Hjemstavnsstil

Identifikation

Hjemstavnsstilen er kendetegnet af velproportionerede og gennemarbejde bygninger, der opføres på baggrund af grundige studier af den lokale byggeskik. Hjemstavnsstilens bygninger har klare referencer til områdets traditionelle byggeskik som f.eks. gavlhusene i Tønder, bebyggelsen langs Slotsgade i Møgeltønder samt de typiske slesvigske gårde.

Hjemstavnsstilen er ikke en "bygningstype", men en arkitektonisk og kulturhistorisk strømning, der sætter sit præg på flere forskellige bygningstyper:

1. De offentlige byggerier Selvstændige fortolkninger viderebearbejdninger af stiltræk, materialer og bygningsdele omsat til ny skala og selvstændigt udtryk, der anvendes i en ny skala og i en ny sammenhæng (f.eks. Amtshuset i Tønder).

2. De fritliggende villaer og enfamiliehuse Selvstændige fortolkninger og arkitektoniske bearbejdninger af stiltræk, bygningsdele og materialer, der er knyttet til den traditionelle byggeskik, men som anvendes i ny skala og nye sammenhænge.

3. De tilpassede byhuse i Tønder og Møgeltønder Opført med stor fornemmelse for omgivelsernes skala og karakter. Fortolkninger af områdets bygninger og bygningstyper f.eks. gavlhuse langs Østergade i Tønder og de nyere huse i Slotsgade.

4. Bebyggelsen på landet og i landsbyerne I området slog bevægelse stærkest igennem i byerne, men også landsbyerne er præget af Baupfleges arbejde med skoler, villaprægede gadehuse samt gårde og forsamlingshuse.

Kendetegnende for hjemstavnsstilen er en bevidst brug af de typiske byggematerialer og bygningsdetaljer, der optræder i nye fortolkninger:

• Grundmurede i røde blødstrøgne tegl - ofte med de fyldte skrabefuger.
• Fint bearbejdede stik og murværksdetaljer.
• Hvidkalkede detaljer – gesimser mm.
• Hvidmalede døre, vinduer og skodder.
• Teglhængte tage med røde vingetegl, bæverhaler eller cementtagsten (Stråtage forekommer også)
• Stråtage forekommer også.
• Kviste og tagvinduer, der er en integreret del af bygningens arkitektoniske udtryk.
• De små typiske flagermuskviste i tagfladerne
• Referencer til de traditionelle murankre omkring dørene i indgangspartierne.

Hjemstavsstilen, der primært præger den sydlige del af Vadehavsområdet, udspringer af Baupflege Kreis Tondern, der blev stiftet i 1908.

Foreningen var en del af en række nationale reaktioner mod den Europæiske historicisme. I Tyskland gav dette sig bl.a. andet udtryk i dannelsen af "Bund deutcher Heimatschutz" i 1904 og kort efter dannelsen "Baupflegebevægelsen".

Medstifter af "Baupflege Kreis Tondern" var Godsinspektør Hans Christian Davidsen fra Møgeltønder, der var inspireret af foreningen og tegnede en række smukke huse, der var selvstændige og smukt tilpassede fortolkninger af byggeskikken i Møgeltønder.

Et andet markant medlem var arkitekten Lauritz Thaysen, der med stor formsans og fornemmelse for omgivelserne, opførte en række smukke og velproportionerede bygninger i Tønder.

Baupflege blev en officiel byggestil, som både rigsmyndighederne i Kiel og de lokale Myndigheder benyttede sig af ved offentlige byggerier.

Baupflege Kreis Tondern virkede i ca. 10 år, men foreningens arbejde havde en uvurderlig indflydelse på områdets byggeri i de næste årtier.

De fint bearbejdede huse som udspringer af arbejdet i "Baupflege Kreis Tondern" har sat sit præg på hele området, hvor med en lang række bygninger, der er opført med inspiration fra Baupflege Kreis Tondern – f.eks. husmandssteder og villalignende gadehuse.

