Forsvarsanlæg

Pælespærringer, sejladskontrol og søforsvar 500 f. Kr. – 1150 e.Kr.

Af Anne Nørgård Jørgensen
  

  
Denne artikel omhandler søforsvar og sejladskontrol i ældre jernalder, yngre jernalder, vikingetid - og ganske lidt berøres tidlig middelalder. Det giver ikke mening af dele emnet op i perioder. Derfor er der i stedet sat link på til de forskellige strategier, dvs. "ældre jernalder" og "yngre jernalder og vikingetid." Derudover kan emnet have interesse for en marinarkæologisk strategi.

Kyster og naturhavne

Danmark har en kystlinje, der i øjeblikket er 8.750 km lang. Kystlinjen ændrer sig hele tiden afhængig af vandstandsniveau. I yngre jernalder har vi noget så sjældent som en aktuel dateret vandstand. Den finder man i Kanhavekanalen på Samsø, hvor vandstanden i 726 e.Kr. er målt til plus 90 cm - og kanalen havde vel at mærke havforbindelse til Stavns Fjord og videre til Kattegat. (Fig. 2a og b).

Kystområdet bestod også i jernalder, vikingetid og tidlig middelalder af mange øer, fjorde og vige. Det lavvandede kystlandskab har og havde også dengang naturhavne over alt, og der var aldrig langt til næste havn. Med en strid vestenvind har man, hvor det var muligt at vælge, foretrukket østvendte naturhavne. Datidens skibe de klinkbyggede snekker, der har en lille dybgang, kunne både gå for sejl eller roes ind i naturhavnene uden frygt for klippeskær - lige bortset fra den bornholmske nordkyst. De lange flade strandarealer har givet rum til håndtering af snekkerne og deres sejl, og en gruppe personer kunne trække en snekke på land

  
Den lette adgang til naturhavnene gjaldt naturligvis også de uvelkomne skibe, og dem har der i perioder været en del af. Det tyder de mange søforsvarsværker på, og det arkæologiske materiale er tilsyneladende meget periodespecifikt.

En del naturhavne har været særlig velegnet til samlingspladser, det være sig markedspladser, tingssamling, flådesamlinger m.m. Særligt flådesamlingerne kan have haft behov for foranstaltninger som sejladskontrol.

  
Skriftlige kilder

Danmark har militært set været et flådeland i både ældre og yngre jernalder, vikingetid og middelalder. De historiske efterretninger om dette stammer dog først fra vikingetid og middelalder. De eksterne skriftlige efterretninger om danskernes færden stammer som bekendt fra 740 e.Kr. og frem i de frankiske rigsannaler. De lokale danske skriftlige efterretninger kommer først til fra 1100 e.Kr.

Rigsannalerne omtaler ofte "konflikt" eller "diplomati". Flåden spiller en meget aktiv rolle, og der omtales angreb og overfald på forskellige landområder. Når de skriftlige kilder kommer til i 740'erne, er det lige på og hårdt med Danmark i rollen som et aktivt og udfarende flådeland. Det samme billede tegner sig hos middelalderens historieskrivere. Med forbehold for de dramatiske overdrivelser, er flåde i fuld funktion fra start til slut.

I Lovteksterne fra 1230'erne og frem kommer den tidligste lovmæssige nedskrivning af regler for flåde og militær. Dette har frem til da været håndteret ved sædvaneretslige forordninger. Det ser man bl.a. af analyser af våbenudstyr i yngre jernalder-vikingetid.

Adam af Bremen har en beskrivelse af de danske sejlruter omkring 1070 e.Kr., og her får man ikke overraskende en fornemmelse af hektisk aktivitet langs Jyllands østkyst, i Lillebælt, Øresund og omkring de sydlige øer (Fig. 3). Danmark har en vital position mellem Nordsø og Østersø både civil og militær såvel i jernalder og vikingetid som i dag. Ole Crumlin-Pedersen udtrykte Danmarks position som svarende til Grækenlands position på sejlruten fra Middelhavet til det Ægæiske hav og Sortehavet.

