Kulturarvskommuner
Fem kommuner fem udfordringer fem løsninger
Kulturarv skaber merværdi for kommunen
De fleste danskere tiltrækkes af kulturarv. Det viser resultaterne af Kulturarvsstyrelsens og Realdanias undersøgelse af danskernes holdninger til kulturarv fra 2005.
Kulturarv skaber tilsyneladende også økonomisk værdi for ejere og lokalsamfund. Det viser Realdanias analyse af Bygningsarvens værdi fra 2015. Også Verdensbanken argumenterer for at investere i kulturarv for at skabe en bæredygtig udvikling i sin analyse fra 2012.
Der er et stort potentiale i at inddrage kulturarven som et aktiv i kommunens planlægning og udvikling. Det viser resultaterne af arbejdet i de i alt elleve kulturarvskommuner, som Realdania og Kulturarvsstyrelsen har udpeget ad tre omgange. I første runde var det Haderslev, Hvidovre, Hjørring og Aalborg kommuner. I anden runde var det Mariagerfjord, Halsnæs og Vordingborg kommuner, samt det Sydfynske Øhav, som er et formaliseret samarbejde mellem Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner. I tredje runde er det Vesthimmerlands, Brønderslev, Aabenraa, Greve og Næstved Kommuner. Se de tilhørende videoer for hvert projekt nedenfor.
I første runde af kulturarvskommuner er erfaringer samlet i publikationen Kulturarven - et aktiv fra 2007. Fra den anden runde i 2010 er erfaringer og anbefalinger samlet i publikationen Kommune - kend din kulturarv! Fra tredje og sidste runde i 2018 er erfaringer fra de sidste fem kommuner samlet i publikationen Veje til udvikling.
Fortidens fremtid i Vesthimmerland Kommune
På forkant med fremtiden i Aabenraa Kommune
Vores fælles kulturarv i Næstved Kommune
Fortidens fremtid i Greve
Genform Dronninglund
Kontakt
Nye veje til udvikling
Publikationen fra november 2018 samler de nyeste erfaringer fra kulturarvskommuneprojektet.
Også Verdensbanken argumenterer for, at det kan betale sig at investere i kulturarv for at skabe en bæredygtig udvikling. Se analysen fra 2012 her.