Parallelt med Baupflegebevægelsen i Tønder arbejdede man i Danmark med nogle af de samme idéer – bl.a. "foreningen af 3. december 1892", "Bygmesterskolen", "Tegnehjælpen" og "Bedre Byggeskik" (Se dette afsnit).

Arkitektonisk er Baupflege Kreis Tondern arbejder præget af:

• Selvstændig fortolkning og videreførelse af den regionale byggeskik med brug af de karakteristiske bygningsdele som karnapper, skodder og arkengaff.

• Fornemmelse for sammenhængen: Der bygges underspillet og enkelt i en eksisterende sammenhæng - f.eks. husene langs Østergade i Tønder eller Slotsgade i Møgeltønder, hvor man tilpasser sig de eksisterende bygningers skala og udtryk. I de offentlige byggerier og villaer arbejder man mere selvstændigt og fortolkende som det f.eks. ses ved Amtshuset i Tønder.

• Gennemarbejdede og velkomponerede bygninger hvor byggematerialer, håndværkteknikker og udformning af detaljer er en væsentlig del af det arkitektoniske udtryk.

De typiske Baupflegebygninger er opført som gennemtegnede og nøje afbalancerede kompositioner, og bygningerne er særlig sårbar over indgreb eller tilføjelser, der forrykker denne balance – f.eks. etablering af nye vinduesåbninger i murværket eller nye tagvinduer, kviste, udestuer mm.

Det fint bearbejdede murværk, der er et af typens særlige kendetegn, er sårbart overfor ændringer eller tilføjelser, herunder tilføjelse af tyndpuds og maling.

Tagfladerne er sårbare overfor indgreb, tilføjelser eller ombygninger, der ændrer de fint proportionerede tagformer med opskalkning og muret rygning. Tagfladerne er tillige sårbare overfor nye større tagvinduer eller kviste.

De fint udformede detaljer omkring inddækninger, karnapper, vinduer, døre mm, der i høj grad kendetegner Baupflegebevægelsens byggerier, er også sårbare overfor ændringer.

Bevaringsværdierne i Baupflegebevægelsens byggerier er tæt knyttet til bygningernes overordnede arkitektoniske komposition og til de velkomponerede og helstøbte facader.

Kompositionen er tæt knyttet til den gennemarbejdede detaljering og den usædvanlig høje håndværksmæssige bearbejdning, der kendetegner såvel tag, facader, bygningsdele og snedkerdetaljer, der således også udgør en del af typens bevaringsværdier.

Som udgangspunkt skal 'Baupflege-bygninger' vedligeholdes og istandsættes med de samme materialer og udførselsdetaljer, som de oprindeligt er bygget med. Disse er en vigtig af bygningstypens særlige egenart og dermed knyttet tæt til husenes bevaringsværdier.

Murværk

• Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre.

  Mursten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles. Mindre partier af formsten kan fremstilles ved at skære den ønskede form ud i firkantede sten, der passer farve og farvespilsmæssigt, med diamantskærer.

  Fuger bør udføres som de eksisterende, hvad angår mørteltype og udførelse.

  De hvidkalkede detaljer skal fortsat vedligeholdes med hvidtekalk og man bør ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 8. år.

  Reparationer på pudset murværk skal udføres magen til den eksisterende/oprindelige puds. Dog bør man undgå cementmørtel og i stedet benytte hydraulisk kalkmørtel eller luftkalkmørtel på facaderne.

  Pudsede sokler er sjældent forekommende på de typiske 'Baupflege-bygninger'. Her går murstenene helt ned til jorden. Sokler på ældre huse bør ikke pudses med cementmørtel og ikke overfladebehandles med sokkelasfalt, der er et alt for tæt materialer, der tvinger fugt og salte længere op i murværket.

Facadeafrensning

Man bør ikke afrense murværk med synlige mursten for snavs med kemiske midler, der blandt andet kan ændrer stenenes farve og fremme nedbrydningen. Man bør heller ikke afrense med sandblæsning, der 'river' stenenes overflade op og gør den mere vandsugende og dermed meget snavsmodtagelig samt udsat for frostskader.

