Nye muligheder

I slutningen af 2017 blev Copenhagen Photo Festival kontaktet af den italienske projektleder for “Reconstruction of Identities”, der spurgte om de ville være en del af projektet. Projektets formål var at udforske europæisk kulturel identitet og kulturarv gennem fotografi. Projektets partnere var en kombinationen af europæiske festivaler og andre typer af institutioner, der arbejder med fotografi. 

Projektet var med til at skabe en masse gode netværksmuligheder for fotograferne, der deltog i projektet. De udvalgte fotografer, der deltog i residencies og afholdte masterclasses, mødte branchefolk fra alle partnerlandene, hvilket var med til at åbne døre og skabe nye professionelle muligheder for dem. 

“Da vi blev en del af projektet, var det overordnede koncept stort set på plads. Senere forlod en del af initiativtagerne projektet pga. økonomiske udfordringer, og man kan derfor sige, at én ting var selve ansøgningsprocessen, noget andet var den redefineringsproces, der fandt sted efterfølgende”, siger udstillingskoordinator Patricia Breinholm Nielsen. 

Midt i Corona-uvished

”Reconstruction of Identities” er det største internationale projekt, Copenhagen Photo Festival har været en del af som festival. Både i forhold til antallet af partnere, men også i forhold til projektets længde, der i dette tilfælde var to år. Der var for festivalen meget læring i at finde et fælles ståsted, da de forskellige partneres tilgang til fotografi samt individuelle visioner har været forskellige. 

“Den største succesoplevelse har været, at det var muligt at gennemføre projektet og de fire udstillinger i hver af de fire partnerlande til trods for de respektive nationale Corona-restriktioner, der gjorde det vanskeligt at planlægge en udstilling. Da vi valgte at aflyse festivalen, besluttede vi alligevel at gennemføre ‘Reconstruction of Identities’-udstillingen som en udendørsudstilling”, fortæller Patricia Breinholm Nielsen.

Et godt råd 

“Udvis åbenhed og fleksibilitet. Det er ikke altid, at det projekt, som man formulerer i begyndelsen, tager den forventede form. Man bliver klogere og får nye inputs, og udefrakommende udfordringer kan også betyde, at man er nødt til at gentænke sin oprindelige plan. Derfor skal man heller ikke være for hurtig til at definere projektet og på den måde ”lukke” konceptet. Man skal tale åbent med mange (forskellige) partnere og altså investere sin tid i selve konceptualiseringsfasen, der i sidste ende er alfa og omega. Derudover skal man også sørge for at forventningsafstemme internt, både i forhold til mødestruktur, sproglige kompetencer mm.” – Patricia Breinholm Nielsen.