på, og som danner ret dybe haveanlæg bag husene, mens næsten alle huse ligger ret tæt på gadeforløbet.

Naturgrundlag

Tønder er beliggende på en geesttunge, der fra nord-nordøst strækker sig mod sydvest ud i det engang brede delta, som Vidåens løb dannede. Leos Allé er anlagt i den nordvestlige del af denne geesttunge, hvor det var muligt, uden at pilotere og foretage opfyldninger, at bygge en tostrenget vej. De dybe bygrunde med geestjord gør områdets haver frodige og området er præget af pryd- og frugttræer. Med den fremherskende sydvestlige vindretning i Vestslesvig ligger Leos Allés næsten syd-nord gående gadeforløb ikke i en af byens ”trækvinds-zoner”, men nærmest i læ. Tønder by ligger meget lavt på randen af Danmarks største marskområde, Tøndermarsken, og når således ikke over 5 m over havniveau. Der er forskellig slags jordbund, nemlig lavtliggende enge øst for byen, mens byen mod nord befinder sig til dels på de sandede bakkeøområder, der er dannet i næstsidste istid. De lavtliggende enge mod øst er meget fugtige, og også Vidåen, der løber her, danner en slags grænse for videre ekspansion.

Landskab

Landskabets hovedtræk: Byens beliggenhed mellem hedeslette mod øst og frugtbart marskland mod vest i det lave marskland giver den naturligt karakter af at være midtpunkt. Den er anlagt på en holm direkte ved et sejlbart vandløb. Bortset fra noget plantning nord for byen er området næsten træløst. Står man på vilkårlige steder i byen, ses ingen markante punkter i byens yderområder. De tre koge Møgeltønder, Gest og Tønder Kog indrammer byen i landskabet, og det brede vandløb Vidåen er stadig med til at præge byen, selvom havneløbet blev nedlagt og kastet til i 1930’erne.

Kulturhistorie

Mens Tønders bykerne har en meget naturlig afgrænsning, oprindeligt mellem Laurentiusstrømmen (nord og nordvest om byens kerne) og Vidåen (syd og sydøst om bykernen), blev byen mellem 1900 og 1940 udbygget i nordøstlig (Carstensgade), nordlig (Ribe Landevej) og nordvestlig retning (Leos Allé). Mens Ribe Landevej blev byens nye indfaldsvej fra nord, skyldes dannelsen af Leo Allé, at vejen, der tidligere var en markvej til landsbyen Tved og gårdene nord for Tønder (bl.a. Rosinfeld), i begyndelsen af århundredet blev den væsentligste forbindelse mellem byen og den nydannede garnisons første kaserneanlæg ved Ryttervej fra 1920. Som en markering af det nye gadeforløb blev den forsynet med en smuk lindeallé. Efter at gaden i 1956 fik fortove, blev der nedlagt regnvandsledninger. Disse arbejder, sammen med en opfattelse af, at allétræer var til gene for trafiksikkerheden, gjorde, at træerne fældedes, idet man fandt, at træernes rødder forhindrede et plant forløb af fortovene. Fjernelsen af allétræerne betød en markant forringelse af Leos Allés gademiljø. På et borgermøde i maj 2006 viste der sig blandt beboerne på Leos Allé et markant ønske om at få reetableret en allé af opstammede lindetræer. Det er senest fra kommunens side meddelt, at man er interesseret i at etablere en lindeallé langs Leos Allé, så snart de økonomiske muligheder er til stede. I argumentationen herfor indgår det i dag, at man anser etablering af træer langs vejen som et middel til at højne trafiksikkerheden. Med garnisonens placering i Tønder ekspanderede boligbyggeriet både mod nord og nordøst, hvilket også skyldtes, at hovedjernbanen på tværs af Sønderjylland (Tinglev-banen) afgrænsede området mod byen. I 1920’erne blev det overalt tydeligt, at Tønder for at kunne tiltrække embedsmænd og erhvervsfolk fra det øvrige Danmark måtte sætte fart i en gennemgribende kloakering af byen. I begyndelsen af 1930’erne påbegyndtes kloakeringen, først af den centrale del af Tønder by, men også nye kvarterer som Strucks Allé og netop Leos Allé blev indbefattet i den første kloakering. Dette betød, at det blev attraktivt at erhverve byggegrunde i området, og det kan have været medvirkende til, at husene, der blev opført på begge sider at gadeforløbet, var relativt rummelige og velbyggede. Blandt de arkitekter og bygmestre, der havde opgaver i Leos Allé var, foruden Lauritz Thaysen, Eduard Horst og et årti senere Iver Lassen. I 1938-1939 opførtes endvidere Leos Plejehjem ved indkørslen til Leos Allé, hvilket knyttede gadeforløbet tættere til Tønders bykerne, ikke mindst fordi plejehjemmet er placeret vis a vis Tønder Statsskole fra 1920.

Arkitektur

Leos Allé hører til et af de bedste villakvarterer i byen, rent arkitektonisk. Bebyggelsen danner en bygningsmæssig helhed med sin blanding af fine huse i Bedre Byggeskik og sønderjysk hjemstavnsstil og mere anonyme huse, der dog har stor betydning som markering af gadeforløbets homogenitet. Blandt de arkitekter, der har tegnet huse til Leos Allé er Lauritz Thaysen, der har stået for en del af de bedste offentlige bygninger mellem 1910 og 1930. Hans særlige kendetegne er en velproportioneret bygningskrop med markeret indgangsparti. Harmonisk udførte vinduesopdelinger, der samtidig skaber rytme i bygningerne og taghældninger på omkring 60 grader. Materialerne er som regel dybtrøde teglsten og tage med vingetegl, selvom der i Leos Allé kvarteret ses eksempler på tage beklædt med cementtagsten fra de nærliggende betonværker i 1930’ernes Møgeltønder. Blandt de øvrige bygmestre og arkitekter, der har tegnet huse til Leos Allé, er Eduard Horst og Iver Lassen. Førstnævnte har opført flere markante huse på den vestlige side af gadeforløbet, der er kendetegnet ved ret høje kældre, hvilket betyder, at indgangspartierne nås ad markante udvendige trappeløb, ret små kantede karnapper i gavlen mod gaden. (Horst har ofte placeret sine bygninger med gavlen mod gaden, en arv fra Tønder midtby). Iver Lassen, der er en smule yngre end de foregående, og som i sine unge år arbejdede på Lauritz Thaysens tegnestue, har i 1940’erne tegnet huse til Leos Allé, der har en lidt mere ”modernistisk” karakter med kantede dørpartier og vinduer, kun med én midtersprosse. Blandt hans mest markante værker på Leos Allé er det omtalte Leos Plejehjem, som han tegnede i slutningen af 1930’erne sammen med V. Carstensen. Endnu et typisk træk ved husene langs Leos Allé er, at de alle har direkte adgang til gaden og at de fleste har åbne forhaver med grønne plæner, afgrænset mod gaden af lave hække eller stakitter (ofte hvidmalede).