Eksempler på projekter

En lang række af de forberedende jordarbejder , der går forud for et egentligt byggeri, kan skade væsentlige fortidsminder. Det drejer sig for eksempel om anlæggelse af (stam-)veje og arbejdsveje, terrænregulering, etablering af byggeplads, jordvolde, jorddepoter, lednings- og kloaktraceer

Byggeri er en af de mest almindelige former for anlægsarbejde, der kan true væsentlige fortidsminder. Spektret er meget vidt og omfatter småt og stort inden for både privat- og erhvervsbyggeri.

Det er ikke udelukkende nybyggeri med tilhørende etablering af arbejdsveje og arbejdsområder, der kan true væsentlige fortidsminder. Det kan også være tilfældet ved mindre udbygninger af private ejendomme, udgravning af kældre - ikke mindst i de middelalderlige bykerner – opførelse af nye produktionsbygninger med videre.

Anlæggelse af golfbaner indebærer mange forskellige former for terrænarbejde, der kan skade væsentlige fortidsminder. Derfor må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om og hvordan arbejdet påvirker fortidsminderne.

Læs mere i Golf og Arkæologi udgivet af Dansk Golfunion og Kulturarvsstyrelsen i 2007 (pdf)

Omfatter som udgangspunkt hele det område, hvor jordvarme etableres, det vil sige, at der er fare for skade på væsentlige fortidsminder både på arealer, hvor der graves grøfter eller pløjes rør ned samt på arealerne mellem de gravede grøfter og nedpløjede rør. 

Alene det tryk, som den tilførte jord forårsager på underliggende lag, risikerer at skade sårbare fortidsminder som begravelser og trækonstruktioner. Derfor må det i hvert enkelt tilfælde vurderes om anlægsarbejdet er til fare for væsentlige fortidsminder.

Trykskader kan også forårsages af kørsel med tunge maskiner, men denne type skader kan ofte forebygges ved at udlægge køreplader af metal efter anvisning fra museet.

Når museet vurderer, om arbejdet er til skade for væsentlige fortidsminder er det vigtigt også at inkludere tilhørende arbejdsarealer.

Jordarbejde på nedlagte kirkegårde er omfattet af museumslovens bekendtgørelser, og anlægsarbejde på disse behandles derfor som andre anlægsarbejder.

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan grave og skeletdele behandles efter en arkæologisk undersøgelse, blandt andet af hensyn til presse og offentlighed.

Læs mere i Vejledning om anlægsarbejder og fortidsminder på nedlagte kirkegårde

Ledningsarbejder omfatter oftest smalle traceer, der strækker sig gennem landskabet og risikerer at gennemskære væsentlige fortidsminder. Skade på fortidsminder kan også ske på tilhørende arbejdsarealer.

Etableringen af læhegn til for eksempel afskærmning af bygninger.

Plantning af læhegn og småbeplantning kan ødelægge væsentlige fortidsminder på samme måde som ved skovrejsning

Læs mere om læhegn og småbeplantning som etableres i forbindelse med dyrkning på landbrugsarealer

Projektering og gennemførelse af naturgenopretning, for eksempel genopretning af vådområder er ofte kompliceret og omfatter store arealer, hvor mange forskellige typer jordarbejde finder sted.

Ofte er det først ved detailprojekteringen, at anlægsmyndigheden får overblik over, præcist hvor der skal foretages jordarbejder. Styrelsen anbefaler derfor, at bygherre og museum arbejder nært sammen i denne fase.

Ved pilotering er det ofte små arealer, der risikerer at berøre væsentlige fortidsminder, men til sammen kan de udgøre en stor andel af det samlede anlægsområde. Skade på fortidsminder kan også ske på tilhørende arbejdsarealer.

Omfatter både indvindingsområdet og tilhørende arbejdsarealer og adgangsveje.

Salg af jord udgør ikke i sig selv en trussel mod fortidsminder idet det ikke involverer jordarbejder. Både sælger og især køber kan dog have fordel af at kende til omfanget  af væsentlige fortidsminder på et stykke jord, der skal handles.

Der foretages ikke dybdepløjning eller anden dybdegående jordbehandling i forbindelse med statslig skovrejsning.

Efter at museet er blevet gjort bekendt med en statslig skovrejsning, orienterer museet sig om tidligere kendte fortidsminder på arealet samt om hvorvidt det ligger inden for et kulturarvsareal.

Områder med fortidsminder kan friholdes for beplantning og i stedet for eksempel indgå som lysninger i en kommende skov.

I de sjældne tilfælde, hvor jordarbejde i forbindelse med statslig skovrejsning ikke kan undgå at berøre fortidsminder på arealet – oftest ved anlæggelse af nye skovveje – afholder bygherre (staten) udgiften til arkæologisk undersøgelse.

Læs om skovrejsning på privat jord

Solpaneler opsat på nedpressede eller skruede pæle med små dimensioner (< ca. 10-15 mm) og i forholdsmæssigt set begrænset antal (< 1 pr. ca. 20-30 m²) vil sjældent i sig selv udgøre en væsentlig trussel mod eventuelle fortidsminder. Dog kan særligt sårbare fortidsminder eksempelvis overpløjede gravhøje med mulighed for bevaret højfyld, grave med gode bevaringsforhold og lignende potentielt blive beskadiget ved nedpresning af pæle.

