Ældre Stenalder (ca. 10.000 - 3900 f.Kr.)

Arkæologisk potentiale

Ældre stenalder er svagt repræsenteret i vores arkæologiske data. Fundene er sjældne, og lokaliteterne er sårbare og sjældent velbevarede

Der er derfor et naturligt ønske om at undersøge alt, hvad der findes fra denne periode. Alligevel vil der stadig være behov for at prioritere – af hensyn til bygherre – men også således, at kræfter og ressourcer udnyttes til at skabe større viden på relevante områder.

Siden publiceringen af den forrige strategi for ældre stenalder (i 2013) er potentialet for både landskabsrekonstruktion og detailanalyser af specifikke artefakter og anlæg øget markant pga. nye naturvidenskabelige metoder – fra geoarkæologi til DNA. Landskabsrekonstruktion og -kontekst er derfor et af de vigtige fokuspunkter (se nedenfor), som kan hjælpe til, at der bliver udført undersøgelser af høj kvalitet, og at vi får mest mulig ny viden om ældre stenalder. Flere fund af stenalderfolkets boliger eller begravelsesskik, f.eks. med tegn på andre begravelsesskikke end jordfæstegrave med hele skeletter, vil være yderst velkomne. De er selvsagt dog oftest et resultat af heldige og mere tilfældige omstændigheder.

Betydning af naturvidenskabelige bidrag kan ikke undervurderes, men for at opnå det fulde udbytte er det vigtigt, at naturvidenskabelige analyser indgår allerede i tilrettelæggelsen af undersøgelsen samt at de integreres fuldstændigt i dokumentationen (se nedenfor).

Den arkæologiske strategi for ældre stenalder er opbygget med oversigtsartikler om henholdsvis lokalisering og forundersøgelse samt undersøgelser – begge emner med tilhørende cases. Desuden omhandler en tredje oversigtsartikel lokaliteternes bevaringstilstand og dermed deres udsagnsværdi.

Kommentarer er velkomne. De sendes til Marianne Rasmussen Lindegaard (mrl@remove-this.slks.dk) og /eller Lehne Mailund Christensen (lmc@remove-this.slks.dk )

Fokuspunkter

Tilrettelæggelse

• Eksperthjælp til rekonstruktion af ældre stenalder-landskabet – også det submarine (både horisontalt og vertikalt)
• Faglig sparring med kolleger med kendskab til ældre stenalder
• Øget opmærksomhed på koordinering og udveksling af forundersøgelsesresultater mellem museer med arkæologisk ansvar hhv. på havbunden og landjorden i forbindelse med større anlægsprojekter (f.eks. kabeltraceer, hvor kystzoner inddrages til arbejdsarealer og landanlæg).
• Afstemning af undersøgelsesstrategi i forhold til bevaringsgrad og lokale forhold (er der f.eks. tale om en in situ fundsituation eller omlejret materiale? Er flintinventaret kronologisk rent, eller repræsenterer det flere perioder?)
• Overvej om undersøgelsesstrategi skal ændres undervejs
• Afstemning af undersøgelsesstrategi i forhold til potentiale for naturvidenskabelige undersøgelser (f.eks. DNA)
• Dokumentationsmetoder skal integrere alle kilder, dvs. også kilder og data af forskellig karakter (fra spredning af genstande, soldeprøver til resultater af geologiske boreprøver etc.)
• Overvej, om der kan indgås partnerskaber med henblik på publicering (og finansiering af denne) efter afslutning af bygherredelen af undersøgelsen

Problemstillinger

• Øget opmærksomhed på det lokale landskabs potentiale for stenalderaktiviteter
• Bosættelsernes udbredelse og karakter som kyst eller indlandspladser (samt mere specifikke pladstyper)
• Bosættelsernes relationer til hinanden og landskabet (landskabsudnyttelse og bosættelsesmønstre)
• Ressourceudnyttelsens omfang og karakter (f.eks. belyst gennem dyreknogler, isotopanalyser, flintteknologi etc.)
• Specielle teknologier (f.eks. ruser, fiskehegn, hyttekonstruktioner, jagtgruber etc.)
• Deponeringsområder i relation til selve bosættelsesområdet (f.eks. brednære deponeringer, satellitdeponeringer, successivt ophobede eller særlige former for affaldshåndtering)
• Tegn på ritualer og symbolske handlinger (deponeringer, symbolske genstande, begravelsesskik etc.)

Index

Lokalisering
Forundersøgelser
Undersøgelser
Rekognoscering, case 1
Rekognoscering, case 2
Submarine forundersøgelser
Submarine undersøgelser
Indlandslokalitet
Bevaring
Metodevalg, case 1
Metodevalg, case 2
Anlæg og strukturer (skaldynge, hyttetomt, flintkoncentration, ildsteder, grave, udsmidslag)  

Bidragydere til ældre stenalder-strategien

Strategien er blevet til i samarbejde med:

• Kristoffer Buck Petersen, Museum Sydøstdanmark
• Morten Fischer Mortensen, Nationalmuseet
• Mikkel Sørensen, Saxo instituttet, Københavns universitet
• Søren A. Sørensen, Museum Nordsjælland
• Peter Moe Astrup, Moesgård Museum
• Brian Westen, Museum Sydøstdanmark
• Lone Ritchie, Museum Midtjylland
• Karen Ryesgård, Museum Silkeborg
• Nina Helt Nielsen, Museum Silkeborg
• Claudio Casati, Museum Nordsjælland

Faglig rådgiver: Kristoffer Buck Petersen (tidligere AAG-medlem), Museum Sydøstdanmark
Faglig tovholder: Lehne Sissel Mailund Christensen, Slots- & Kulturstyrelsen
Projektleder: Marianne Rasmussen Lindegaard, Slots- & Kulturstyrelsen
Billed- og hjemmesideredaktion: Jacob Villum Clausen

[Tilbage til toppen]