Wulfstan og Ottars rejsebeskrivelser er også nyttige med henblik på sejlruter og geografi i yngre jernalder og vikingetid. Begge skildringer er behandlet ved nyere internationale og tværvidenskabelige symposier (Englert og Tradakas 2009).

  
Spærringer. Formål, typer og datering

Der er da også mange spor af søforsvarsværker i form af spærringer i Danmark, der kan afsløre, hvor der har været brug for sejladskontrol til vitale områder. Spærringerne har forskellige formål og funktioner i tid og rum. Det arkæologiske materiale til emnet kendes fra omkring Kristi fødsel ved et enkelt objekt og mere hyppigt igennem romersk jernalder, germansk jernalder, vikingetid og tidligste middelalder.

I det følgende skal vi se nærmere på fund og anlæg, der kan tilvejebringe viden om konflikt- og/eller kontrolsituationer i det danske søterritorium.

Definition

Søforsvarsværker i form af bl.a. pælespærringer anlægges ofte i mundingen af en god naturhavn, et nor, en vig eller fjord. Afspærringen sker oftest, hvor indsejlingen er forholdsvis let at blokere og overvåge. Spærringen skal forhindre, forsinke eller direkte skade den frit bevægelige skibstrafik. Spærringerne kan bestå af nedhamrede pæle, hele stammer, stendynger eller andet forhåndenværende materiale som udrangerede skibe, jf. f.eks. Skuldelevspærringen i Roskilde Fjord. Behovet for spærringer varierer gennem jernalder, vikingetid og middelalder.

I nogle perioder forekommer flest spærringer, som har en akut karakter måske i form af en territorial beskyttelse i krisesituationer. I andre tilfælde er der tilsyneladende tale om kontrol af sejlads til betydningsfulde lokaliteter som f.eks. flådesamlingspladser, borganlæg eller lignende.

Flåden omtales ofte i de skriftlige kilder og i en del tilfælde ved områder, hvor der allerede er arkæologisk erkendte spærringer. Et godt eksempel på dette er den absolut mest betydningsfulde flådesamlingsplads i 1100-tallet ifølge Saxo Grammaticus' Gesta Danorum - nemlig farvandet ved Vordingborg og Masnedø (Fig. 5). Anlægget har samtidig fungeret som sejladskontrol til borgområdets indre og omfatter bl.a. fundamentet til det, der formentlig har været et tårn stående i vandet.

  
Erkendte spærringer

Der er knap 50 lokaliteter i Danmark med efterretninger om fund af tildannet træ, der kan stamme fra marine konstruktioner bl.a. søforsvarsværker mm. (Fig. 6a og b). Ca. 20 er verificeret i marint område eller i nu inddæmmede arealer og dateret. De fleste efterretninger stammer fra meddelelser fra lokalbefolkningen, der er stødt på fund og anlæg og ved brevveksling har orienteret lokalmuseet eller Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Mange efterretninger stammer særligt fra årene efter fundet af Skuldelevspærringen i den sene del af 1950'erne og frem.

  
Langt de fleste oplysninger stammer fra Ole Crumlin-Pedersens indsamling af data fra 1960-90'erne fra Skibshistorisk Laboratorium i Vikingeskibsmuseet i Roskilde. En del undersøgelser er tilvejebragt af marinarkæologerne Flemming Rieck og Jørgen Dencker m.fl. Derudover stammer data fra den systematiske gennemgang af spærringerne under Nationalmuseet Marinarkæologiske Forskningscenter (NMF) ved Vikingeskibsmuseet i årene 1993-97. Der foretog Ole Grøn og forfatteren 19 seismiske - marinarkæologiske - eller landarkæologiske undersøgelser (jf. litteraturlisten nedenfor inkl. kataloger). 

Resultatet af de systematiske undersøgelser ved NMF er sammenfattet i det følgende:

DATERING af søforsvarsværkerne dækker perioden sen førromersk jernalder til tidlig middelalder. Der er tre markante forekomster:

  • Yngre romersk jernalder - især fra 200-420 e.Kr. - med maksimum i 300-tallet e.Kr.
  • Yngre jernalder - Vikingetid - især fra 680-1000/1100 e.Kr.
  • Tidligste middelalder - især 1100-tallet e.Kr. med maksimum omkring 1130 e.Kr.

