10 gode råd til din Creative Europe-ansøgning

Europæisk relevans er alfa-omega i et Creative Europe-projekt og noget, alle projekterne bliver evalueret ud fra. Men hvad menes der med det?

Europæisk relevans betyder, at Creative Europe-projekter i stor stil vurderes ud fra, om de bidrager til at opnå nogle overordnede europæiske mål (såsom social inklusion, digitalisering, innovation osv.) – snarere end, at projekterne udelukkende vurderes ud fra deres egne kvaliteter.

Hav derfor in mente, at projektet skal ”løfte sig” op over det nationale, så det fx forsøger at løse problemstillinger, der går på tværs af de kulturelle brancher i Europa.

• Hvordan får vi flere piger til at spille på instrumenter?
• Hvordan kan vi mindske affald, når vi bygger udstillinger på museerne?
• Hvordan får vi mere teater i udsatte boligområder?

Dette er et par eksempler på problemstillinger med europæisk relevans.

Men lad dig endelig ikke begrænse, for mulighederne er mange! Er du i tvivl om, hvorvidt dit projekt har europæisk relevans, er du velkommen til at kontakte Creative Europe Desk Danmark og få en vurdering. Du kan med fordel orientere dig i EU-Kommissionens kulturpolitik. Tag også et kig på vores fremhævede projekter for inspiration.

Ligestilling mellem kønnene og den grønne omstilling er vigtige og aktuelle emner – ikke mindst i EU-regi. De er nemlig det, som EU-Kommissionen kalder ”tværgående prioriteter”. Det betyder, at alle EU-projekter uden undtagelse skal forholde sig til ligestilling og grøn omstilling i deres projektdesign, uanset hvad de ellers drejer sig om. Og det gælder også Creative Europe-projekter.

Så hvis dit projekt fx handler om at udvikle digitale løsninger til museumsformidling, skal du i din ansøgning svare på, hvordan projektet vil sikre ligestilling og bidrage til den grønne omstilling. Tænk det derfor ind i projektet fra starten.

Det kan fx være:

• At indsamle viden og dele best practises med andre ligesindede institutioner
• At sørge for at alle aktiviteter har en ligelig kønsbalance
• At arbejde med at reducere affald
• Fortrinsvis at bruge grønne rejseformer såsom tog

Er du i tvivl om, hvordan man arbejder med emnerne, så kan du konsultere nogle af de ressourcer og værktøjer, der findes. Eksempelvis denne Gender Impact Assessment-guide

Statens Kunstfond har også lavet en brugbar guide med 12 bud på, hvordan man kan arbejde med grøn omstilling i kulturbranchen. Den kan du se her

Du kan også finde inspiration til, hvordan man kan arbejde med ligestilling og grøn omstilling i denne brochure, der fremhæver en række Creative Europe-projekter med fokus på netop det.

Samarbejde blandt de europæiske lande er Creative Europes raison d’être og helt essentielt for samarbejdsprojekterne. Derfor er det vigtigt at have de rette partnere med ombord, men hvordan finder man dem?

Start med at tænke i dit eget netværk. Måske har du i forvejen gode, internationale samarbejdspartnere? Branche- og interesseorganisationerne kan være en genvej, da de ofte har et stort, internationalt netværk og fx arrangerer internationale konferencer og andre events.

Du kan også orientere dig i vores partnersøgningsportal. Her lægger vi løbende partnersøgninger op fra hele Europa. Nogle lande søger partnere til et allerede etableret projekt, mens andre tilbyder sig selv som partnere.

Én ting er at finde partnere, en anden er at finde de rette. Husk, at partnerskaberne er det, der løfter projektet – ikke blot noget, der skal tjekkes af. Brug din mavefornemmelse og vær ikke bange for at skille dig af med en partner, hvis det virker, som om de kun er med for pengenes skyld. Af samme grund kan det være en god idé at have en ekstra partner med i tilfælde af, at der skulle falde en fra i løbet af projektet.

Læs vores guide til det gode partnerskab her.

