Tentativlisten

Med Danmarks ratificering af verdensarvskonventionen i 1979 fulgte også en opfordring til, at undersøge om vi har steder, kultur- og/eller naturarv, som vi anser for at have enestående universel betydning, og derfor egnede til optagelse på verdensarvslisten.

Om tentativlisten

Disse steder registreres på den såkaldte tentativliste. En optagelse på verdensarvslisten forudsætter, at stedet er på tentativlisten, som senest er revideret i 2021.

Det er Grønlands Selvstyre, Færøernes Hjemmestyre, kommuner, statslige og statsanerkendte museer, universiteter og udvalgte interesseorganisationer, der har mulighed for at indsende forslag til tentativlisten.

Ved revisionen af listen er det målet, at optage steder, der tilfører reel værdi til den eksisterende verdensarvsliste.

Men selvom et sted bliver opført på tentativlisten, er det ikke ensbetydende med, at kandidaten bliver optaget på verdensarvslisten, for det er UNESCOs verdensarvskomite, som træffer beslutningen ud fra en lang række krav og kriterier.

Proces for tentativlisten

Fra de enkelte forslag er kommet på tentativlisten til en eventuel indskrivning på verdensarvslisten ligger et omfattende arbejde med at beskrive stederne og begrunde, hvorfor og hvordan de udvalgte forslag opfylder kriterierne, og hvordan vi vil beskytte dem, så de kan opleves af kommende generationer.

En verdensarvsnominering er ikke en enkel sag. Der stilles derfor også høje krav til forskning, beskyttelse, forvaltning og formidling. Det er en forudsætning, at der er såvel kommunal som stærk opbakning på stedet til en nominering. Derudover er selve udarbejdelsen af en nominering meget ressourcekrævende. De emner, der stilles forslag om, må derfor kunne leve op til alle disse krav, hvis projektet skal lykkes.