Gadehuse i landsbyer

En speciel variation af den vestslesvigske byggeskik ses i en række fine og typiske gadehuse, der særligt præger det unikke bebyggelsesforløb langs Slotsgade i Møgeltønder, men som også ses i andre mindre byer i den sydligste del af Vadehavsregionen - bl.a. i Højer og Rudbøl.

Bygningerne ligger placerede mod gaden og er ofte prydet af en facadekvist – et såkaldt arkengaff, der er opført i plan med facaden og beliggende lige over indgangsdøren. I arkengaffet ses næsten altid et almindeligt to-rammet vindue samt er lille rundt lysindtag til loftet eller en luge.

Facadens indgangsdør er placeret under arkengaffet. De ældste typer er udformet med kurvehanksbuede stik og med en indadgående dør, der er hængslet i den indvendige murfals, således at man ikke ser karmen ude fra. De ældre yderdøre er ofte revledøre, der kan være udsmykkede med påsatte fyldinger og dekorationer. Døråbninger med kurvehanksbuer ses også i kombination med et overvindue. De senere døre (fra slutningen af 1700-tallet) er udformede som revle- eller fyldingsdøre i en ligekantet karm og med et vandret vindue over døren, der giver lys til den bagvedliggende gang.

Ofte er gadefacaden tillige forsynet med en karnap, der er placeret i tæt tilknytning til frontkvisten og indgangen, idet dagligstuen (dørns), som karnappen forsyner med dagslys, traditionelt har været placeret ved siden af indgangen ud til forstuen. Imellem husene er som regel små slipper eller passager.

Tagene har hhv. helvalm, halvvalm eller ¾ valm og er stråtækkede eller belagt med røde vingetegl. Skorstene er placeret i kippen og er udformet traditionelt med sokkel, skaft og en enkel gesims. De fleste fremstår i blank mur. De teglhængte huse kan have muret gesims eller en trukket og hvidkalket gesims ved tagfoden, mens de stråtækkede huse kun i få tilfælde har gesims.

Husene er opført i grundmur og som hovedregel står facaderne i blank mur. Flere af de ældste huse i Møgeltønder er dog opført med en indvendig bærende tømmerkonstruktion og en udvendig 'skalmur' – måske en reminiscens fra en oprindelig højremskonstruktion. Enkelte steder forekommer fragmenter af bindingsværk i gavlene, men det er den murede facade, der er alt dominerende for denne bygningstype. Murværket er lagt i krydsforbandt og opført i de typiske lokale sten, der har et rigt farvespil, som varierer fra lys rød til mørk violet.

Et karakteristisk træk for denne bygningstype er de hvidmalede vinduer og skodder. De ældste bygninger har typiske 1700-tals vinduer med flere ruder i hver ramme, mens de senere (fra midten af 1800-tallet) er udformet som korspostvinduer med større ruder. Sidstnævnte kan også forekomme i de ældre huse.

Bygningerne er tillige kendetegnet ved de smukt udformede murankre i smedejern, der pryder facaderne. Murankrene kan være enkelt udført med et lodret forskudsjern eller udført som svungne dekorationer eller være udført som initialer eller årstal.

De murede gadehuse, der er præget af den vestslesvigske byggeskik kan opdeles i to grupper, med indbyrdes fællestræk. Den ene type er primært præget af den traditionelle Vestslesvigske byggeskik mens den anden type – der primært ses langs Slotsgade i Møgeltønder – har et mere urbant og bearbejdet arkitektonisk udtryk.

Gadebyggelsen, der er opført efter traditionel vestslesvigsk byggeskik, er opført i store teglsten, der er lagt i krydsforbandt. Fugerne er udført som skrabefuge – dvs. at de ligger i plan med facaden. Ofte er fugerne opstregede med hvidtekalk. De ældre huse har sjældent fremspringende sokler, men kan have sokkelen markeret med grå puds eller grålig kalkfarve. Døråbninger er udført med murede stik, der oftest er kurvehanksbuede, mens hovedparten af vinduerne afsluttes med en almindelig skiftegang, der hviler på vinduets overkarm. Facaderne kan være udsmykkede med enkle murværksdekorationer eller enkelte hvidkalkede detaljer.