Hvis pudsede og kalkede facader er snavset til, skrubbes de snavsede områder med rent vand og børste, til snavset er væk, og derefter nykalkes overfladerne. Kalken vil uden problemer dække eventuelle mindre snavs-rester.

Vinduer

Har bygningen endnu sine originale vinduer i behold, bør disse bevares, istandsættes og energiforbedres.

Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan tilsvarende få indvendige forsatsrudesystemer, der er helt tætte og har en bedre isoleringseffekt end tilsvarende termovinduer.

Når man istandsætter ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen. Gamle rudeglas fra begyndelsen af 1900-tallet er mere klare og hvide end de rudeglas, der fremstilles i dag. Disse er let grønlige, fordi det er meget kostbart at fjerne det naturlige jernindhold i råmaterialerne til glas.

Man bør ligeledes være opmærksom på de meget specielle håndsmede beslag, der pryder mange 'Baupflege-huse'. Selv i meget rusten tilstand, er det i dag muligt at istandsætte ældre beslag ved at udgløde disse i en smedeesse og derefter udføre diverse reparationer. Rustbehandling kan efterfølgende ske med jernmønje.

Hvis man overvejer at skifte husets ældre originale vinduer ud med nye termovinduer af træ, plastik eller aluminium skal man for det første være opmærksom på, at de nye vinduer vil have en kortere restlevetid end de gamle, istandsatte vinduer, plus at de nye vinduer vil have højere vedligeholdelses-omkostninger, de vil tage mere dagslys fra rummene og de vil isolere dårligere for varmen. For det andet medfører vinduesudskiftninger altid en række dyre følgearbejder på facademurværket og vindueslysningerne. Bl.a. vil de vandrette murstik over vinduerne ofte falde ned.

Hvis de originale vinduer allerede er skiftet ud til nyere vinduer, der skal udskiftes igen, anbefales det, at man sætter vinduer i, der er udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals. Nye vinduer i enkeltlagsglas kan forsynes med en indvendig koblet forsatsramme, så man opnår samme (eller bedre) varmeøkonomi og komfort som ved tilsvarende termoruder. Krav til nye vinduer er beskrevet under henvisningerne. Der findes flere jyske vinduesfirmaer, der har specialiseret sig i produktion af vinduer til ældre bevaringsværdige bygninger.

Ved maling af vinduer bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

Til maling af ældre vinduer af træ anbefales det, at man anvende linoliemaling, der i parentes bemærket ikke skal tilføres terpentin. Linoliemalingen skal stryges på i 2-3 meget tynde lag. På denne måde er tørretiden ikke længere end eksempelvis plastikmaling, dvs. 12 timer.

Døre

På Baupflege bygninger er der meget ofte gjort meget ud af yderdøren med hensyn til en velproportioneret udformning, særlige greb, ruder, sprosser og fyldinger.

Eksisterende gamle, originale døre bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme detaljering, smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

Hvis man skal udskifte nyere døre og ikke ved hvordan de oprindelige døre har set ud, bør man vælge en dør med en enkelt udformning. Man bør undgå døre med sidevinduer, der er fremmede for ældre bygninger. Nye fyldingsdøre bør udføres traditionelt med ramme og fyldinger i massivt træ og man bør undgå nyere pladedøre med påsatte fyldinger. Ældre dobbeltdøre har ofte en bred gående fløj og en smallere fast fløj. På den bredere fløj er monteret to slaglister, så døren opleves som symmetrisk. Man skal være opmærksom på at bevare overvinduerne, der er typiske for mange af hjemstavnsstilens bygninger.

Overfladebehandling af yderdøre bør ske med linoliemaling, der for det første tilfører træet livgivende olie, dernæst har en god vedhæftning og endelig patinerer linoliemaling smukt med årene ved en meget karakteristisk slangeskindskrakelering.

