Sydvestjysk klassicisme i købstæderne

I købstæderne i Vadehavsregionen findes en række fine og velproportionerede byejendomme, som er opført i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Disse bygninger er stærkt påvirket af de klassicistiske strømninger, som præger den internationale arkitektur i denne periode, men bygningerne i området har også et stærkt regionalt særpræg:

Den sydvestjyske klassicisme i købstæderne er karakteriseret af:

• Symmetrisk og velordnet arkitektur, der ofte har centralt midterparti med trekant eller segmentfronton – og/eller markerede og fremhævede sidepartier.

• Grundmurede facader opført i røde teglsten i kombination med enkle klassiske arkitekturdetaljer som f.eks. lisener, gesimser mm. og opdelte murpartier, der er fremhævede med hvid kalk.

• Klar opdeling af bygningens forskellige led, og markerede overgange mellem etagerne med gesimsbånd.

• Teglhængte tage, der kan have hel-, halv- eller trekvartvalmet og ofte har en karakteristisk øregesims i gavlene.

• Fint forarbejdede fyldingsdøre, der kan være udsmykkede med billedskærerarbejder samt hvidmalede korspostvinduer, hvor de nederste rammer er opdelt af en tværgående sprosse.

Den sydvestjyske klassicisme i købstæderne er ikke knyttet til en enkelt by, men typen findes i rigt mål i bl.a. Ribe og Varde. I Varde skyldes dette særligt, den store bybrand i 1779 og1821, hvor de nye strømninger kom til at præge genopbygningen.

De samme strømninger og arkitekturidealer, der præger byggeriet i købstæderne, præger også byggeriet på landet med bl.a. de store firelængede gårde, der bliver opført i denne periode. (beskrives i afsnittet…)

Det dominerende byggemateriale, der kendetegner den særlige sydvestjyske klassicisme er de flammede røde tegl, der fremstilles lokalt og som bruges i effektfuld kombination med den hvide kalk.

Den sydvestjyske klassicisme er en del af den europæiske og den nationale strømning, hvor man dyrkede de klassiske arkitekturidealer i perioden fra slutningen af I700-tallet til sidste halvdel af 1800-tallet.

I den sydvestlige del af Jylland gav dette sig udtryk i den særlige lokale variation, med den blanke mur og de hvide detaljer. Et særligt træk for tidens købstadshuse er de skråt afskårne hjørner, der også kendes fra en række ejendomme i København, der blev opført efter branden i 1795.

Af særlige arkitekter kan nævnes Michael Stobberup, Varde (Den Kampmannske Gaard & tilskrevet Gellerupholm (1820) og som også tilskrives flere bygninger i Ribe.

De større klassicistiske byggerier i byerne har utvivlsomt haft indflydelse på en række mere anonyme huse i både byerne og på landet.

I materialer og byggeskik er den sydvestjyske klassicisme tæt knyttet til den traditionelle byggeskik og det slesvigske længehus – men hvor den traditionelle byggeskik følger et fast diagram, der er knyttet til husenes funktioner, er de klassicistiske huse selvstændige værker med ordnede og symmetriske facader.

Facaderne er opført i grundmur af de typiske hårdtbrændte sten, lagt i krydsforbandt.

Fugerne er oftest udført som skrabefuger, der er i plan med facaden og med kalkmørtel, men fugerne kan også være bearbejdede som f.eks. fremspringende hamburgerfuger eller lignende.

De fremhævdede arkitekturdetaljer som gesims, lisener, side- og midterrisalitter, der kendetegner denne bygningstype er hvidkalkede med hvidtekalk. Gesimser kan både være murede og udsmykkede med f.eks. tandsnit og sparenkop eller de kan være proifilerede gesimser, der er "trukket" i kalkmørtel.

Hvis ikke bygningerne indgår som en del af en husrække, er tagene som hovedregel afvalmede med hel- eller halvvalm. Tagene er lagt med røde vingetegl og rygningssten er lagt i mørtel.

Skorstene er murede, med klassisk sokkel, skaft og gesims og sidder oftest placeret symmetrisk i tagryggen.

Vinduer er oftest udført som korspostvinduer med opsprosset, todelt underramme. Vinduer er malede med dækkende hvid maling, hvortil man oprindelig har brugt linoliemaling.

De centralt placerede døre er ofte rigt udsmykkede med fyldinger og billedskærerarbejder med antikke ornamenter. Døre er som regel udformende som symmetriske dobbeltdøre med en bredere gående fløj med dobbelt anslagsliste.

Vindues og dørbeslag er oftest udført i smedejern.

Bygningstypen fremstår som velkomponerede helheder, og bygningerne er derfor sårbare overfor indgreb, der ændrer facadernes komposition og udtryk. F.eks. tilføjelse nye vindues- eller døråbninger eller fjernelse af karaktergivende bygningsdele som f.eks. skorstene, vinduesindfatninger eller de dekorative hvidkalkede detaljer.

En af bygningstypens særlige kvaliteter er det røde murværk og de typiske fuger og bygningerne er derfor sårbare overfor ændringer, der slører eller svækker dette. Det gælder både stærk facadeafrensning, der kan ødelægge stenene, og overfladebehandling med tyndpuds eller maling, der vil svække bevaringsværdierne.

