Forundersøgelse

Af Nanna Holm, Jacob Tue Christensen og Lene Høst Madsen

   
En forundersøgelse skal den danne grundlag for, at museet og Slots- og Kulturstyrelsen med mindst mulige omkostninger kan vurdere omfanget af en efterfølgende undersøgelse. I nogle tilfælde vil forundersøgelsen alene udgøre den arkæologiske undersøgelse, for eksempel hvis undersøgelse fravælges, eller fordi andre begrænsninger, som for eksempel arealets størrelse eller hensynet til trafikkens afvikling ved rør- og ledningstracéer i gader, gør en undersøgelse opdelt i forundersøgelse og undersøgelse mindre velegnet.

Arealet vil for de middelalderlige byers vedkommende ofte været udpeget som kulturarvsareal af national betydning og kan derfor forudsættes at indeholde væsentlige fortidsminder, hvor de ikke med sikkerhed vides at være ødelagte af senere aktivitet.

Den eftermiddelalderlige byudvikling særligt de sidste 150 år har efterladt en ring af bymæssig bebyggelse mellem de ældre bykerner og det åbne land. Her vil fortidsminderne enten svare til de, der træffes i det åbne land, eller være affødt af den urbane udvikling særligt omkring industrialiseringen med de problemstillinger, som hører med hertil. Udfordringerne for denne type forundersøgelse vil dog stadig være de samme som for de ældre bykerner.

For det udførende museum kan målet med en forundersøgelse siges at være tosidet. Dels skal forundersøgelsen give bygherre et beslutningsgrundlag for den videre projektering eller det fortsatte arbejde baseret på museets estimat over omfang og omkostninger af en egentlig undersøgelse. Bygherre har mulighed for at revurdere sit anlægsarbejde og in situ-bevare væsentlige fortidsminder helt eller delvist. Dels skal forundersøgelsen - over for Slots- og Kulturstyrelsen - dokumentere, at der er et rimeligt forhold mellem et undersøgelsesbudget, undersøgelsens omfang og de problemstillinger, museet på baggrund af forundersøgelsens resultater mener at kunne belyse med undersøgelsen.

Forundersøgelsens resultater skal derfor også give grundlag for museets formulering af en undersøgelsesstrategi for den aktuelle undersøgelse.

I praksis vil museet - i en afvejning af, hvad der er tilbage til selve undersøgelsen, når forundersøgelsen skal dokumentere bredden og mængden af fortidsminder på en lokalitet. En del kan bortgraves uden at ødelægge de kontekster, som man ønsker at undersøge samtidigt.

Et udgangspunkt kunne i første omgang være at etablere et overblik over, hvor mange m3 urørte kulturlag en eventuel udgravning omfatter, fulgt af overvejelser omkring, hvilke typer kulturlag, der er tale om.

Her vil være store variationer afhængig af lokalitet. Det er indlysende, at udgravninger i f.eks. Ribes millimetertynde lag på 7-800-årenes hovedgade kræver en langt større arbejdsindsats pr. udgravet m3 end f.eks. fyldlagene i én af Chr. IVs bastioner omkring København.

Variationen og kompleksiteten i kulturlagsformerne har et omfang, så der ikke kan opstilles generelle retningslinjer på området. I stedet må man formulere en forskningsbaseret strategi for den enkelte undersøgelse, som sikrer, at de berørte kulturlag kan udgraves forsvarligt.

Udgravninger i middelalderbyer er typisk kendetegnede ved at foregå i stratificerede kulturlag, men det er vigtigt at holde sig for øje, at der også er undtagelser. I en række mindre byer dannedes der aldrig eller findes ikke længere bevarede stratificerede kulturlag.

Til et byarkæologisk ansvar hører:

  • Nationale Kulturarvsarealer - overvej justeringer på baggrund af ny viden eller in situ-bevaring
  • Overblik over bylags tykkelse (eksempelvis Århus ved udpegning af kulturarvsarealerne eller Odense)
  • Digitaliseret kortmateriale

Hvis den gravende institution ikke har nylige erfaringer med byudgravninger, kan det være en god idé allerede i planlægningsfasen at samarbejde med en byarkæologisk specialist, som har erfaring i at løse denne type opgaver.

Hvor det ikke er muligt at lave en søgegrøft eller et søgehul, kan man skaffe sig viden om kulturlagene gennem boringer eller andre former for fysisk sondage. Boringer er ikke et alternativ til søgegrøfter, men de er bedre end ingen forundersøgelse.

Boringernes udsagn begrænses af borehullets størrelse, der ikke giver oplysninger om kulturlagene andet end på det specifikke borepunkt. Man kan således få viden om kulturlagenes sammensætning og tykkelse, samt deres evne til at bevare organisk materiale. Hvis man ønsker viden om kulturlagenes udstrækning og grundlag for en tolkning, kræver det flere tætliggende boringer.

Dette er dog ingen garanti for, at en kompliceret stratigrafi kan opdages eller udredes på dette grundlag. Boringer er velegnede til at belyse infrastruktur som volde, voldgrave, gader og institutioner, mens mindre anlæg som huskonstruktioner og brønde kræver en vis portion held at opdage.

Boringerne bør følges af en arkæolog, som registrerer borehullerne efter gængs udgravningspraksis med lagbeskrivelse osv., da borefirmaernes rapporter ofte går let hen over de kulturhistoriske lag. Har bygherre selv foretaget geotekniske boringer, anbefales det at rekvirere rapporten, da den indeholder basale oplysninger som for eksempel niveauet for urørt undergrund.

Kerneboringer har været anvendt til forundersøgelse bl.a. ved Køge Kyst-projektet i Køge by. Fordelen frem for et sneglebor er, at man med en borekerne får mulighed for at studere stratigrafien i sammenhæng, og i mikroformat at anvende naturvidenskabelige jordanalysemetoder. Boringer med sneglebor er en lidt billigere metode til at skaffe sig et overblik.

Som udgangspunkt vil forundersøgelsens resultater skulle medtages i rapporten for den efterfølgende undersøgelse, og opmålingerne bør derfor være forenelig med undersøgelsens opmålingsmetode. I princippet vil de samme lag blive undersøgt og beskrevet i undersøgelsen, hvorfor opmålingerne til brug for vurderingen af lokalitetens potentiale ikke nødvendigvis behøver samme detaljeringsgrad, som ved selve undersøgelsen.

Heri ligger dog et par faldgruber, idet en søgegrøft kan risikere at fjerne mindre anlæg, hvis udstrækning derved går tabt, eller såfremt hele anlægsprojektet opgives eller ændres, vil forundersøgelsens oplysninger være den eneste registrering, der eksisterer.

Overvej bevaringsgrad, dvs. om de væsentlige fortidsminder er velbevaret med høj udsagnsværdi, middelgod bevaring med normal udsagnsværdi, eller dårligt bevaret med mindre udsagnsværdi.

Overvej at benytte skriftlige samarbejdsaftaler med bygherre.

Overvej at opdele den efterfølgende undersøgelse i områder, der skal undersøges:

  • Intensiv undersøgelse (detailundersøgelse)
  • Ekstensivt (vekslen mellem metoder - og evt. brug af maskine)
  • Med overvågning/tilsyn med temporær registrering
  • Bortgraves uden undersøgelse (recente lag i opfyldte kældre etc.)

[Tilbage til toppen]


 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

På slks.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette.

(dialogboks slutter)