Tage

De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede pyntesten.

Skorstenspiber, der sidder på rygningen, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink.

Karnapper med zink- eller kobbertage

I bedste sønderjyske 'hjemstavnsstil' er Baupflege-bygningerne ofte forsynet med karnapper med opsprossede vinduer til tre sider, en markant, udkraget gesims i træ og et lille, svunget kobber- eller zinktag. Herudover kan karnappen, som noget specielt indeholde hvidmalede billedskærerarbejder. Karnapper med trekantgavle ses også.

Det er meget vigtigt at bevare karnapperne, inklusive alle disse meget specielle og fine detaljer. Sker der ændringer eksempelvis i form af termovinduer, andre farver, andre materialer (plastik-vinduer eller tagpaptag) osv. spolerer man både karnappens harmoniske udtryk og hele bygningens arkitektur.

Ombygninger

• Det skal anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier i huset.

• Er huset bygningsfredet, kræver alle ændringer, der går ud over almindelig vedligeholdelse en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.

  Man bør være opmærksom på at der kan være særlige lokalplanbestemmelser knyttet til området. Lokalplanen kan tillige indeholde nyttige oplysninger og vejledning om bygningsbevaring.

  Man skal være opmærksom på, at der gælder særlige forhold for bygninger, der er klassificerede som bevaringsværdige, da disse er optaget i kommuneplanen for bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdige miljøer. Er man i tvivl om hvorvidt en bygningen er bevaringsværdig, kan man kontakte kommunen eller søge i Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger – www.kulturarv.dk.

Tønder, Amtshuset Jomfrustien 8, Opført 1907.
Bygningen er tegnet af arkitekterne Dincklage og Paulus som et selvstændigt og velkomponeret arkitektoniske værk, der refererer til den vestslesvigske byggeskik og renæssancen – men omsat i ny skala og tilpasset den nye funktion og i et selvstændigt udtryk.
Bygningen siges at være en af årsagerne til dannelsen af Baupflege Kreis Tondern, der blev stiftet samme år. (1)

Tønder, Amtshuset Jomfrustien 8.
De vælske gavle og de to fremtrædende frontkviste er typiske 1500 – og 1600-tals elementer, der her genanvendes i en ny selvstændig komposition med reference til Slesvigsk byggeskik. (2)

Den tidligere Pigeskole i Tønder, opført i 1915.
Bygningen er tegnet af Lauritz Thaysen.
En særligt typisk detalje for hjemstavnsstilen er de små "flagermuskviste" i tagfladen. (3)

Tønder, Nørregade 31, Opført 1916.
Domhuset er tegnet af arkitekt Gyszling, med inspiration fra barokken. Det centrale midterparti er placeret i et fremhævet midtrisalit på den symmetriske bygning. Portalen og døren med det rige sprosseværk i overvinduet er en klar reference og fortolkning af de typiske Tønderdøre, der ses i Hovedgadens gavlhuse. (4)

Tønder, Nørregade 31. Opført 1916.
Det formelle Domhus har to fine symmetrisk placerede karnapper, der ligesom hoveddøren er en klar reference til den lokale byggeskik.
Murværket med de smukke blødstrøgne sten og den enkle fuge er kendetegnende for periodens byggeri. (5)

Tønder, Nørregade 33. Opført 1916.
Bygningen er tegnet af Arkitekten Lauritz Thaysen. Ved de større villaer og det offentlige byggeri bruges den lokale byggeskik som inspiration, og omsættes til selvstændige udtryk – her med elementer den svungne gavlkvist med volutter og karnapperne. (6)

Tønder, Nørregade 33. Opført 1916.
Bygningen er tegnet af Arkitekten Lauritz Thaysen. Periodens bygninger er kendetegnet af en ualmindelig fin detaljering og med bygningsdele og detaljer udført på et højt håndværksmæssigt niveau. (7)