KULTURHISTORISK knytter materialet sig til tre historiske faser:

  • Fase 1 - Krigshandlingerne i romersk og ældre germansk jernalder (territoriale kampe)
  • Fase 2 - Sejladskontrol til naturhavne i yngre germansk jernalder og vikingetid (flåde og samlingslokaliteter)
  • Fase 3 - Borgerkrige, oversøiske angreb og flådesamlingspladser i 1100-tallet

  
Fase 1. Krigshandlingerne i romersk og tidlig ældre germansk jernalder

Der er en klar sammenhæng mellem søforsvar og de regulære krigsbytteofre, der har sit maksimum i 200-300-tallet og frem til ca. 450/500 e.Kr. Mest kendt er Margrethes Bro og Æ'lei i Haderslev Fjord, hvor der er sammenfald mellem spærringernes dateringer af dels byggeri og dels reparationer (380-418 e.Kr) og den seneste deponering i Ejsbøl mose (400-420/30 e.Kr.) jf. Fig. 7a og b.

Der er våbenofre i vådområder i Danmark fra 500 f. Kr.-1200 e.Kr. dvs. førromersk jernalder til tidlig middelalder, men våbenofrene fra yngre romersk jernalder skiller sig ud som bredspektrede offerfund med nedlæggelse af hele eller store dele af hærstyrker i moserne - se også afsnit om offerfund her.

Derudover skiller søforsvar fra yngre romersk jernalder sig ud ved en række meget kraftige og formentlig "akutte" anlæg i form af hele egestammer, der er trukket ud i mundingen af indsejlingerne til Nakkebølle Fjord på Sydfyn (Fig. 12), Jungshoved Nor på Østsjælland (Fig. 1a og b) og Gudsø Vig i Kolding Fjord (Fig. 9a og b) - alle dateret til højdepunktet i den stor våbenoffer-epoke i yngre romerske jernalder.

Den kronologiske oversigt Fig. 8 er en grov skitse af forekomsten af søforsvarsværker, langvolde, befæstede bopladser relateret til maksimum i de store våbenofferfund. Oversigten viser tydeligt den voldsomme aktivitet i yngre romersk og tidlig ældre germansk jernalder. Hertil skal føjes hulbælterne, der knytter sig til førromersk jernalder og tidlig ældre romersk jernalder. Hulbælterne er overvejende afgrænset til det centrale Vestjylland, og deres funktion er ikke endeligt afklaret, men en del af dem kan være forsvarsanlæg. Se også afsnit om forsvarsanlæg her.

   
Fase 2. Sejladskontrol til naturhavne i yngre germansk jernalder og vikingetid (flådelokaliteter)
Efter den voldsomme aktivitet i yngre romersk og tidlig ældre germansk jernalder får vi en 'pause' i forsvarsværkerne efter ca. 418 e.Kr. (Fig. 8). Dette er sammenfaldende med et fuldstændigt skifte i militær organisation efter frankisk forbillede fra ca. 500 e.Kr. og med højdepunktet især i den militære elites gravfund både i Skandinavien, dele af England og Kontinentet omkring 575-650 e.Kr. Allerede fra ca. 525/550 e.Kr. følger bevæbningen fælles regler for udstyrssammensætning for våbenføre mænd i en såkaldt paneuropæisk våbenhorisont.

Efter den seneste erkendte spærringsdatering i Fase 1 omkring 418 e.Kr. (Haderslev Fjord) er det kun Dannevirke, der som det eneste forsvarsanlæg har byggefaser fra perioden 5.- til 7. årh. e.Kr. De territoriale magtkampe i sen ældre jernalder er overstået, og der sker formentlig en konsolidering af efterkrigssamfundet. Dette iagttages i en række betydningsfulde samfundsmæssige og teknologiske ændringer.

Analyserer man de skriftlige efterretninger som f.eks. Saxo for flådehandlinger ved kendte stednavne dvs. 1) flåden i bevægelse, 2) flåden i kamp, og 3) flådesamlinger, så er der er en nær sammenhæng mellem disse og de arkæologisk dokumenterede søforsvarsværker ved velegnede flådesamlingspladser (Fig. 10). De arkæologiske vidnesbyrd er imidlertid en smule ældre end Saxos historiske efterretninger (den daterede del af kongerækken).

