2. Udvælg de rigtige dynamoer

Kommunen skal udvælge de rigtige dynamoer, når arbejdet med historien skal sættes i gang. Hvilke kulturarvsområder skal kommunen satse på og udvikle? Hvad er fx den bærende bystruktur i Haderslev? Eller hvor findes Hvidovres identitet? Spørgsmål som disse kan man stille til sin egen kommune.

Med udgangspunkt i den bærende fortælling kan kommunen finde frem til de strukturer, miljøer eller bygninger, der er de bedste dynamoer for at kunne italesætte historien i kommunen. Dynamoer er de områder, hvor der skal igangsættes udviklings- og bevaringstiltag.

Kulturarven er ofte indlejret i den oprindelige bebyggelse, den centrale infrastruktur og planlagte udbygninger. Kommunen kan udvælge og beskrive kvaliteter af fysisk, social, økonomisk eller æstetisk art, som dækker kommunens forskellige historiske kapitler.

Se ikke kun på de ‘gamle travere’, lyder et godt råd. Fokusér på helhedsbetragtninger og sammenhængende historier. Det er ikke en forudsætning at starte med en registrering af alle enkeltdele af kommunens kulturarv. SAVE-registreringer (Survey of Architectural Values in the Environment) og KIP-registreringer (Kulturhistorien i Planlægningen) giver et udgangspunkt, men fortæller ikke nødvendigvis den mest interessante historie. F.eks. er der otte kommuner i Danmark, der ikke har et eneste fredet hus, men som har en lang række andre interessante bygningsmæssige fortællinger og kvaliteter. Der kan skabes en ny kulturarv ved at hive glemte eller uerkendte historier frem og forbinde dem.

Når der rykkes ved borgernes opfattelse af, hvad der er kulturarv, kan der opstå helt nye muligheder. Kommunen kan etablere noget spektakulært og udforske historiske spor, som har betydning for kommunen som helhed, og som måske har været gemt af vejen.