Tilrettelæggelse af arkæologiske undersøgelser

I dette kapitel beskrives de enkelte led i processen omkring arkæologisk arbejde fra bygherres indledende henvendelse til museet til de arkæologiske undersøgelser er afsluttet og arealet frigives.

Vejledningens kapitel 2, version 4, gældende fra 1. april 2019


Det er hensigten med museumsloven, at bygherre inddrager museet så tidligt som muligt i planlagte jordarbejder.

Samarbejde mellem bygherre og museet allerede i planlægningsfasen gør det muligt at tilrettelægge de arkæologiske undersøgelser, så de giver færrest mulige gener for bygherre, og samtidig sikres fortidsminderne på arealet bedst muligt.

Derfor er det vigtigt, at kende de enkelte led i processen omkring arkæologisk arbejde fra bygherres indledende henvendelse til museet til de arkæologiske undersøgelser er afsluttet og arealet frigives.

Læs mere om de økonomiske aspekter af arkæologiske undersøgelser

Udtalelse om væsentlige fortidsminder

Bygherre kan bede det arkæologiske museum om en udtalelse om, hvorvidt væsentlige fortidsminder på et areal vil blive berørt ved et planlagt jordarbejde. En sådan udtalelse udformes efter de samme principper, på alle landets arkæologiske museer.

Indledningsvis foretager museet en arkivalsk kontrol, som bygger på kendt viden, det vil sige både museets generelle viden om lokale topografiske forhold og tidligere registreringer af arkæologiske fund i området.

På baggrund heraf giver museet en overordnet beskrivelse af, hvor der hidtil er registreret fortidsminder, samt hvor der findes beskyttede fortidsminder og områder af stor kulturhistorisk interesse, såkaldte kulturarvsarealer.

Læs mere om kulturarvsarealer

Den arkivalske kontrol samt eventuelt en rekognoscering på arealet udføres af museet uden udgifter for bygherre. Museet vurderer i forlængelse af den arkivalske kontrol, om det er nødvendigt at foretage en forundersøgelse for at give en udtalelse om væsentlige fortidsminder på arealet, hvor der planlægges jordarbejde.

Bygherre tager derefter stilling til, om denne ønsker, at museet gennemfører en forundersøgelse, eller om bygherres jordarbejde kan tilrettelægges, således at eventuelle fortidsminder ikke berøres.

Udgifterne til mindre forundersøgelser afholdes af museet, mens udgifter til større forundersøgelser som hovedregel afholdes af bygherre.

Større forundersøgelser er i praksis arealer på mere end 5.000 kvadratmeter samt arealer i middelalderlige bykerner uanset størrelse. Der vil dog i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering. Det er styrelsen, som tager stilling til eventuelle tvivlstilfælde.

Afgørelse om gennemførelse af en større forundersøgelse tages af Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af en indstilling fra museet. Indstillingen består af en faglig argumentation og udkast til budget udformet i budget- og regnskabsskemaet.

Den faglige argumentation skal udarbejdes efter styrelsens vejledning til faglig argumentation for større forundersøgelse og indsendes på museets eget brevpapir. 

Hent faglig argumentation for større forundersøgelse (docx)

Museets efterfølgende udtalelse om væsentlige fortidsminder på et areal er bindende i den forstand, at hvis det i udtalelsen er oplyst, at der på arealet ikke er væsentlige fortidsminder, og der alligevel viser sig at være  væsentlige fortidsminder, når jordarbejdet er begyndt, er bygherre ikke økonomisk ansvarlig for den arkæologiske undersøgelse heraf.

Udgifterne afholdes i stedet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Til toppen

Forundersøgelser

Formålet med en forundersøgelse er at afklare, i hvilket omfang, der er bevaret arkæologiske spor på et areal og redegøre for deres udstrækning, bevaringstilstand og karakter.

Forundersøgelsen skal gøre det muligt for Slots- og Kulturstyrelsen at afgøre, om der er tale om væsentlige fortidsminder, og på den baggrund beslutte, om arealet eller dele heraf umiddelbart kan frigives til jordarbejde, om fortidsminderne skal bevares på stedet eller der skal foretages en egentlig arkæologisk undersøgelse for at sikre fortidsminderne.