   
Fase 2 indledes ca. 680 e.Kr. Det sker ved bygning af pælespærringer i Gudsø Vig, men denne gang ikke som kraftig og akut stammeafspærring af selve mundingen, men derimod med pælespærringer ved indsejlingen længere ude i vigen. Disse vedligeholdes gennem vikingetid. Ved Dannevirke sker en kraftig udbygning i 737 e.Kr., samtidig med bygning af Slien-spærringen (i forlængelse af Dannevirke) kort efter 734 e.Kr. (splintved). Og endelig kommer bygningen af den halve km lange kanal og havneområde Kanhave på Samsø fra 726 e.Kr. Fig. 2a og b. Der er tydeligt behov for flådehavne igennem vikingetid. Nogle anlæg fortsætter gennem hele perioden, nye kommer til, og andre opgives.

    
Et godt eksempel på en betydningsfuld vikingetids flådesamlingsplads er Kertinge Vig-spærringen på Nordøstfyn dateret til omkring 900 e.Kr. Fig. 11a. Spærringen er verificeret under NMF-projektet ved hjælp af gentagne seismiske undersøgelser af hele fjorden fra Kerteminde i øst og ind til selve vigen i vest. Først helt inde ved vigen dukkede spærringen op.

Fase 3. Borgerkrige og oversøiske angreb i 1100-tallet
Der er en del søforsvarsanlæg, som knytter sig til den borgerkrigslignende periode tidligt i 1100-tallet før Valdemar I den Stores magtovertagelse i Danmark (1157-1182). Særligt kampene mellem på den ene side Erik Emune (1134-37) og på den anden side Kong Niels (1104-1134), en kamp som kong Niels tabte i slaget ved Fotevik i 1134. Herfra stammer formentlig den akutte afspærring i form af et skibsvrag i selve Fotevik-spærringens sejlløb. Mest kendt er Skuldelevspærringen, der er etableret ved sænkning af 4 ældre snekker formentlig knyttet til de samme uroligheder i forbindelse med slaget ved Værebro nord for Roskilde i 1133.

Ud over de royale uroligheder er der vendiske angreb på Danmark som gør, at forekomsten af søforsvar er særlig markant i 1100-tallets 1. del. Et godt eksempel på en akut afspærring i forbindelse med angreb er Homindespærringen i Rødby Fjord på Lolland fundet på tørt land i den inddæmmede fjords vestligste indsejling. Der er flere faser i anlægget, men den store egestamme dateres dendrokronologisk til foråret 1131 e.Kr. Pælespærringen samme sted dateres dels til vikingetid og tidlig middelalder.  Undersøgelsen foregik i det drænede fjordområde i pløjemark og spærringen genlokaliseredes i den først søgegrøft på langs af fjordindsejlingen. Egestammen var fra den tidligere efterretning på stedet, og er opbevaret på Museum Lolland Falster. Afspærring af fjorden omtales i SAXO, som lokalbefolkningens reaktion på vendiske angreb. Her supplerer de arkæologiske og historiske data fint hinanden.

Hvad skal vi lede efter?

Der findes 5 typer søforsvarsværker

1. Pælespærringer (evt. med "flydere" dvs. tildannede planker)

Eksempler:

  • Margrethes Bro og Æ'lei, Haderslev Fjord - yngre romersk jernalder (med flydere)
  • Helnæs, Sydfyn - vikingetid (med flydere)
  • Gudsø Vig, Kolding Fjord - yngre germansk jernalder og vikingetid

2. Træstammespærringer (Fig. 11)

Eksempler:

  • Gudsø Vig, Kolding Fjord - yngre romersk jernalder (Struktur D1)
  • Jungshoved Nor, Sydøstsjælland - yngre romersk jernalder
  • Nakkebølle Fjord, Sydfyn - yngre romersk jernalder
  • Hominde, Rødby Fjord Lolland - tidlig middelalder (1131)

3. Stenspærringer

Eksempler:

  • Fotevik, Skåne - tidlig middelalder
  • Hærvig, Kalundborg (udateret)

4. Skibsvragsspærringer

Eksempler:

  • Skuldelev, Roskilde Fjord - tidlig middelalder
  • Fotevik, Skåne - tidlig middelalder - i stenspærringens sejlrende

5. Sænkekassespærring

Eksempler:

  • Slien - forlængelsen af Danevirke yngre jernalder (734 e.Kr. plus splintved)

Hvor og hvordan finder man anlæggene?

