Sådan reetablerer du et dige

Diget skal placeres på samme sted, som det fjernede dige. Det er dig som ejer, der er ansvarlig for, at diget er placeret det rigtige sted. Et dige, der bugter og snor sig gennem landskabet, kan være særlig svært at placere korrekt. Det kan derfor være en fordel at få hjælp af en landmåler eller et arkæologisk museum. Det sikrer dig, at diget får den korrekte placering. Ønsker du hjælp til afsætning af diget, skal du selv bestille og betale for det.

Du finder koordinaterne til digets placering bagerst i det brev, du har modtaget fra styrelsen. Du kan også selv finde flere koordinater til digets placering på hjemmesiden Miljøportalen – Danmarks Arealinformation  

Det er vigtigt, at diget er placeret på det korrekte sted. Styrelsen har ikke mulighed for at godkende et dige, der har en forkert placering. Hvis diget ikke er placeret korrekt, kan du risikere at skulle lave diget om. Du er altid velkommen til at kontakte styrelsen, hvis du er i tvivl om digets placering i landskabet.

Diget skal opbygges at samme type materialer, som det havde, inden det blev fjernet. Langt de fleste diger er enten opbygget af sten eller jord. Hvilken type dige, der er tale om, vil fremgå af dit brev fra styrelsen. 

Stendiger

Er der tale om et stendige, er det vigtigt, at det så vidt muligt er de originale sten, som bliver brugt til reetableringen. Hvis det ikke er muligt at bruge de originale sten til reetablering af diget, bør der bruges sten af samme type og dimensioner som de originale sten. Er du heldig at have de originale sten liggende, skal du være opmærksom på, at stenene kan have mos på den ene side. Den mosbeklædte side af stenen bør vende udad ved opbygningen af diget. 

Jorddiger

Langt de fleste diger bliver reetableret med jord. Vi anbefaler, at du bruger råjord eller anden næringsfattig, ugødet jord fra lokalområdet for at sikre en mere værdifuld biologisk diversitet på diget efterfølgende. 

Råjorden kan skaffes ved at grave en grøft på den ene side eller begge sider af diget: Muldlaget afgraves, råjorden optages, og muldlaget kastes herefter tilbage i grøften. Det kan være en god idé at kontakte det lokale kulturhistoriske museum med arkæologisk ansvar, inden grøften graves. Museet kan have kendskab til særlige arkæologiske interesser på netop dette sted, som der skal tages hensyn til.  Markjord bør ikke anvendes til reetablering af diger for at undgå opvækst af trivielle, næringselskende kulturplanter.

Diget skal opbygges til de dimensioner, som styrelsen angiver i den konkrete sag. Når styrelsen udregner højde og bredde, sker det efter en gennemgang af flere kilder: Højdemodellerne, sammenlignelige nabodiger og eventuelle besigtigelsesrapporter. Reetableringshøjden vil blive tillagt ca. 20%, da jorden på diget med tiden vil falde sammen.

Højden på det reetablerede dige måles fra markoverfladen: Grøfter eller forsænkninger medregnes ikke.

Er der tale om et mindre gennembrud på diget, skal du reetablere det efter samme dimensioner som de bevarede dele af diget. Højden skal også her skal tillægges ca. 20%, da jorden med tiden vil sætte sig.

Hvis du har bemærkninger til styrelsens vurdering af digets dimensioner, er det vigtigt, at du indsender disse til styrelsen i god tid inden fristens udløb. Det vil i den sammenhæng kunne hjælpe din sag, hvis du har billeder af det oprindelige dige fra før, det blev fjernet.

Du skal sørge for, at det færdige dige fremstår med en stabil og fast form. På den måde er der mindre fare for, at diget falder sammen eller udvaskes ved større mængder nedbør. Digets stabilitet sikres ved at tilklappe det til en fast form for eksempel med bagsiden af en maskinskovl. Undgå at køre over diget med maskinen efter endt reetablering.

Hvis diget fremstår meget ujævnt, med løs jord eller tydlige kørespor vil diget normalt ikke blive godkendt.

Du skal være opmærksom på, om dit dige ligger i et naturbeskyttet område eller indenfor en anden beskyttelseszone, som forbyder terrænændringer. Det kan for eksempel være et naturbeskyttet §3-område, en strandbeskyttelseslinje eller en 100-meters zone omkring et beskyttet fortidsminde. I disse områder er det ikke tilladt at grave grøfter eller på anden vis tage jord uden forudgående dispensation fra de relevante myndigheder. Jord og sten skal i sådanne tilfælde hentes udenfor beskyttelseszonerne.

Er du i tvivl om, hvor beskyttelseszonerne befinder sig, kan du slå det op på hjemmesiden Miljøportalen – Danmarks Arealinformation. Du kan også kontakte din kommune for vejledning.

Græs- og urtebevoksning etablerer sig ved naturlig fremvækst. Er der risiko for, at jorden på diget vil skride ud, kan du fremme digets vegetation ved at udlægge hø/frø fra nærliggende diger. Alternativt kan du så en frøblanding af (lokalt) hjemmehørende arter uden græs.

Det er tilladt – efter nærmere aftale med Slots- og Kulturstyrelsen – at genplante egnskarakteristiske arter af træer og buske, som fandtes på diget inden ændringen.