Retningslinjer

Ved forundersøgelsen kan museet lokalisere de fleste aktivitetsspor fra ældre stenalder frem til nyere tid.

Nogle fortidsminder, eksempelvis enkeltliggende grave under flad mark, mindre grupper af grave, stærkt nedpløjede gravhøje, dårligt bevarede spor af hustomter, ovne, vandmøller og små, oppløjede stenalderbopladser, vil dog kunne overses selv ved udlægning af et finmasket net af søgegrøfter. Derfor er det vigtigt, at udgravningsleders viden om de lokale kulturhistoriske og topografiske forhold er så stor, at forundersøgelsens strategi og metode kan tilpasses den konkrete situation.

Omfanget af forundersøgelsen fastlægges efter en afvejning. På den ene side skal der opnås tilstrækkelig viden om fortidsminderne til at styrelsen kan afgøre, om der er tale om væsentlige fortidsminder. Samtidig skal man undgå at skade eventuelle væsentlige fortidsminder og dermed skabe forhindringer for en efterfølgende egentlig arkæologisk undersøgelse. Hvis fortidsminderne eller dele heraf skal bevares på stedet, skal skader og indgreb i fortidsminderne begrænses mest muligt.

Større forundersøgelser på blokarealer

Ved en arkæologisk forundersøgelse på blokarealer, for eksempel udstykningsarealer, produktionsarealer og større grunde, vil museet som hovedregel fjerne overjord/pløjelag ved at trække en række søgegrøfter. Fortidsminderne er herefter synlige i undergrunden (råjorden) og kan registreres.

Mulden lægges som en vold langs den ene side af grøfterne, mens eventuel råjord lægges for sig, så entreprenøren ved en senere tildækning kan foretage jord-/muldseparering.

For at en forundersøgelse kan være grundlag for en vurdering af, om et areal rummer væsentlige fortidsminder, er det nødvendigt at afdække op mod 20 procent af området. En sådan dækningsgrad kan for eksempel nås ved udlægning af to meter brede søgegrøfter med 15 meters afstand samt ved udvidelser af grøfterne de steder, hvor det skønnes nødvendigt.

Undersøgelsesstrategien tilpasses altid topografien og fortidsminderne på baggrund af en konkret vurdering.

Som udgangspunkt anbefales maskintyper, der kan afrømme 600-800 meter søgegrøft pr. arbejdsdag afhængig af maskintype, førerens erfaring, vejrlig, muldtykkelse, jordbundsforhold med videre. Bæltemaskiner eller maskiner på hjul med minimum to meter bred rabatskovl vil ofte være at foretrække.

Som minimumsbredde på søgegrøfter anbefales to meter, men i nogle tilfælde kan tre-fire meter brede søgegrøfter være nødvendige.

Ved en forundersøgelse dokumenteres alle de i udgravningsfladen synlige arkæologiske spor. Det vil oftest også være nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse af udvalgte anlæg for at opnå tilstrækkelig viden til at kunne vurdere deres karakter, alder og bevaringsgrad.

Større forundersøgelse i tracé

Ved større forundersøgelser i tracé vil museet ofte afdække mellem 20 og 100 procent af det berørte areal.

Afdækningen foregår som ved større forundersøgelser på blokarealer ved at fjerne overjord/pløjelag, så eventuelle arkæologiske spor afdækkes. Såfremt det er muligt, foretages der udvidelser der, hvor koncentrationer af fortidsminder fordrer dette.

Tracéets bredde medfører dog ofte, at det ikke er muligt at foretage udvidelser, hvorfor det kan være nødvendigt at foretage en nærmere undersøgelse af en større andel af de afdækkede arkæologiske spor for at opnå tilstrækkelig viden om deres karakter, alder og bevaringsgrad. Som ved forundersøgelser på blokarealer dokumenteres alle de i udgravningsfladen synlige arkæologiske spor.

I brede traceer, over 10 meter, kan ovennævnte fremgangsmåde være vanskelig at praktisere, og en forundersøgelse vil ofte være af samme karakter som på større flader.

