Møgeltønder, Schackenborg og domænegården Røj

Bærende bevaringsværdier

Hele kulturmiljøet er meget homogent og udgør en helhed, hvor det er svært at udpege enkelte bevaringsværdier, idet både kirken, slottet, Slotsgade, Kirkebyen , Sønderbyen og Røj er med til at forme miljøets helt unikke karakter.

Sammenhæng med

Andre landsbyer i området: Hjerpsted og Vesterende/Østerende Ballum, Trøjborg.

Bevaringstilstand:

Både kirkens og slottets bevaringstilstand er god, slottet er i privat eje af Kongehuset. Generelt gøres der meget for at vedligeholde husene godt i Møgeltønders gamle kvarterer. Møgeltønder var et af de første steder i Danmark, hvor Fredningsstyrelsen rejste spørgsmålet om bevaring. De første fredninger fandt sted i 1921. Senere fredninger fandt sted i 1950. Der er i dag 32 fredede bygninger i selve Møgeltønder. Den første bevarende lokalplan blev udarbejdet i 1982, den næste i 2000, og den nyeste er vedtaget i 2005. Den indeholder bestemmelser om proportioner og materialer, der skal anvendes ved istandsættelser og ændringer. Den skal også sikre, at Slotsgaden og Sønderbyens huse og struktur bevarer sin egenart, og at bygningernes omgivelser og samspillet mellem f.eks. Slotsgadens bebyggelse, gadebelægning og allétræer sikres. Hovedbygningen på Røj har høj bevaringsværdi, avlsbygningerne middel bevaringsværdi i Tønder Kommuneatlas. Bygningerne er meget velholdte. Villegård har i Tønder Kommuneatlas også høj bevaringsværdi, Slotfelt har middel bevaringsværdi.

Sårbarhedsvurdering

Kirken og slottet er beskyttet af lovgivningen. På grund af den bevarende lokalplan og det historisk store fokus på landsbyens bygningsmæssige kvaliteter er kulturmiljøet i selve Møgeltønder temmelig godt sikret. Gårdene Slotfelt og Villegård er ikke omfattet af den bevarende lokalplan og kræver derfor særlig bevågenhed.

Afgrænsning

Afgrænsningen følger den bevarende lokalplans grænser, dog udvidet med domænegården Røj og de nærmest liggende jordtilliggender, herunder gårdene Slotfelt og Villegård sydøst for landsbyen.

Notater

Trap: Danmark bind X,2. www.moegeltoender-kirke.dk. Sønderjyllands Amts kulturmiljøudpegning. Tønder Kommuneatlas. Lancewaddatabasen. Red. Allan Tønnesen: Møgeltønder – slotsby og bondeby. Udg. af Fredningsstyrelsen og Tønder Kommune 1985. Revideret bevarende lokalplan 12.01 for Møgeltønders gamle bydel udg. 2005. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside vedr. fredede bygninger. "Schackenborg". Særtryk af Sønderjysk Månedsskrift 1997, nr. 4. Ingvert Møller Terkildsen: De sønderjyske domænegårde, Aabenraa 2001.

Generelt

Møgeltønder kan deles i fire områder med hver sin karakter: Kirkebyen, Sønderbyen, Slotsgaden og øst herfor Schackenborg med slotsparken og avlsgården Røj. Møgeltønder Kirkeby stammer fra middelalderen. Møgeltønder Kirke består af et romansk kor og skib med senere udvidelser mod øst og vest. Kirkebyen ligger som en randbebyggelse omkring kirkegården, præget af uregelmæssige grupper af små huse med smalle gader og stier knyttet til kirken. Møgeltønder Sønderby er en selvgroet bondeby med fritliggende huse og gårde med et kroget og forgrenet vejnet, der mødes i gadekæret ved Genforeningsstenen. Slotsgaden er anlagt af den første grev Schack omkring 1680. Gadens boliger blev indrettet til slottets embedsfolk og ansatte. I dag er næsten alle huse i Slotsgaden er fredet. Der er tale om en meget smuk gade med brosten og allé. Hans Schack byggede mellem 1664-1667 et nyt trefløjet slot på fundamenterne af det middelalderlige Møgeltønderhus, dog blev portbygningen og det såkaldte ”Fruerhus” stående. Anlægget udgør i dag et stramt symmetrisk, barokt slotsområde med voldanlæg og park. Parkanlægget øst for slottet blev restaureret og anlægget dermed genskabt i forbindelse med prinsesse Alexandras og prins Joachims overtagelse af slottet i 1995. Syd for vejen findes endnu den oprindelige slotshave, som er offentligt tilgængelig. Den tidligere domænegård Røj er i dag avlsgård under Schackenborg. Den ligger øst for Møgeltønder og udgør sammen med de omliggende jorder et fint element i kulturmiljøet, idet domænegårdens jorder ikke er blevet reducerede ved udstykning.

Naturgrundlag

Møgeltønder ligger på geesten, nærmere på foden af den sydlige del af Abild Bakkeø, hvor undergrunden ofte består af moræneler, og til dels sandjord, liggende på et bølget og varierende underlag. Møgeltønder hører topografisk til den indre del af Tøndermarsken, der består af inddiget marsk.

Landskab

Området er frem for alt præget af store åbne landbrugsarealer, omgivet af afvandingsgrøfter og veje, der tit danner den eneste grænselinje i landskabet. Møgeltønder er en randbebyggelse, knyttet til bakkeøens kant. De forgrenede vejnet og små huse, der hører til det oprindelige miljø, er meget harmoniske og passer stadig fint i landskabet. Den sydlige bydel Sønderby ligger tæt på marskengenes græsning, mens kirken og resten af landsbyen findes højere oppe på bakkeøen. Fra syd får man virkelig fornemmelsen af at se ”op” mod Møgeltønders karakteristiske solrette gårde, der harmonerer fint med landskabet og giver et enestående indtryk af, hvordan bondelandsbyen er vokset sammen. Lige omkring Schackenborg findes træbevoksning i form af en lille skovagtig park, der lukker sig omkring slottet, og fortsætter man så videre ud mod øst forbi anlægget, står man igen ude i marskengene og det store vide udsyn. Avlsgården Røj ligger skjult mellem høje træer.

