Ilulissat Isfjord

Besøger man Ilulissat Isfjord kan man let blive overrumplet af dens landskabelige skønhed. Her har man i mange år studeret isens bevægelser, og det er også her, man på nært hold kan observere klimaforandringerne.

Isbræen og de resulterende isfjelde er et naturfænomen, som man ser i Isfjorden i en skala og med en regelmæssighed, som ikke findes andre steder i verden.

Om Ilulissat

Ilulissat Isfjord, Kangia, kendetegnes ved de store isbjerge, der stammer fra isbræen Sermeq Kujalleq. Bræen ligger 55 km inde i Isfjorden, og den fungerer som afløb for indlandsisen. Det er den mest aktive isbræ på den nordlige halvkugle og producerer ca. 46 km3 is årligt.

Isen presses ud i Isfjorden, hvor den brækker af i store stykker og styrter i havet med tordnende brag. Isfjeldene presses igennem fjorden og flyder ud mod Diskobugten og længere ud. De største isfjelde strander i mundingen af Isfjorden på isfjeldsbanken ved fjordens tærskel. Isen fra bræen strømmer med en ekstrem høj hastighed på 40m/ døgn ud mod mundingen af isfjorden.

Toppen af isbjerget

Det danske mundheld ’toppen af isbjerget’, som betyder, at kun en lille del af noget langt mere omfattende er synligt, kunne meget vel stamme fra Grønland, hvor kun en tiendedel af isfjeldene rager op over havoverfladen.

Isens hvide farve skyldes boblerne. Nogle gange har isfjeldene grønne og blå bånd, som er ren is. Hvis isfjelde har en last af sten og grus, som isen har skrabet af jordoverfladen (morænemateriale), så bliver isfjeldet tungt og kun en lille del rager op over havoverfladen.

Forskningen af Isfjorden er foregået de sidste 250 år

Den bevægende is

Isfjeldene fra Isfjorden driver ud til det åbne ocean, nogle driver nord om Diskoøen og møder den vestgrønlandske strøm, som fører dem længere nordpå mod Canada. Der fanges de af den sydgående Baffin Strøm og Labrador Strøm, og i nogle tilfælde når de helt ned til 40° nordlig bredde (Bermuda) før de smelter.

Isfjelde fra Isfjorden har altid været farlige for skibstrafikken i Nordatlanten. Det er sandsynligvis ét af isfjeldene herfra, som oceandamperen Titanic stødte på i 1912 på dens vej over Atlanten.

Klimaforskning i stor stil

Isstrømmen i Isfjorden er den mest undersøgte isstrøm i verden. Forskningen af Isfjorden er foregået i de sidste 250 år, og det har givet os viden om klimaændringerne, fordi indlandsisen og dermed isbræen, er mere følsom for klimaændringer end f.eks. isdækket i Antarktis.

I 1851 bestemte videnskabsmanden H.J. Rink isbræens grænse. Siden har isbræen bevæget sig frem og tilbage i koldere og varmere tider. Gletscherfronten er på land nu, da det har trukket sig så meget, at det ikke længere brækker af i vandet.

Klimaændringerne betyder, at livsbetingelserne for alt levende - dyr, planter og mennesker - forandres. Forskerne kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor de hurtige klimaændringer sker eller om ændringerne er menneskeskabte. Dog tyder den nyeste forskning på, at det er varme havstrømme, som får bræen til at smelte nedefra.

Isen strømmer med ekstrem høj hastighed på 40m/døgn ud mod mundingen af Isfjorden

Næsten ligeså mange hunde som indbyggere

Ved mundingen af Isfjorden ligger Ilulissat by (Ilulissat betyder på grønlandsk ”Isfjelde”). Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med omkring 5.000 indbyggere. Byens beboere har tilsammen omkring 3500 slædehunde.

Der er et rigt dyreliv i Isfjorden, som skyldes, at vandet bliver iltet af den konstante bevægelse i havet. Derfor er der masser af plankton og andre smådyr, som spises af fisk og hvaler.

Hellefisk er vigtige for fiskeriet i Ilulissat. De fisker dem med lange liner i små joller. Man kan også se pukkelhvaler i Isfjorden, som dykker og viser deres store, flotte hale.

Grønland har været beboet i 4.400 år

Der er gjort interessante fund ved Isfjorden. Arkæologiske udgravninger i Sermermiut har vist, at Grønland har været beboet i 4.400 år, og ikke i 3.000 år, som man tidligere troede. I dag gøres der en særlig indsats for at beskytte Sermermiutområdet, bl.a. i form af regler om, at man kun må færdes på markerede stier for at undgå nedslidning.

Bevaring af isfjorden

I 2004 blev Ilulissat udpeget som verdensarvsområde. Det gjorde den fordi Isfjorden er et enestående naturfænomen og et eksempel på et stadium i jordens historiske udvikling fra den sidste istid i den kvartære periode.

Isstrømmen er samtidig en af de hurtigste og mest aktive i verden. Gletscheren har været undersøgt i over 250 år og på grund af sin relative lette tilgængelighed har den øget kendskabet til gletschere, klimaændringer, isbjergenes bevægelser og geologiske processer.

Grønland er stolt over, at Isfjorden er udpeget som verdensarvsområde og gør en aktiv indsats for at bevare værdierne i området. Grønlands Hjemmestyre har for eksempel udarbejdet en bekendtgørelse, som indeholder en række regler med det formål at bevare værdierne. Eksempelvis er det ikke tilladt at opføre bygninger eller køre med biler og snescootere i området, og store skibe må heller ikke sejle ind i Isfjorden længere.

Alle sejl for at beskytte området

Hjemmestyret har ligeledes sammen med Qaasuitsup Kommunia udarbejdet en forvaltningsplan i 2009, som indeholder en række tiltag, der skal beskytte områdets værdier. Et eksempel på det er, at man har ændret flyveruter for helikoptere, som flyver ind mod Isfjorden. De skal flyve en bue om byen og ikke for lavt inde i fjorden for at hindre at dyr og mennesker forstyrres unødigt.

Lokalt gøres der også en stor indsats for at bevare værdierne i området. Kommunen har etableret et særligt ”Isfjordskontor”, der samarbejder med Grønlands Hjemmestyre omkring forvaltningen af området. Kommunen har også ansat en ’park ranger’, som skal føre tilsyn med og informere om området. 

Af AC-fuldmægtig Naja Holm, Miljø- og Naturstyrelsen, Grønland.