Ved overvågning følger museet et jordarbejde, som det skrider frem. I det omfang, der påtræffes fortidsminder, registreres disse inden for forundersøgelsesbudgettet.

Metoden bevirker, at frigivelsen af et areal sker løbende i takt med at museet dokumenterer de arkæologiske spor. Fremkommer der arealmæssigt større eller komplicerede fortidsminder, vil det dog fortsat være nødvendigt at undersøge disse ved en egentlig arkæologisk undersøgelse, såfremt jordarbejdet ikke kan ændres og fortidsmindet bevares på stedet.

Undersøgelser af komplekse fortidsminder

Middelalderlige bykerner

Årsagen til, at forundersøgelser i middelalderlige bykerner som udgangspunkt betragtes som større forundersøgelser, er først og fremmest de ofte meget komplekse kulturlag, som findes her.

Kulturlag er ophobning af fysiske spor efter menneskelig aktivitet gennem århundreder. Ved en undersøgelse iagttages og registreres kulturlagenes rækkefølge, så genstande og observationer kan knyttes til de enkelte lag.

Ofte vil en forundersøgelse med maskinel afrømning af jord i søgegrøfter have en negativ effekt på mulighederne for arkæologiske analyser og medføre praktiske problemer, hvis der senere skal laves en egentlig arkæologisk undersøgelse. I stedet tages andre metoder i brug.

I forbindelse med sløjfning af moderne kældre, samlebrønde m.m. er det muligt at iagttage lagfølgen i kulturlagene på stedet, ligesom eventuelle geotekniske prøver, som bygherre foretager, kan give oplysninger herom.

Boreprøver kan også være et led i en forundersøgelse.

Hvis dette ikke giver tilstrækkelig information, kan der med maskine eller med håndkraft graves enkelte, mindre felter på f.eks. 2,5 x 2,5 meter. Disse huller placeres, hvor de forventes at medføre færrest ødelæggelser af fortidsminderne.

Hvis der i et søgefelt findes konstruktioner af f.eks. træ, tegl eller sten, skal de registreres og efterlades urørt, indtil en egentlig arkæologisk undersøgelse eventuelt kan finde sted.

I forbindelse med anlægsarbejder på asfalterede arealer eller i smalle tracéer i forbindelse med ledningsarbejder foretages forundersøgelsen ofte som overvågning.

Generelt ved forundersøgelser i de middelalderlige bykerner anbefales det, at boreprøver, søgefelter og/eller opgravninger af moderne ledningsgrøfter og lignende samlet udgør cirka 5-10 procent af den totale flade. Med en sådan dækningsgrad vil det være muligt at foretage en vurdering af omfanget af eventuelle væsentlige fortidsminder på arealet.

Slots- og kulturstyrelsen har udpeget alle landets 70 middelalderlige bykerner som kulturarvsarealer.

Læs mere om kulturarvsarealer

Lokaliteter med bevarede kulturlag uden for de middelalderlige bykerner

Bevarede kulturlag findes også uden for de middelalderlige bykerner, og her kan traditionel afrømning af overjord/pløjelag ligeledes have en negativ effekt på mulighederne for arkæologiske analyser og medføre praktiske problemer, hvis der senere skal laves en egentlig arkæologisk undersøgelse.

Forundersøgelser på lokaliteter med bevarede kulturlag kan derfor med fordel gennemføres ved boringer suppleret med åbning af mindre søgefelter.

Særligt komplekse fortidsminder

Nogle typer fortidsminder er så komplekse, at særlige og typisk mere tidskrævende metoder skal tages i anvendelse, for at de kan vurderes fyldestgørende. Det drejer sig for eksempel om overpløjede gravhøje, storstensgrave, køkkenmøddinger, ovne og vandmøller.

Her foretager museet en konkret vurdering af, hvilke metoder der vil være mest udbytterige i forhold til at skaffe nødvendig viden for at kunne redegøre for fortidsmindernes karakter, alder og bevaringsgrad.

Til toppen

Hvor meget koster en forundersøgelse i det åbne land normalt?

