3D dokumentation
Digital 3D-dokumentation
Carsten Risager
Som alternativ til traditionel tegning af flader og profiler kan med fordel bruges 3D-dokumentation. Digital 3D-dokumentation kan laves på mange måder, men gennem flere år har Arkæologisk IT/Moesgård Museum anvendt metoden Structure From Motion (SFM) og har herved opnået en fortrolighed med processen og en sikkerhed for at præcisionen er tilstrækkelig høj. For at den efterfølgende 3D-modellering kan bliver georefereret og målefast skal der være en række kendte punkter på fotografierne. Punkterne, der skal være synlige og tydelige, indmåles med en totalstation.
Registreringen af den færdigafrensede flade eller profil foregår ved, at der tages en række digitale fotos. Det er vigtigt, at billederne tages fra forskellige vinkler og placeringer - man går rundt om objektet og tager sine billeder, der skal overlappe hinanden, og man skal sørge for, at der er kendte indmålte punkter på alle billederne. Billederne behøver ikke at være taget fra samme afstand og kan kombineres med detailbilleder af særligt vigtige eller komplicerede fænomener.
Billederne kan nu bruges til at generere 3D-modeller. Hertil kan anvendes forskelligt software, bl.a. programmet PhotoScan fra firmaet AgiSoft (www.agisoft.ru). Herefter sendes de digitale fotos, rådata, til bearbejdning og modelering. Hertil kræves en stor og stærk computer og det vil oftest være det nemmeste at overføre billederen via mobilt bredbånd til en computer på museet.
Ud fra de færdigredigerede billeder kan der nu laves en georefereret målfast "tegning", der sendes tilbage til udgravningen, hvor den printes og lamineres. Herefter bruges den på vanlig vis i udgravningen således som vi ville bruge en almindelig håndtegnet tegning, dvs. til tolkning og registrering af lag og strukturer.
Metoden er hurtig at lære at bruge og kan tillige udføres meget hurtigere end traditionel opmåling. Herved spares der mange ressourcer i felten, der kan bruges til andre gøremål. Hertil skal lægges, at metoden desuden giver et primært tegningsmateriale, der er betydeligt mere målfast en traditionelle opmålingsteknikker kan levere.