Den mere urbane del af gadebebyggelsen, som primært er knyttet til Slotsgade i Møgeltønder, er opført i sidste halvdel af 1700-tallet og er klart beslægtede med de mere traditionelle bygningstyper med arkengaf og facader i blank mur. De adskiller sig dog væsentligt ved at være symmetrisk opbyggede med arkengaffet og hoveddøren centralt placeret. De mere arkitektonisk bearbejdede huse er også opført i mindre sten og murværket er prydet af dekorative stik og blændinger over vinduerne samt af hvidkalkede detaljer som f.eks. pilastre og gesimser. Døre er typisk udført på et højt kunstnerisk og håndværksmæssigt niveau i tidens internationale stilarter, rokoko og Louis XVI. Flere af vinduesrammerne er overfalsede, som det er almindeligt på de finere byejendomme, palæer og landsteder i 1700-tallet.

De typiske gadehuse ligger i en bymæssig sammenhæng placeret ud til gaden, som det bl.a. ses i Højer og Rudbøl. Den største koncentration af disse gadehuse ligger som nævnt langs Slotsgade i Møgeltønder, der er tæt knyttet til Schackenborg Slot, som ligger nordøst for Slotsgade.

Slotsgadebebyggelsen danner væg i et gennembearbejdet og kultiveret byrum, der kendetegnes af den fine granitbelægning og de kultiverede og klippede lindetræer.

Slotsgade ligger på et let skrånende terræn, der falder ned mod de vidtstrakte marskarealer syd for byen.

De mere urbane gadehuse ligger primært langs Slotsgade, der løber mellem Kirken og Schackenborg, og som blev anlagt i 1680´erne kort efter at grevskabet blev oprettet. Bebyggelsen langs gaden tog til, da Greven i 1707 tilbød grund og kålhave samt 10 års skattefrihed, til alle, der ville bygge på Slotsgaden. På dette tidspunkt lå allerede enkelte småhuse omkring kirken, der indgik i bebyggelsesforløbet langs Slotsgade. Den markante Lindeallé blev anlagt i midten af 1700 tallet og i 1760´erne var gaden udbygget med 40 huse og gårde. Bygningerne var på dette tidspunkt alle tækkede.

Bygningerne er, med få undtagelser, hvor gavlene eller dele af disse er opført i bindingsværk, opført i grundmur med de karakteristiske røde sten, der er lagt og fuget i ler eller kalkmørtel. Opstregningen af fugerne er traditionelt blevet udført med hvidtekalk. Dette har haft en dekorativ effekt, men kalken har også beskyttet de sårbare lerfuger, der ellers ville regne bort. og de fremhævde detaljer som gesims, pilastre og blændinger er ligeledes kalkede med hvidtekalk. Til kalkning af de lyse grå sokler, har man traditionelt anvendt hvidtekalk med farvepigment f.eks. kønrøg.

Vinduer, skodder og porte er som hovedregel hvidmalede, og her har man traditionelt malet disse med linoliemaling.

Stråtagene er tækket med rør og mønnede med græstørv. Tagskægget er vandret afskåret eller med en smule fald udad. De teglhængte tage er beklædt med røde vingetegl, og alle rygningssten er lagt i mørtel.

De smedede murankre er ikke kun til pynt, men en vital del af bygningens konstruktion, Ankrene fastholder murværket til bjælkelaget. En særlig variation er de to murankre i brystningshøjde omkring indgangsdøren, der fastholder den indvendige karmstolpe til ydermuren.

De meget smukke fortovsbelægninger med runde piksten, der ses i Slotsgade, er ikke bare smukke, men har også en vigtig praktisk funktion. Belægningen er lagt med fald væk fra huset og leder vand væk fra bygninger, så murværket ikke opfugtes. Belægningen mindsker også opsprøjt fra tagdryppet.

Bygningerne er alle opført i relativt få og enkle materialer, der har kunnet skaffes og fremstilles lokalt: Ler til teglsten, kalk og sand til mørtel, tømmer til konstruktion, træ til vinduer og døre, tagrør og græstørv til tækning og mønning samt smedejern og glas.

Disse traditionelle byggemateriale udmærker sig ved, at de arbejder godt sammen og skaber en sammenhængende og god bygningsfysik. Derudover er de billige og enkle at vedligeholde.

Denne særlige bygningstype er ualmindelig helstøbt og er sammensat af en række faste komponenter og bygningsdele, der varieres fra bygning til bygning. Det er netop denne helhed og det fine samspil mellem materialerne, der er den bærende bevaringsværdi i bygningerne, og det er ændringer i denne sammenhæng bygningerne mest sårbare overfor.