Tagfladerne er sårbare overfor ændringer af tagbelægning samt for ændring af tagform samt af detaljer omkring opskalkning ved tagfod med mere. Tagfladerne er også sårbare overfor etablering af nye kviste eller store tagvinduer.

Bygningerne er ligeledes sårbare overfor udskiftning af originale vinduer og døre, der udgør en væsentlig og karaktergivende del af bygningernes arkitektur. Dette gælder også, hvis der er bevaret ældre rudeglas og håndsmedede beslag.

Bevaringsværdierne for de købstadshuse, som er opført i sydvestjysk klassicisme er i høj grad knyttet til de velkomponerede og helstøbte facader og til de gennemarbejdede og karaktergivende bygningsdetaljer som vinduer og døre. En væsentlig del af bevaringsværdierne ligger også i den konsekvente brug af de typiske røde teglsten og de hvidkalkede detaljer, der gør bygningstypen til er et værdifuldt træk for flere af købstæderne.

For at fastholde de bevaringsværdier, der er med til at give et regionen et særpræg, er det vigtigt at denne bygningstype behandles og vedligeholdes med stor omhu og efter fælles overordnede retningslinjer.

Murværk

• Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Til de fredede bygninger kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens genbrugslagre.

  Mursten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles. Mindre partier af formsten kan fremstilles ved at skære den ønskede form ud i firkantede sten, der passer farve og farvespilsmæssigt, med diamantskærer.

  Fuger bør udføres som de eksisterende, oftest er en ren kalkmørtel uden cement. Den gennemgående fugetyper er skrabefugen, som ligger helt fremme i plan med murværket.

  De hvidkalkede detaljer skal fortsat vedligeholdes med hvidtekalk og man bør ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 8. år

  Det er vigtigt at de hvidkalkede murdetaljer, gesimser, bånd, pilastre, kapitæler og indfatninger, står præcise og skarpkantede med deres originale profileringer, og ikke 'plastres' over med 'svummemørtel' eller lignende i forbindelse med vedligeholdelsen. Diverse slidspor og 'tidens tand', der modsat dette repræsenterer 'indhak' i overfladerne, må dog godt præge disse detaljer.

  Pudsede sokler bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat sort pigment (farvepulver). Dette giver en mørk, grå sokkelfarve, der svarer til den oprindelige. Sokler på ældre huse bør ikke pudses med cementmørtel og ikke overfladebehandles med sokkelasfalt, der er et alt for tæt materialer, der tvinger fugt og salte længere op i murværket.

Facadeafrensning

Man bør ikke afrense murværk med synlige mursten for snavs med kemiske midler, der blandt andet kan ændrer stenenes farve og fremme nedbrydningen. Man bør heller ikke afrense med sandblæsning, der 'river' stenenes overflade op og gør den mere vandsugende og dermed meget snavsmodtagelig samt udsat for frostskader.

Hvis pudsede og kalkede facadedetaljer er snavset til, skrubbes de snavsede områder med rent vand og børste, til snavset er væk, og derefter nykalkes overfladerne. Kalken vil uden problemer dække eventuelle mindre rester af snavs.

Vinduer

Har bygningen endnu sine originale vinduer i behold, bør disse bevares, istandsættes og energiforbedres.

Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan tilsvarende få indvendige forsatsrudesystemer, der er helt tætte og har en bedre isoleringseffekt end tilsvarende termovinduer.

Når man istandsætter ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen. Gamle rudeglas fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet er mere klare og hvide end de rudeglas, der fremstilles i dag. Disse er let grønlige, fordi det er meget kostbart at fjerne det naturlige jernindhold i råmaterialerne til glas.

Man bør ligeledes være opmærksom på de håndsmede beslag, der pryder mange af de klassicistiske købstadshuse. Selv i meget rusten tilstand, er det i dag muligt at istandsætte ældre beslag ved at udgløde disse i en smedeesse og derefter udføre diverse reparationer. Rustbehandling kan efterfølgende ske med jernmønje.

Hvis man overvejer at skifte husets ældre originale vinduer ud med nye termovinduer af træ, plastik eller aluminium skal man for det første være opmærksom på, at de nye vinduer vil have en kortere restlevetid end de gamle, istandsatte vinduer, plus at de nye vinduer vil have højere vedligeholdelses-omkostninger, de vil tage mere dagslys fra rummene og de vil isolere dårligere for varmen. For det andet medfører vinduesudskiftninger altid en række dyre følgearbejder på facademurværket og vindueslysningerne. Bl.a. vil de vandrette murstik over vinduerne ofte falde ned.

Hvis de originale vinduer allerede er skiftet ud til nyere vinduer, der skal udskiftes igen, anbefales det, at man sætter vinduer i, der er udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals. Nye vinduer i enkeltlagsglas kan forsynes med en indvendig koblet forsatsramme, så man opnår samme (eller bedre) varmeøkonomi og komfort som ved tilsvarende termoruder. Krav til nye vinduer er beskrevet under henvisningerne. Der findes flere jyske vinduesfirmaer, der har specialiseret sig i produktion af vinduer til ældre bevaringsværdige bygninger.

