Danmarks oldtid i landskabet

De fleste ved, at hvis man vil opleve noget om fortiden, så skal man gå på museum. Men de arkæologiske fund på museerne fortæller ikke alt. Det danske landskab er fyldt med fortællinger om oldtidens mennesker. Her har de jaget i stenalderen, brændt skoven af for at dyrke marker, da de blev bønder, og siden handlet, skabt veje og infrastruktur og forsvaret sig mod hinanden ved at befæste deres landsbyer. Det danske landskab rummer spor efter det hele, men det kan være nødvendigt med lidt hjælp for at se og opleve dem.

Danmarks oldtid i landskabet – fra Skagen til Gedser

Med en generøs bevilling fra A.P. Møller & Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal har Slots- og Kulturstyrelsens projekt Danmarks Oldtid i Landskabet i en periode fra 2010 indviet ny formidling af fortidsminder over hele landet.

Uanset egn vil man kunne tage på tur og opleve fortællinger forskellige steder om hele oldtiden fra de første rensdyrjægere efter istiden til vikingetidens kongedømme.

Fortidsmindernes fortællinger kan opleves på skilte og med digitale medier som f.eks. apps. Mange steder er der bygget rekonstruktioner, som eksempelvis viser, hvordan en befæstning har set ud, eller hvordan et offerfund fandtes i mosen. Desuden er det gjort lettere at besøge og færdes på steder samt parkere.

Jægernes gravpladser

Sporene efter Danmarks første indbyggere er meget sjældne. Der findes arkæologiske udgravninger af bopladser, som er over 12.000 år gamle. Men de mest berømte er nok vores køkkenmøddinger, som især kendes fra Limfjorden. Køkkenmøddingerne er dynger af skaller, som har ophobet sig på steder, hvor jæger og fiskerfolkene for 6000 år siden indtog deres måltider og nød frugterne af de mange naturlige østersbanker i fjorden. Køkkenmøddingen ved Ertebølle på Vesthimmerlands vestkyst er internationalt kendt. Den er en af de lokaliteter, der formidles på ny.

Nogenlunde samtidig med at Ertebølledyngen blev skabt i Himmerland, levede et lille jægersamfund i den anden ende af det nuværende Danmark ved Nivå. På det tidspunkt fandtes her en stor fjord på hvis bred, der er fundet mange spor efter jægernes bopladser. Jægerne har jaget i skovene inde i landet og fisket i fjorden og på Øresund. På en af bopladserne er der også fundet begravelser. Jægerne begravede deres døde klos op ad hytterne – foreløbig er der udgravet 12 grave på bopladsen. Gravene rummer skeletter af både kvinder, mænd og børn. Gravene er udstillet på Museum Nordsjælland, ligesom der er tilrettelagt formidling på fundstedet, så man bedre kan forestille sig livet i landskabet i stenalderen.

Befæstede landsbyer

I jernalderen passede de fredelige bønder deres marker og husdyr og levede et enkelt liv i pagt med årstiderne – troede vi. Mange nye fund viser, at der har hersket masser af ufred i hele jernalderens mere end 1000-årige periode fra århundrederne inden år 0, og til vikingetiden begynder omkring år 800.

De mest markante tegn på krigstiderne er de store våbenofferfund fra blandt andet Illerup Ådal og Ejsbøl ved Haderslev - steder, der begge indgår i den nye formidling af historier om oldtiden i landskabet. Her er for 1500-1700 år siden ofret 10.00-vis af våben, sværd, spyd og lansespidser samt personligt udstyr fra krigerne fra store hære. Disse fund viser, at der er udkæmpet store slag – nogle omtaler det som den første nordiske krig.

Ufred og krigshandlinger satte sig også spor på den måde, man byggede sine landsbyer på. Vi kender eksempler på deciderede tilflugtsborge som f.eks. Troldborg Ring, som man kunne flygte til. Men også den landsby, hvor man boede i sine helt almindelige langhuse kunne være befæstet. Den befæstede landsby i Borremose i Himmerland har været kendt i mange år. Det viser sig at Borremose ikke er et enkeltstående tilfælde, for nye udgravninger har afsløret befæstede landsbyer fra tiden lige før Kr. f. i Vestjylland – mest kendt er pladsen Lyngsmose ved Hover Å tæt på Ringkøbing. Formidlingen af både Borremose og Lyngsmose indgår i projektet om Danmarks oldtid i landskabet.