Kronborg

Kronborg blev opført i årene 1574-1585. I 1560'erne havde Frederik 2. ført en langvarig krig mod Sverige. I 1572 blev han endelig gift, økonomien var i fremgang, og der var fred i riget. Nu var det tid at modernisere den gamle kongeborg, ”Krogen”.

Borgen ”Krogen”

Krogen blev opført i begyndelsen af 1400-tallet af Erik af Pommern, som begyndte at opkræve sundtold af forbipasserende skibe. Borgen var stærk. Den bestod af en 2-4 meter tyk ringmur, den var 79 x 79 m. i areal og opført i røde mursten. I borggården stod flere store murede huse, bl.a. med en festsal, et Palatium, og i det nordøstlige hjørne lå kongeboligen. Krogen var en klar markering af kongens magt og synlig for alle, som sejlede forbi.

Fra de høje mure kunne mandskabet nemt forsvare sig med datidens primitive kanoner, armbrøster og ved at kaste spyd, sten og andet ned over fjenden. Men krigsteknologien var i udvikling. Gennem 1400- og 1500-tallet udviklede man kanoner, der på sikker afstand af borgen kunne skyde mod murene, til de styrtede sammen.

Både borg, kongebolig og festsal var forældet, da Frederik 2. kom til. De var umoderne og ikke en renæssancefyrste værdig. Noget måtte ske.

Frederik 2. bygger Kronborg

Inspireret af det nyeste fæstningsbyggeri i udlandet og med brug af nederlandske eksperter blev borgen moderniseret. Uden på den gamle ringmur blev der anlagt en sandstensklædt jordvold, og i de fire hjørner blev der opbygget bastioner. Volden kunne opfange fjendens kanonkugler, og fra bastionerne kunne Kronborgs kanoner skyde hen langs volden, hvis fjenderne kom for tæt på. I 1577 bestemte Frederik 2., at borgen skulle hedde Kronborg, og den der dristede sig til at bruge det gamle navn, skulle bøde en fuldfed okse.

Berømt i hele Europa

Inden for muren udbyggede kongen de gamle huse, så slottet kom til at strække sig langs alle fire sider i tre etagers højde. Der kom mange store vinduer i det nye slot, og man tilstræbte en rytmisk fordeling af vinduerne langs facaderne. Det lykkedes ikke helt. Ser man nærmere efter, skinner det igennem, at Kronborg er en ombygget middelalderborg.

Hele slottet blev skalmuret med sandsten, så det kom til at ligne udenlandske fyrsteslotte. Vinduer blev forsynet med vinkelformede sandstensoverliggere, døre og porte fik prægtige sandstensportaler. Fra overliggere, gesimser og vægtergange stirrede menneskehoveder, løver og fabeldyr glubsk på de besøgende.

Kun det bedste

Renæssancens sans for det dekorative, det groteske og det fabulerende kom til fuldt udtryk på Kronborg. Kobberklædte tage og tårne med spir pegede op mod himlen. Slotsgården fik en pragtfuld fontæne i midten og slottets indre blev rigt udsmykket. Kun det bedste var godt nok. Og kobber-stukne billeder af slottet blev spredt i Europa, så udlandet kunne se, hvilken magtfuld konge Danmark havde: Herskeren af Øresund.
Og Kronborg blev bemærket i udlandet. På kort tid blev slottet verdensberømt, så berømt at den engelske dramatiker og digter William Shakespeare som bekendt valgte det som rammen om skuespillet ”Hamlet”.

Kronborg i krig og fred

Efter en brand i 1629 lod Christian 4. pragtslottet genopbygge, i hvert fald udvendigt. Ikke for sin egen skyld, men fordi slottet i lang tid ”har været Danmark til Berømmelse og Ziirat (pryd)."

Landet var fattigt og Rigsrådet var imod genopbygningen, men Nederlandene indvilgede i at betale dobbelt sundtold og ”købte” sig derved til en alliance med Danmark. Adgangen til Østersøen, Europas kornkammer, var vigtig og alliancen Danmark-Nederlandene holdt i mange år, bl.a. under Svenskekrigene 1658-60, hvor en nederlandsk flåde undsatte København. Da havde svenskerne erobret og plyndret Kronborg, og ved den efterfølgende fred mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge.

Øresund tabt som dansk farvand

Kronborg blev således til en grænseborg. Danmark opkrævede stadig sundtold, men skiftende stormagter sikrede sig, at Øresund aldrig siden blev et indre dansk farvand. Det ville have givet Danmark en for stærk position, som behersker af adgangen til Østersøen. Kronborgs kanoner, eller frygten for dem, kunne nok sikre opkrævningen af sundtolden fra handelsskibe. 
Men når det kommer til stykket, er ingen fæstning stærkere end sit rygte. Da den engelske flåde i 1801 forud for Københavns bombardement, ledet af Admiral Parker og Lord Nelson, sejlede gennem sundet, kunne Kronborg intet stille op. Kanonerne rakte ikke langt nok, og Danmark havde sagt nej til at få hjælp fra Sverige.

I 1807 da englænderne tog den danske flåde, afslog de engelske generaler at forsøge erobring af Kronborg, som man anså for at være for stærk.

Kronborg mister militær betydning

Sundtolden blev først ophævet i 1857 efter pres fra USA, og Kronborg mistede efterhånden en væsentlig del af sin militære betydning. Under 2. verdenskrig placerede tyskerne styrker og flere torpedobatterier på Kronborg og beherskede gennem hele krigen Øresund. I 1962 var slottet en militær kystudkigspost og med til at formidle informationer, der sikrede at Cuba-krisen kunne afblæses. Fra slottet så man nemlig, at russiske fragtskibe med atomraketter returnerede til Sovjetunionen.
Den sidste militære garnison på Kronborg blev nedlagt i 1991.

Kronborg som verdensarv

Siden 1930’erne har slottet været udstillingssted og et populært turistmål. Kongehuset benytter også af og til slottet til repræsentative arrangementer. De gamle kanoner der engang forsvarede Danmark skyder nu salut på kongelige mærkedage, og når kongeskibet Dannebrog passerer Øresund. Kronborg besøges hvert år af ca. 200.000 danske og udenlandske gæster.

Af chefkonsulent Lars Holst, tidl. Slots-og Ejendomsstyrelsen