Facadernes murværk er særligt sårbare overfor nye åbninger i murværket, pudsning eller berapning af det typiske blanke murværk, eller reparationer udført med nyere sten og med andre mørteltyper. De kalkede partier er sårbare overfor ændring af materiale – f.eks. fra kalk til plastik – eller cementbaseret maling.

Tagene er følsomme overfor ændringer af tagmaterialer samt for etablering af nye tagkviste eller tagvinduer i de ubrudte tagflader. De skævheder og små lunker tagene og tagværkerne har fået med tiden, eller måske har haft fra starten, er væsentlige for husene og byens karakter, hvorfor de ikke bør rettes op ved tagomlægninger.

De fint forarbejdede snedkerdetaljer som vinduer og døre er sårbare overfor ændringer eller udskiftninger og man skal her være opmærksom på at bevare de ældre glas og beslag. Bygningerne er også følsomme overfor ændring af farver og malingstyper.

Det er ikke kun antikvarisk og æstetisk at bygningerne er sårbare overfor indgreb. Rent byggeteknisk er husene sårbare overfor reparationer udført med materialer, der ikke arbejder godt sammen med de øvrige byggematerialer, fordi de er for tætte, hårde og usmidige, hvorved der meget hurtigt kan opstå alvorlige byggeskader, såsom råd og svamp i træ, fugtskader i murværk eller forvitring af samme.

For de enkelte bygninger gælder det, at bevaringsværdierne er knyttet til det karakteristiske murværk, de hvidkalkede detaljer, den eksisterende tagform og tagbelægning, de fornemt bearbejdede vinduer og døre og deres beslåning og rudeglas samt murankre.

Den særlige bevaringsværdi i bebyggelsen langs Slotsgade er i høj grad knyttet til den ualmindeligt velbevarede helhed, der dannes af de mange beslægtede bygninger og den konsekvente og enkle materialeholdning. Bebyggelsen er kendetegnet af stor originalitet og hele gademiljøet fremstår ualmindelig velbevaret og med stor autenticitet.

Det er sjældent at finde et dansk byrum, hvor belægning, facader, detaljer og beplantning i den grad spiller sammen.

En stor del af bebyggelsen langs Slotsgade er fredet og den unikke helhed afspejler resultatet af mange år bevaringsindsats fra borgere og statslige og kommunale myndigheder.

Denne særlige bygningstype er en af perlerne i dansk bygningskultur, og de bør behandles og vedligeholdes med stor omhu og efter fælles overordnede retningslinjer, så den særlige homogenitet fastholdes.

Murværk og facader

• Ved reparationer af murværket bør anvendes sten af samme type og format som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan skaffes ved genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette og til de fredede bygninger, kan man søge om materialer fra Kulturarvsstyrelsens Genbrugslagre. Sten til restaureringsarbejder kan også specialfremstilles.

  Fuger bør udføres som de eksisterende, hvilket oftest er en ren kalkmørtel uden cement, udført som skrabefuge.

  De trukne gesimser og bånd bør udføres i hydraulisk kalkmørtel og opbygges i to eller tre udkast. Profilerne trækkes med profilskabelon i zink, der er udført som de eksisterende.

  De hvidkalkede detaljer skal fortsat vedligeholdes med hvidtekalk og man børe ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne overfladebehandling og det produkt, der arbejder bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer. Kalker man rigtigt og med de rette materialer, behøver man kun at kalke hvert 5. – 8. år.

  Sokler bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende kalkes med en hvidtekalk tilsat farvepigment.

Vinduer

• Har bygningen endnu sine ældre vinduer, bør disse bevares. Der findes i dag firmaer, der har specialiseret sig i vinduesistandsættelse og man kan i dag få indvendige forsatsrudesystemer med samme komfort og endda bedre isoleringseffekt end tilsvarende termoruder.

  Når man istandsætter de ældre vinduer, bør man bevare de gamle rudeglas, der har et særligt fint spil i overfladen og kan varierer fra lys grøn til rødlig violet i farven.

  Man bør ligeledes være opmærksom på de håndsmede beslag, der pryder mange af de ældre vinduer i Slotsgaden. Når man vurderer disse, skal man vide, at de ældre håndsmedede hjørnebåndsbeslag ofte er tyndere i godset end de nyere, og at de i langt de fleste tilfælde vil kunne genbruges.