Kabeltraceer, adgangsveje, terrænregulering, randbeplantning med forudgående dybdepløjning, tilhørende arbejdsarealer og lignende kan ved alle former for solcelleparker i anlægsfasen risikere at skade væsentlige fortidsminder. Solcellepaneler med tracking-systemer, der drejer solpalerne efter solens position på himmelen, inkluderer ofte mere omfangsrige anlæg, der ligeledes kan indebære risiko for destruktion af jorddækkede fortidsminder.

Omfanget af eventuelle forundersøgelser

Solcelleparkerne omfatter flere delelementer:

• Selve solcellepanelerne og deres fundament.
• Fremføring af kabler, både internt på arealet og tilslutning til det offentlige elnet.
• Tilknyttede bygværker, transformerstationer og lignende.
• Vejarealer.
• Afgrænsninger i form af hegn, beplantningsbælter og lignende.
• Terrænregulering.
• Arbejdsarealer til skurvogne, aflæsning, oplagring af materiel m.v.
• Arbejdsveje.

Som ved alle andre anlægsarbejder kræver også anlægsarbejder i forbindelse med etablering af solcelleparker en konkret vurdering af omfang og trussel for at vurdere risikoen for at forstyrre eventuelle fortidsminder.

Med forbehold for pælenes type og størrelse samt fortidsmindernes art er destruktionsgraden på arealer med pælefunderede solpaneler ofte så lille, at de nedpressede pæle ikke udgør en egentligt trussel mod de hyppigst forekommende typer af væsentlige fortidsminder, f.eks. bopladser. På sådanne arealer vil der derfor sjældent være behov for større forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser. Dette gælder også for arealer, der er udpeget som kulturarvsarealer. Dog bør arealer, hvor der allerede er kendskab til særligt sårbare fortidsminder eksempelvis overpløjede gravhøje med mulighed for bevaret højfyld, grave med gode bevaringsforhold og lignende indgå i forundersøgelsesarealet. Forundersøgelsen skal afklare bevaringsgraden af de tidligere, erkendte fortidsminder ift. eventuel friholdelse eller alternativt en bygherrefinansieret arkæologisk undersøgelse.

Museet bør anbefale bygherre en forundersøgelse af de arealer, hvor der efter konkret vurdering vurderes at være risiko for eventuelle fortidsminder, samt eventuelle områder med allerede kendte og særligt sårbare fortidsminder. Styrelsen vil efterfølgende afgøre, hvilke områder der bør indgå i forundersøgelsen.

I vurderingen af omfanget af truslen mod eventuelle fortidsminder kan indgå en beregning af destruktionsgraden. Denne beregnes på baggrund af konkrete oplysninger om funderingsmetode m.v. fra bygherre. Der kan nemlig være særlige forhold der medfører, at en arkæologisk forundersøgelse af inden nedpresning af pæle alligevel kan anbefales. Det kan eksempelvis være ved solpaneler med tracking-systemer, hvor panelerne løbende gennem dagen orienteres efter solens stilling på himlen. Denne type solpaneler kræver ofte en betydelig betonfundering og derfor et mere omfattende jordarbejde med risiko for at forstyrre fortidsminder under terræn. Her vil det ofte anbefales, at der udføres en større forundersøgelse.

Styrelsen anbefaler desuden, at der gennemføres en forundersøgelse af arealer, hvor de forberedende anlægsarbejder medfører destruktion af ikke erkendte, væsentlige fortidsminder. Dette gælder i særdeleshed ved terrænregulering, kabel-og vejtraceer og arealer, hvor der skal opføres bygninger eller foretages dybdepløjning forud for beplantning.

På arealer, der under selve anlægsarbejdet belastes særligt (eksempelvis skurvognsarealer og oplagspladser), bør der med bygherre aftales en skånsom fremgangsmåde. Det kan for eksempel være ved udlægning af køreplader for at hindre skade på eventuelle underliggende fortidsminder. Alternativt bør bygherre anbefales en forundersøgelse af disse arealer.

Det er vigtigt, at museet tydeligt angiver over for bygherre, hvilke områder der er undersøgt og frigivet, hvilke områder der ikke er undersøgt samt områder med allerede erkendte in situ-bevarede fortidsminder.

Den administrative udstykning af f.eks. kommende erhvervs- og boligområder er ikke i sig selv en trussel mod fortidsminder i det der er tale om et administrativt arbejde, der ikke medfører jordarbejder på arealet. Ved fysiske ændringer se afsnittet om byggemodning.

Omfatter både selve vejforløbet og tilhørende arbejdsområder. Samarbejdet mellem Vejdirektoratet, museerne og Slots- og Kulturstyrelsen er beskrevet nærmere i udgivelsen Arkæologi og Statens Veje.

Hent udgivelsen Arkæologi og Statens Veje (pdf)