Der er enten tale om marine undersøgelser eller om undersøgelser på tørt land i inddæmmede fjorde og vige. Hominde og Henninge Nor spærringerne er eksempler på undersøgelser i inddæmmede områder i regulær pløjemark. Gudsø Vig og Jungshoved Nor er et eksempel på marinarkæologiske undersøgelser.

Bedste metode til lokalisering:

  • På tørt land er 1-2 søgegrøfter som regel nok til selve lokaliseringen
  • På marint område er seismik bedste metode til lokalisering
  • Begge metoder følges op af det vigtigste nemlig dateringer.
  • Den videre proces er på landjorden 5-6 parallelle søgegrøfter eller yderligere seismik i hele indsejlingens bredde, for at verificere anlæggets form.

     
Information om anlæggene stammer fra:

  • Efterretninger om fund af pæle eller stammer (ca. 50)
  • Seismisk lokalisering og datering. Eksempler: Kertinge Nor og Nakkebølle Fjord
  •  Lokalisering ved søgegrøfter og datering. Eksempel: Henninge Nor
  • Marinarkæologisk undersøgelse. Eksempler: Gudsø Vig og Vordingborg Nor
  • Arkæologisk undersøgelse på tørt land. Eksempler: Skuldelev (inddæmmet til lejligheden) og Hominde

Efterretningerne ligger dels i arkiv i Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor der har været særligt fokus på denne type data siden 1960'erne. Dels ligger der i enkelte tilfælde breve fra lodsejere på lokale og regionale museer. Ældre efterretninger er vigtige i forbindelse med opdyrkningen af inddæmmede områder.

Stednavneindikator

Træksteder
Det nævntes indledningsvist, at skibe har været trukket eller "rullet" gennem landskabet over landtanger m.m. Nogle få af disse træksteder forekommer i stednavnematerialet med stavelserne "dræt, drag, drage, draget."

Søspærringer
Ved spærringer forekommer ofte stednavnestavelser "stege, stig, stav, stavn eller stavre", der formentlig har fungeret som advarsel om undervandsforhindringer til irritation for søfarende og fiskere.

Skibsrelaterede lokaliteter
Af skibsrelaterede lokaliteter er naturligvis stednavnestavelsen "snekke" (jernalder og vikingetids skibstypen) og "bavne" (signalsystemer).

Fokusområder (søforsvar og skibe)

  • På det marine område skal man fortsat være meget opmærksom på søforsvaret og de efterretninger, der kommer ind omkring opsamling af pæle og stammer, samt have ekstra fokus i de snævre indsejlinger, der har været meget besejlet (bl.a. ifl. Adam af Bremen). Her skal bruges scannere.
  • Mange søforsvarværker ligger i dag i inddæmmede jorde, hvoraf Danmark har ca. 140 områder. Her kan fortsat pløjes pæle op fra spærringer. En enkelt søgegrøft kan afgøre, om der er en spærring. Georadar kan måske vise anlæggets omfang, eller 5-6 søgegrøfter - når man alligevel har maskinen.
  • Alt skibstømmer er interessant uanset størrelse og tilstand.
  • Fuld opmærksomhed på velegnede flådehavne med henblik på søforsvar.
  • Vær opmærksom på stednavnene.
  • Landskabselementer der belyser landskabsadministration. Bl.a. set i forhold til forsvarsværker også til søs. Spærringer kan ligge hvor to herreder mødes - hvor lokalbefolkningen har delt forpligtelse om bygningsarbejder til landets forsvar.