Ved maling af vinduer bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

Til maling af ældre vinduer af træ anbefales det, at man anvende linoliemaling, der i parentes bemærket ikke skal tilføres terpentin. Linoliemalingen skal stryges på i 2-3 meget tynde lag. På denne måde er tørretiden ikke længere end eksempelvis plastikmaling, dvs. 12 timer.

Døre

De klassicistiske døre er meget fint udformede, velproportionerede og har særlige greb, ruder, sprosser og fyldinger. Dørene er ofte hvidmalede eller grå. Hvis den oprindelige dør er bevaret i bygningen, og man gerne vil kende den oprindelige farvesætning, vil en konservator ofte kunne finde spor efter de oprindelige farvelag.

Eksisterende gamle, originale døre bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme detaljering, smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

Hvis man skal udskifte en yderdør, f.eks. fordi den originale dør er væk, bør man enten udføre en nøjagtig kopi af den originale dør, eller, hvis de originale dør ikke kan rekonstrueres, vælge en ny dør med en helt enkel udformning. Man bør undgå asymmetriske døre med et fast sideparti af glas, der ikke passer til ældre bygninger.

Ældre dobbeltdøre har ofte en bred gående fløj og en smallere fast fløj. Nye fyldingsdøre udføres traditionelt med rammer og fyldinger i massivt (spejlskåret) træ. På den brede fløj kan der monteres to 'slaglister', så søren opleves som symmetrisk.

Tage

De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede rygningssten.

Skorstenspiber, der sidder på rygningen, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink. På de klassicistiske bygninger følger skorstenene næsten altid den klassiske opbygning med sokkel, skaft og gesims.. Det er vigtigt at både form, detaljering og overfladebehandling bibeholdes præcist ved vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder.

Ombygninger

Det skal anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier i huset.

Er huset bygningsfredet, kræver alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

Man skal være opmærksom på at der gælder særlige forhold for bygninger der er klassificerede som bevaringsværdige, da disse er optaget i kommuneplanen for bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdige miljøer. Er man i tvivl om hvorvidt bygningen er bevaringsværdig, kan man kontakte kommunen eller søge i Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger – www.kulturarv.dk.

Man bør være opmærksom på at der kan være særlige lokalplanbestemmelser knyttet til området, der tillige kan indeholde nyttige oplysninger og vejledning om bygningsbevaring.

Varde, Den Kampmannske Gaard Storegade 33.

Det fornemme anlæg med forhus, sidehus og tværlænge er opført 1781. Forhusets regulære facade med de markerede hjørnepartier og de kalkede pilaster omkring den fremspringende midterrisalit er typiske eksempler på den sydvestjyske klassicisme. (1)

Ribe, Skibbroen 11. opført 1780 – Facaden grundmuret og forhøjet i 1840.

Klassicistisk facade mod Skibbroen med de typiske røde tegl, gennemgående hvidkalkede gesimser samt korspostvindue, med den typiske todeling af de nederste rammer. (2)

Ribe, Puggaardsgade 7, Stiftamtmandsboligen.

Sydlige del opført i 1797 og midterste del opført 1855. Den nordre del er tilføjet i 1860-70. (3)

Ribe, Sortebrødregade 1 – ombygget 1857.

Enkel klassicistisk facade med frontkvist, der afsluttes i trekantgavl med hvidkalket, trukket gesims. (4)

Ribe, Torvet 16. Opført 1840, ombygget 1925.

Hvidkalkede pilastre med inspiration i den klassiske arkitektur indfatter den smukt udskårne dør, der ligeledes er prydet at klassiske dekorationer. (5)

Ribe, Torvet 18 A / Præstegade 3 A., opført 1870.

Typisk klassicistiske vindue med korspost og todelte vinduesrammer i de nederste fag. (6)

Ribe, Sønderportgade 8A. Ombygget omkring 1800 & 1934.

De afskåret hjørner er typiske for klassicismen og kendes fra København, hvor bygninger med skrå hjørner blev opført efter branden i 1795. (7)

Ribe, Torvet 18 A / Præstegade 3 A. Opført 1870.

Karakteristisk afskåret hjørne, der danner overgang mellem to individuelt udformede og regulære facader. (8)

Ribe, Korsbrødregade 7. Opført 1801.

Bispegården er kendetegnet af den regulære facade, der er prydet af de to hvidkalkede sidepartier med refendfugning, vinduesindfatninger og pilastre. (9)

Ribe, Korsbrødregade 7. Opført 1801. (10)

Den sydvestjyske klassicisme er kendetegnet af de lokale tegl, der varierer i farve og tekstur samt af den udfyldte skrabefuge, der er i plan med facaden. (11)

Detaljer i hvid kalk i kombination med det røde murværk er et kendetegnende for sydvestjysk byggeskik. (12)

Ribe, Nygade 6. Opført 1827 – senere ombygninger.

Den sydvestjyske klassicisme præger også en lang række af byernes gadehuse. (13)

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institiut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77