Kulturhistorie

Landsbyen omtales 1215 som Tundær, 1288 som Mykæltundær (= Store Tønder), landsbyen er udskiftet 1759. Indtil reformationen hørte kirken til under biskoppen i Ribe, senere under Møgeltønder len og fra 1661-1970 under Schackenborg. Derfor har kirken haft præg af at være en slags slotskirke, der samtidig har fungeret som sognekirke. Først i 1970 blev kirken selvejende. Slottet hed oprindelig Møgeltønderhus og nævnes første gang i 1230’erne, hvor borgen og tilhørende jorder, herunder landsbyen Møgeltønder, tilhørte biskoppen i Ribe. Møgeltønderhus havde på grund af sin beliggenhed på geestranden og ved adgangsvejen til de frugtbare marskområder stor strategisk betydning. Borgen fik også betydning i stridighederne med de holstenske grever, og omkring år 1400 underlagdes stedet som en del af de såkaldte kongerigske enklaver. Borgen kom i forbindelse med reformationen i under kronen i 1536. I 1545 gjorde Christian III Detlev Ahlefeldt til lensmand på Møgeltønderhus. I 1564 overtog familien Rantzau godset og især under Bendix Rantzau udnyttedes bønderne til hårdhændet hoveri, som medførte flere klager til kongen over lensmanden. Christian IV købte godset i 1599 og gav det i len til en række af sine betroede medarbejdere. 1661 fik feltherre Hans Schack borgen som len på livstid for sin indsats i svenskekrigene, allerede samme år overtog han godset. Han blev optaget i grevestanden 1671, og grevskabet Schackenborg blev oprettet 1676. Øst for byen ligger avlsgården Røj eller Råde. Gennem mange år var Røj knyttet til grevskabet Schackenborg og før til det middelalderlige Møgeltønderhus. Gården blev solgt fra i 1798. I 1903 blev den solgt til den preussiske stat som domænegård. Efter Genforeningen kom gården under dansk domæneforpagtning, én af forpagterne var den senere folketingsmand Peter Petersen-Røj. Han engagerede sig i spørgsmål omkring bl.a. marsken og bygningen af Rømø-dæmningen. Han var forpagter, indtil Røj ved et mageskifte på gården St. Tønde kom tilbage til Schackenborg i 1951. Fra 1956 indgik Røj i fællesdrift med Schackenborg og blev derved én af Schackenborgs avlsgårde. Røj indtager en særstilling blandt landsdelens 36 domænegårde, idet den i modsætning til de andre ikke er blevet reduceret ved udstykning.

Arkitektur

Landsbyens ældste bygning er Møgeltønder Kirke, der består af et romansk kor og skib med senere udvidelser mod øst og vest. Tårnet er sengotisk. Kirken er bygget i munkesten, og det ældste parti i øst er fra omkring 1200. Fra 1974 til 1988 gennemgik kirken en omfattende restaurering. Kirkebyen ligger som en randbebyggelse omkring kirkegården, præget af uregelmæssige grupper af små huse med smalle gader og stier knyttet til kirken. På vestsiden af Sønderbyvej findes en bebyggelse, der bl.a. rummer godsinspektør H. C. Davidsens nybygninger Sønderbyvej 9 og 11, der er præget af hjemstavnsstilens nytænkning af vestslesvigsk byggeskik, og som har været udgangspunkt for byggestilen Bedre Byggeskik, også kaldet Møgeltønderstilen. Møgeltønder Sønderby er en selvgroet bondeby med fritliggende huse og gårde med et kroget og forgrenet vejnet, der mødes i gadekæret ved Genforeningsstenen. Hans Schack byggede mellem 1664-1667 et nyt trefløjet slot på fundamenterne af Møgeltønderhus, dog blev portbygningen og det såkaldte ”Fruerhus” stående. Anlægget udgjorde et stramt symmetrisk, barokt slotsområde med voldanlæg, park, avlsbygninger. 1756 foregik visse udvidelser og ombygninger på det nuværende Schackenborg. Vestfløjen er hovedfløj og den oprindelige rumfordeling eksisterer stadigvæk på begge etager. Slottet har gennemgået flere restaureringer, sidst i forbindelse med Prinsesse Alexandras og prins Joachim overtagelse af slottet i 1995, hvor også parkanlægget øst for slottet blev restaureret og anlægget dermed genskabt med barokkens strenge symmetriske linier. Syd for vejen findes endnu den oprindelige slotshave, som er offentligt tilgængelig. Slotsgaden er anlagt af den første grev Schack omkring 1680. Gadens boliger blev indrettet til slottets embedsfolk og ansatte. Næsten alle huse i Slotsgaden er fredet. Der er tale om en meget smuk gade med brosten og allé. Avlsgården Røj er den bygningsmæssigt bedst bevarede af de tilbageværende domænegårde fra den tyske tid i Sønderjylland. Gårdens bygninger er opført 1916 som de sidste bygninger under den preussiske domæneforvaltning. Avlsbygningerne er trempelbygninger, hovedbygningen er en stor rødstensvilla med mansardtag, et godt eksempel på den tyske udgave af Bedre Byggeskik-bevægelsen. Arkitekten er Lauritz Thaysen, Tønder.