  Ved maling af vinduer og skodder bør man holde sig de materialer og farver som oprindelig er anvendt – og kender man ikke disse bør man anvende den hvide farve, som kendetegner denne bygningstype i dag. Man bør ikke male vinduer i ældre bevaringsværdige bygninger med plastikmaling. Denne maling arbejder dårligt sammen med de øvrige materialer, og ved påføring af flere lag maling, har det vist sig, at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet, der kan medføre rådskader.

  Til maling af ældre vinduer af træ anbefales det, at man anvende en linoliemaling, der i parentes bemærket ikke skal tilføres terpentin.

Døre

• Eksisterende gamle, originale døre eller porte til bevaringsværdige huse bør altid repareres og istandsættes, frem for at skiftes ud - lige meget hvor dårlig en tilstand de er i. De nye døre eller porte kan aldrig opnå samme smukke overfladekarakter, slid og patina, som den gamle.

  De righoldige billedskærerarbejder på dørene og i overvinduerne bør omfattes med stor omhu, og nødvendig komplettering, bør fortages af en professionel billedskærer og udføres i træ af samme kvalitet og type og som de eksisterende.

  Eksisterende ældre dørgreb bør bevares. En dygtig gørtler vil kunne udføre reparationer eller kopier af eksisterende greb.

  I stedet for at skifte utætte, gamle originale yderdøre ud med nye døre, kan man montere tætningsliste og eventuelt supplere med en ny, tæt indvendig forsatsdør. Ved indadgående yderdøre, kan man enten bygge en lille isoleret vindfang af glas, indenfor døren, som en lille 'luftsluse'.

Tage

• De tage, der i dag er belagt med vingetegl bør fortsat lægges med vingetegl af samme type og kvalitet som de eksisterende. Man skal være særligt opmærksom på rygningen, der bør udføres traditionelt med rydningssten lagt i mørtel og ikke med påskruede pyntesten.

  Skævheder og lunker i tagfladerne og tagfødderne bør ikke rettes op ved tagomlægninger, men skal bibeholdes som de er.

  Skorstenspiber, der sidder på rygningen, skal inddækkes i taget ved indmuring med mørtel og må ikke inddækkes med zink.

  Ved de tækkede tage skal man bibeholde den karakteristiske vandrette eller let indad skrående afskæring af tagskægget.

Smedejern

• Murankre af smedejern, bør løbende vedligeholdes med jernmønje og grafitgrå maling. Ved en eventuel udskiftning bør man igen anvende traditionelt smedede ankre, og ikke udskårne og sammensvejsede pladestykker.

Ombygninger

• Ved arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse skal det anbefales, at man tilknytter en restaureringsarkitekt som konsulent på disse opgaver, således at man fortsat fastholder de bærende bevaringsværdier.

• Er bygningen fredet, skal man søge Kulturarvsstyrelsen om forudgående tilladelse til alle arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse.

• Man skal være opmærksom på at der gælder særlige forhold for bygninger der er klassificerede som bevaringsværdige, da disse er optaget i kommuneplanen for bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdige miljøer. Er man i tvivl om hvorvidt bygningen er bevaringsværdig, kan man kontakte kommunen eller søge i Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger – www.kulturarv.dk.

• Man bør være opmærksom på at der kan være særlige lokalplanbestemmelser knyttet til område, der tillige kan indeholde nyttige oplysninger og vejledning om bygningsbevaring.

Nørregade 11, Højer – Opført omkring 1800 (BBR). (1)

(2)

Nørregade 13, Højer – Opført omkring 1800 (BBR).
Enkelt gadehus med det karakteristiske murværk, arkengaf med luge samt fine torammede vinduer og opsprossede vinduer! (3)

Klostervej 2, Rudbøl, opført 1727 (BBR).
Arkengaf havvalmet gavl med de typiske murankre og gesims de karakteristiske ører. (4)

Slotsgade 27, Opført i 1744.
De købstadsprægede 1700-talshuse er ofte prydede af hvidkalkede murværksdetaljer. Bygningernes frontkvist er ofte centralt placeret i facaden og bygningerne har markeret gråkalket sokkel og trappesten i granit. (5)

Slotsgade 25 . Opført 1745, men ombygget i slutningen af 1790.
Den rigt udsmykkede Louis XVI dør stammer fra ombygningen i 1790. (6)

Slotsgade 25. Opført 1745, men ombygget i slutningen af 1790. (7)

Slotsgade 40. Opført efter Slotsgadebranden i 1861 med tidstypisk, tofløjet firefyldingsdør og klassicistiske vinduer. (8)