 Faktorer, der karakteriserer en god flådehavn/flådesamlingsplads, er:

  • Vig, fjord eller nor med god bredde
  • Østvendt udsejling
  • Smal indsejling (naturlig eller kunstig)
  • Flugtvej - tjek ældre kort for gamle vådområder i baglandet til naturhavnene
  • Langt fladt strandareal (1-2 km) med plads til:
  •           Skibe og reparation
  •           Mandskabs logi og forplejning
  •           Sejlhåndtering (ca. 60 m2 x 100 skibe = ½-1 hektar).

[Tilbage til toppen]


 

Kommenteret litteraturliste (numre refererer til liste på Academia.EDu)

 

*søforsvar, ^militærorganisation

68*^
Fokus på våbenofferfund. Konklusion på den aktuelle forsvarssituation i Haderslev Fjord (spærringer)
Nørgård Jørgensen, A. & H. Chr. H.  Andersen 2014: Ejsbøl Mose. Die Kriegsbeuteopfer im Moor von Ejsbøl aus dem späten 1. Jh.v.Chr. bis zum frühen 5. Jh.n.Chr. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter. (611 pages).

55*
Fokus på Gudsø Vig og vikingetids spærringerne
Nørgård Jørgensen, A. 2009: Danish naval complexes in the Late Iron Age and Viking Age. In The Martial Society. Aspects of warriors, fortifications and social changes in Scandinavia. Theses and Papers in Archaeology B:11. Eds. Lene Holmquist Olausson and Michael Olausson. Stockholm 2009. (79-92).

54*^
Fokus på berømte sejladser i skriftlige kilder (Wulfstan)
Nørgård Jørgensen, A. 2009: Harbours and trading centres on Bornholm, Öland and Gotland in the late 9th century. In Wulfstan's Voyage. The Baltic Sea region in the Early Viking Age as seen from shipboard. Matime Culture of the North. Eds. Anton Englert and Athena Trakadas. Roskilde 2009. (145-159).

48*
Fokus på seismiske og arkæologiske analyser I NMF-projektet
Grøn, O., A. Nørgård Jørgensen and Gerd Hoffmann 2006: Marine Archaeological Survey by High-resolution Sub-bottom Profilers. In Norsk Sjøfartsmuseums årbok 2006. Oslo 2007. (115-144).

 46a*^
Fokus på romersk jernalders spærringer og forsvarsanlæg - engelsk
Nørgård Jørgensen, A. 2003b: Fortifications and the control of land and sea traffic in the Pre-roman and Roman Iron Age. In The Spoils of Victory. The North in the shadow of the Roman Empire. Published in connection with the exhibition in 2003. Eds. Lars Jørgensen, Birger Storgaard og Lone Gebauer Thomsen. Nationalmuseet. København 2003. (194-209)

45*^
Fokus på romersk jernalders spærringer og forsvarsanlæg - dansk
Nørgård Jørgensen, A. 2003a: Befæstning og kontrol af færdsel til lands og til vands i førromersk og romersk jernalder. In Sejrens Triumf. Norden i skyggen af det romerske Imperium. Udgivet i forbindelse med udstilling i 2003. Eds. Lars Jørgensen, Birger Storgaard og Lone Gebauer Thomsen. Nationalmuseet. København 2003. (194-209).

43*
Fokus på Jungshoved spærring og voldsted
Nørgård Jørgensen, A., J. Pind & O. Grøn 2002: Voldsted, spærringer og opland i Jungshoved-området på Sydøstsjælland. Yngre romertid til renæssance. In Festskrift til Ulla Lund Hansen på 60 års dagen 18. august 2002. Eds. John Pind, Anne Nørgård Jørgensen, Lars Jørgensen, Birger Storgaard, Per Ole Rindel & Jørgen Ilkjær. PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, Vol. 7. Copenhagen 2002. (47-57).

 41*^
Maritimt symposium om flåde og militærorganisation
Fokus på en sammenfatning af den militære kulturhistorie i det 1. årtusinde e.Kr.

Nørgård Jørgensen, A. 2002b: Concluding remarks. In Maritime Warfare in Northern Europe, Technology, organisation, logistics and administration 500 BC-1500 AD. Papers from an International Research Seminar at The Danish National Museum, Copenhagen 3-5 May 2000. Eds. A. N. Jørgensen, J. Pind, L. Jørgensen & B. Clausen. PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, Vol. 6. Copenhagen 2002. (309-335).