Less is more, også i en Creative Europe-ansøgning. For selvom en ansøgning kan være op til 70 sider lang – og selvom det kan være fristende at støve sin akademikerlingo af og begynde på en mindre afhandling – er der ikke plads til at udfolde hele den idéhistoriske kontekst eller gengive fyldige, teoretiske begrebsapparater.

I stedet bør du holde dine afsnit så konkrete og kortfattede som muligt. Der er nemlig rigtig mange felter, som skal udfyldes, og 70 sider forsvinder hurtigere, end man lige skulle tro.

Gå derfor direkte ind i projektet og dets aktiviteter: Hvor kommer ideen fra? Og hvordan arbejder du konkret med de problematikker og temaer, du vil adressere?

Og husk, at selvom det er vigtigt at være kortfattet, er det helt centralt at du svarer fyldestgørende på alle spørgsmålene.

Selvfølgelig skal projektet komme i mål, men hvordan sikrer du dig det?

Det vil du blive spurgt til i ansøgningsskemaet. Så beslut dig allerede fra starten for, hvordan du vil måle og monitorere dit projekt. Og beskriv, hvorfor du har valgt at gøre det på lige præcis dén måde. Husk at bruge succesindikatorer, der er relevante, realistiske og målbare. Og tænk i både kvalitative og kvantitative indikatorer.

Der vil altid være faldgruber og uforudsete hændelser i et projekt. Det er vilkårene for at arbejde med projekter, og det ved Europa-Kommissionen godt. Heldigvis kan du komme mange risici i forkøbet ved at lave en risikoanalyse og overveje, hvordan du vil afværge eller afbøde det, når noget ikke går helt som forventet.

I ansøgningen er der et skema dedikeret til risikostyring. Her er det vigtigt at være specifik: hvad kan der være af risici for dit projekt – ikke for kultursektoren generelt. De problematikker, du nævner, skal have direkte relevans for projektet.

Når du skal finde projektets risici, så hav gerne in mente, at et projekt kan løbe over flere år. Hvordan vil projektet blive påvirket af tid? Vil der være udskiftning af medarbejdere? Står organisationen over for forandringer? Jo mere, du kan forudsige, jo bedre.

Husk, at dit valg af kommunikationskanaler til formidling af dit projekt skal hænge sammen med de målgrupper, du vil nå. Hvis du gerne vil nå journalister og politikere, kan det fx være en god idé at bruge Twitter, men hvis målgruppen er museer, virker Instagram måske bedre.

Få inspiration til, hvordan du kommunikerer dit projekt gennem guiden ”How to communicate your project”. Den er udviklet af EU-Kommissionen til at formidle blandt andet Creative Europe-projekter og indeholder mange gode tips og værktøjer.

Planlægger du rejser i din ansøgning til et samarbejdsprojekt? Europa-Kommissionen har udgivet anbefalinger til rejsetakster. Med dem er der angivet en standardiseret udregningsmodel for, hvad rejser koster afhængig af afstand med mere.

Brug disse og vis, at du hverken ansøger om for mange eller for få midler til rejser. Det øger ansøgningens troværdighed. Så slipper du også for at bruge tid på at sammenligne priser på Momondo.

Op mod deadline kan der være pres på systemerne. Og det kan i værste fald forsinke indsendelsen. Derfor er det en god idé at indsende ansøgningen i god tid. Benyt dig gerne af muligheden for at oprette en kladde inde i systemet – den bliver ikke set af nogen, før den endeligt er indsendt.

Oplever du tekniske problemer i forbindelse med indsending af ansøgningen, er der hjælp at hente her

Sidst men absolut ikke mindst: Du skal aldrig lade sig slå ud af et afslag. For du kan sagtens søge igen med det samme projekt – og det er ikke ualmindeligt først at slippe igennem nåleøjet efter et par forsøg. Hvis dit projekt er ansøgningsberettiget, men alligevel ikke opnår nok point i ansøgningen til at få støtte, så vil du modtage en skriftlig evaluering af EU-Kommissionen med anbefalinger til, hvordan du kan styrke din ansøgning. Læs den grundigt og tag den med i dine overvejelser og strategier næste gang, du ansøger.

Vi tager gerne et møde med dig og snakker om den evaluering, I har fået ved et eventuelt afslag.