Slotsgade 18 . Opført 1733-34.
Bygningen er præget af traditionel vestslesvigsk byggeskik med arkengaff, karnap kurvehanksbuet stik over døren, gråkalket sokkel, hvide skodder og oprindelige 8 rudede vinduesrammer og barokdør med pålagte pilasterfelter. (9)

Slotsgade 8. Opført 1737.
Bygningen er præget af traditionel vestslesvigsk landbyggeskik med asymmetrisk facade, arkengaf og karnap ved siden af døren. Den fornemme Lois XVI dør og overvinduet med de udskårne guirlander stammer antageligt fra slutningen af 1700-tallet. (10)

Slotsgade 13. Opført 1739. (11)

til tekniske anvisninger på Internettet, der behandler vedligeholdelse og istandsættelse af historiske huse.

Kulturarvsstyrelsens 'Information om bygningsbevaring'

Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse: www.kulturarv.dk

Arkitektur
Planlægning og projektering
Vedligeholdelse
Fundamenter
Facader og skiltning
Etagedæk og skillevægge
Skorstene og ildsteder
Tage
Døre og vinduer
Trapper
Overfladebehandling
Fugt, råd og svampe
Tekniske installationer
Haver og belægninger
Byggematerialer

Vejledning til bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet

Bevaringsværdige bygninger, Sikring af bevaringsværdier Center for Bygningsbevaring v. Søren Vadstrup, 2007:

Link til vejledningen som PDF:
http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf

Bygningsbevarings-ANVISNINGER fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

Uddybende tekniske anvisninger koordineret med Kulturarvsstyrelsens "Information om Bygningsbevaring": www.bygningsbevaring.dk

Murværk, facader og sokler
Bindingsværk
Vinduer
Smedejern
Støbejern
Overfladebehandling
Sandsten
Interiører
Tage

Almen information om byggeri, materialer og bygningsbevaring

www.kulturarv.dk
Information om bygningsbevaring med informationsbalde om bygningsbevaring, med beskrivelser af de enkelte bygningsdele og byggematerialer.

www.bygningsbevaring.dk
Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Uddybende beskrivelser af traditionelle håndværksteknikker og bygge materialer – Link og oversigt over håndværkere, materialeproducenter. Rådgivning til private husejere.

www.bygningskultur.dk
Forskellige foreninger og interesseorganisationer, der arbejder med dansk bygningskultur. Anvisninger. Oversigt over håndværkere og materialeproducenter. Rådgivning.

www.bygerfa.dk
Byggeteknisk erfaringsformidling udarbejdet for professionelle, men kan også anvendes af private.

www.Brandteknisk-institut.dk
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institiut – bl.a. information om brandsikring af stråtage.

www.bvb.dk / www.bsf.dk
Byggeskadefondens erfaringer fra en række eftersyn i byfornyede ejendomme og almene boliger.

www.hfb.dk
Håndbog for byggeindustrien – links til byggeriets producenter og leverandører.

www.muro.dk
Murerfagets oplysningsråd.

www.taekkelaug.dk
Grundig information om stråtage – teknikker, kvalitetskrav, egnsbyggeskik mm.

www.trae.net
Omfattende oplysninger om træ, udvælgelse og anvendelse.

www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut, træteknik.

www.mur-tag.dk
Teknologisk Institut, Murværkscenteret – Mur- og tagprodukter.

Foreninger og interesseorganisationer der arbejder med bygningsbevaring

www.byfo.dk
www.bygningskultur.dk
www.foreningen-straatag.dk
www.byogland.dk

Lokale bevaringsforeninger:

Fonden til Bevaring af Gamle Rømøhuse
v/ Rosa Schmidt
Ternevej 11
DK 6792 Havneby, Rømø
Tlf. 74 75 52 10

Fonden Gamle Sønderho
v/ Vibeke Schøtt
Toftestien 21
DK 6720 Sønderho, Fanø
Tlf. 75 16 44 29

Selskabet til bevarelse og forskønnelse af Tønder
v/ A.M. Dela
Ribelandevej 32
DK 6270 Tønder
Tlf. 74 72 04 33

Esbjerg Byfond
Torvegade 74
DK 6710 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16

Gammelt Præg
Ribe Bybevaring
Torvet 3
DK 6760 Ribe
Tlf. 75 42 45 80

Bevaringsforeningen for Varde
C/O Varde Museum
Lundvej 4
DK 6800 Varde
Tlf. 75 22 08 77