40*
Inkl. katalog
Fokus på yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalderlige spærringer, samt Kanhave
.
Nørgård Jørgensen, A. 2002a: Naval Bases in Southern Scandinavia from the 7th to the 12th Century. In Maritime Warfare in Northern Europe, Technology, organisation, logistics and administration 500 BC-1500 AD. Papers from an International Research Seminar at The Danish National Museum, Copenhagen 3-5 May 2000. Eds. A. N. Jørgensen, J. Pind, L. Jørgensen & B. Clausen. PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, Vol. 6. Copenhagen 2002. (125-152).

38*^
Inkl. katalog
Fokus på spærringerne fra romersk jernalder.

Nørgård Jørgensen, A. 2001a: Sea defence in the Roman Iron Age. In Military Aspects of the Aristocracy in Barbaricum in the Roman and Early Migration Periods. Papers from an International Research Seminar at The Danish National Museum, Copenhagen 10-11 December 1999. PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, Vol. 5. Ed. Birger Storgaard. Copenhagen 2001. (67-82).

35*
Fokus på Kanhave
Nørgård Jørgensen, A. 2000b: Kanhave-kanal. Reallexikon der Germanischen Altertumskunde, Band 16. Berlin; New York. 2000. (221-222).

28*
Fokus på Kanhave - eng.
Nørgård Jørgensen, A. 1998b: The Kanhave Canal on Samsø - new investigations. In Château Galliard XVIII. Études de castellologie médiévale. Actes Du Colloque International Tenu À Gilleleje (Danemark) 24-30 Août 1996. Université de Caen 1998. (153-158).

27*
Fokus på Søforsvar i Danmark
Nørgård Jørgensen, A. 1998a: Off-shore defence works in Denmark AD 200-1300. In Château Galliard XVIII. Études de castellologie médiévale. Actes Du Colloque International Tenu À Gilleleje (Danemark) 24-30 Août 1996. Université de Caen 1998. (149-152).

25*
En oversigt over alle undersøgelser i NMF-projektet
Nørgård Jørgensen, A. & O. Grøn 1997: Undersøgelser under Søforsvarsprojektet, 1993-96. Marinarkæologisk Nyhedsbrev 9. Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Roskilde 1997. Investigations within the Coastal Defence Project, 1993-96. Maritime Archaeology Newsletter 9. The Centre for Maritime Archaeology at the National Museum. Roskilde 1997. (18-28).

22*
Militærorganisations symposium
Fokus på søforsvarsværker i Danmark

Nørgård Jørgensen, A. 1997b: Sea defence in Denmark AD 200-1300. In Military Aspects of  Scandinavian Society, in a European Perspective A.D. 1-1300. Papers from an International Research Seminar at The Danish National Museum, Copenhagen 2-4 May 1996. Eds. Anne Nørgård Jørgensen and Birthe L. Clausen. PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History, vol.2. Copenhagen 1997. (200-209).

19*
Fokus på Hominde spærringen fra 1131 e.kr.
Nørgård Jørgensen, A. 1996c: Hominde, søforsvarsværket i Rødby Fjord. Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog 1996. Maribo. (19-36).

16a*
Fokus på undersøgelse af Kanhave
Nørgård Jørgensen, A. 1995: Nye undersøgelser af Kanhavekanalen på Samsø. Marinarkæologisk Nyhedsbrev 5. Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Roskilde 1995. (9-15).

16b*
Fokus på undersøgelse af Kanhave - eng.
Nørgård Jørgensen, A. 1995: New investigations of the Kanhave canal. Maritime Archaeology Newsletter. 5. The Centre for Maritime Archaeology at the National Museum. Roskilde 1995. (9-15).

15*^
Fokus på Fyns kystforsvar (Fyns Atlas)
Crumlin-Pedersen, O., med bidrag af Bente Holmberg og Anne Nørgård Jørgensen: 1995: Kystforsvaret. In Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder. Eds. Ole Crumlin-Pedersen, Erland Porsmose og Henrik Thrane. Odense Universitets Forlag 1996. (182-193).

[Tilbage til toppen]


 

Opdateret 10. december 2021