25. Bornholms Værn

Bornholm havde en central betydning under Den kolde Krig som en fremskudt post. Øens placering midt i Østersøen langt fra resten af Danmark og helt inde bag Warszawapagtens linjer betød at forsvaret på øen fik en helt særlig struktur.

Ved kapitulationen af Europa d. 4. maj 1945 ville den tyske kommandant på Bornholm kun overgive sig til Montgomery, ikke til russerne. Sovjetunionen tvang tyskerne til overgivelse ved bombardere Rønne og Neksø 7.-8. maj og besatte derefter øen indtil april 1946. Sovjet ville kun forlade Bornholm, hvis Danmark i fremtiden selv ville stå for forsvaret af Bornholm uden indblanding fra andre Vestmagter.

Bornholm kom derfor ikke til at indgå direkte i NATO-forsvaret, selvom NATO havde glæde stor glæde af informationer fra den danske overvågning af luftrummet, farvandet og aflytning i kraft af de store overvågningsanlæg på Rytterknægten, ved Hammeren og ved Dueodde, som blev opført og løbende udviklet fra 1952.

Fraværet af NATO på Bornholm betød, at man fra dansk side begyndte en opbygning af en egen militær styrke, et regiment bestående af alle værn og våbentyper, med Almegaard Kaserne som uddannelsessted. Integrationen af både Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet blev på mange måder en miniatureudgave af dansk forsvar under Den Kolde Krig.

Rundt om på øen findes talrige depoter, en række kaserner og kommandocentraler, som udnyttede eksisterende danske eller tyske militære anlæg foruden en række nyopførte anlæg.