Tønder. Sønderlandevej 1A. Opført 1910.
Fritliggende villa opført med inspiration og klare referencer til den lokale byggeskik med det høje gavlparti, karnappen og skodderne – samlet og komponeret i et selvstændigt arkitektonisk udtryk. (8)

Tønder. Ribelandevej 31. Opført 1921.
Langs Ribe Landevej ligger et unikt forløb med bygninger, der er præget af Baupflege Kreis Tondern med karnapper, skodder og forbilledlig detaljering. (9)

Tønder. Popsensgade 14 . Opført 1931.
Foreningens arbejde og tanker prægede byggeriet i området gennem årtier. (10)

Tønder. Østergade 64 . Opført 1923.
Gavlhus tegnet af arkitekt Lauritz Thaysen med stor fornemmelse og forståelse for områdets og bygningstypens særlige kvaliteter og karakteristika.
Bygningen lægger sig tæt op af forbilledet, men bliver aldrig plagierende eller sentimental i sit udtryk. (11)

Tønder. Østergade 20. Opført 1923.
Fortolkning af renæssancegavlhus med vælske gavle og karnapper. Som de fleste andre bygninger, der udspringer af Baupflegekredsen, er bygningen præget af stor materialefornemmelse og en fin detaljering af murværket. Dette ses særligt ved fremhævede bryn over vinduesstikkene og i gavlkammens fint detaljerede afslutning. (12)

Møgeltønder, Slotsgade 20. Opført 1909.
Godsinspektør Hans Christian Davidsen i Møgeltønder var i tæt kontakt med både Baupflegekreis Tondern og Foreningen til Bedre Byggeskik og prægede Møgeltønder med en lang række bygninger, udført med stor fornemmelse og indsigt i Møgeltønders særlige bygningskultur.
Her Slotsgade 20, der er udført meget tæt på forbillederne fra 1700 tallet. (13)

Møgeltønder. Sønderbyvej.
På Sønderbyvej ligger et fint lille bebyggelsesforløb, der benævnes "Vesterraad". Forløbet er tegnet af godsinspektør Hans Christian Davidsen imellem 1910 og 1923 og er inspirerede af strømningerne i "Baupflege Kreis Tondern". (14)

Møgeltønder. "Vesterraad" / Sønderbyvej 3. Opført 1910.
Bygningen er tegnet af Godsinspektør Hans Christian Davidsen og karakteriseret af en række typiske detaljer fra den Vestslesvigske byggeskik som f.eks. Arkengaffen med murankrene, der her optræder i en ny og selvstændig fortolkning. (15)

Møgeltønder. Møllevej 2. Opført 1902.
Den traditionelle byggeskik dannede forlæg og inspiration for hhv. Baupflege og Bedre Byggeskik.
Møllevej nr. 2, der er opført 6 år før foreningen startede, er en selvstændig fortolkning udført med inspiration fra områdets særlige bygningskultur, karakteriseret ved karnapper, frontkvist og de smedede murankre omkring indgangspartiet samt det kurvehanksbuede stik over hoveddøren. (16)

Højer. Tøndervej 11. Opført 1929.
De tendenser og træk fra den lokale byggeskik som Baupflege Kreis Tondern og Foreningen til Bedre Byggeskik dyrkede, satte også sit præg på den mere anonyme bebyggelse. Her et husmandssted mellem Tønder og Højer med halvvalmet tag, med frontkvist med hvidkalket gesims med ører og en lille karnap. (17)

Møgeltønder. Møllevej nr. 6. Opført 1922.
De anonyme, men veludførte og velproportionerede villaer og gadehuse fra begyndelsen af 1900-tallet, bærer stilfærdigt præg af indflydelsen fra Baupflege Kreis Tondern og bedre Byggeskik. (18)

Møgeltønder. Møllevej 20. Opført 1923.
Baupflege bevægelsens arbejde for godt håndværk og byggematerialer præger et stort antal villaer og gadehuse fra begyndelsen af 1900-tallet. (19)

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institiut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77