Efter forundersøgelsen

Museet orienterer straks efter en forundersøgelses afslutning i felt bygherre om, på hvilke arealer der er påtruffet fortidsminder og hvilke arealer, der umiddelbart kan frigives, fordi de ikke indeholder fortidsminder.

Orientering sker ved fremsendelse af kortmateriale, som tydeligt angiver, på hvilke arealer der er fremkommet fortidsminder og hvilke arealer der kan frigives.

Museet og bygherre kan aftale at delarealer uden fortidsminder frigives i etaper.

Hvis styrelsen træffer afgørelse om, at de fremkomne fortidsminder er væsentlige, og at de skal gøres til genstand for en egentlig arkæologisk undersøgelse, videresender museet styrelsens afgørelse og det godkendte budget for en egentlig arkæologisk undersøgelse til bygherre.

I forlængelse heraf tager bygherre stilling til om jordarbejdet på arealet kan ændres, så væsentlige fortidsminder bevares på stedet (in situ), frem for at der skal gennemføres en egentlig arkæologisk undersøgelse.

Egentlige arkæologiske undersøgelser

Styrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt eventuelle fortidsminder er væsentlige og skal gøres til genstand for en egentlig arkæologisk undersøgelse på baggrund af en faglig argumentation fra museet.

Den faglige argumentation indeholder museets redegørelse for, om der er tale om væsentlige fortidsminder, det foreslåede metodevalg og ressourceforbrug ved en egentlig arkæologisk undersøgelse.

Den faglige argumentation skal udarbejdes efter styrelsens vejledning til faglig argumentation for egentlig arkæologisk undersøgelse og indsendes på museets eget brevpapir. 

Hent faglig argumentation for egentlig arkæologisk undersøgelse (docx)

Den faglige argumentation indsendes sammen med et udkast til budget for den egentlig undersøgelse.

Metodevalg ved egentlige arkæologiske undersøgelser

Metoderne, der anvendes ved egentlige arkæologiske undersøgelser, er i vid udstrækning de samme som ved arkæologiske forundersøgelser, men hvor anlæg og fund i en forundersøgelse så vidt muligt kun registreres, foretages der nu en egentlig undersøgelse.

Karakteren af denne varierer afhængig af fortidsmindernes og arealets karakter.

Læs mere om arkæologiske strategier

Den egentlige arkæologiske undersøgelse indebærer som udgangspunkt, at museet foretager udgravning og tilbundsgående registrering af alle væsentlige fortidsminder.

En egentlig arkæologisk undersøgelse kan ligesom en forundersøgelse foregå som overvågning. Her følger museet et jordarbejde, der berører væsentlige men ikke komplekse fortidsminder.

Når man støder på væsentlige fortidsminder i processen, undersøges de løbende.

Til toppen

Aflevering og eventuel retablering af undersøgte arealer

Museet skal altid forhøre sig hos bygherre om, hvordan et område skal retableres efter endt undersøgelse. Det vil typisk dreje sig om, hvorvidt bygherre ønsker søgegrøfterne tildækket og i så fald af hvem. Dette skal oplyses, når museet indsender sin indstilling om større forundersøgelse eller egentlig arkæologisk undersøgelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bygherre ofte kan have specifikke behov i forbindelse med retablering af et område, efter at museet har afsluttet en arkæologisk undersøgelse. For eksempel kan det være af betydning, at muldjord og råjord ikke bliver sammenblandet. Sådanne forhold er væsentlige at få klarlagt og på forhånd aftale en løsning.

Efter at en egentlig arkæologisk undersøgelse er afsluttet, frigives arealet til bygherre. Museets orientering til bygherre sker ved fremsendelse af kortmateriale, som tydeligt angiver, hvilke arealer der frigives, og hvilke der indeholder fortidsminder som skal bevares in situ.

Museet skal endelige afrapportering til styrelsen og bygherre efter at de arkæologiske undersøgelser er afsluttet

Læs mere om processen efter endt undersøgelse

Til toppen

Frivillige aftaler mellem bygherre og museum

Det arkæologiske museum og bygherre kan indbyrdes indgå aftaler om ydelser, der går ud over, hvad museumsloven foreskriver. Det kan blandt andet være udvidet arkivalsk kontrol samt arkæologiske analyser, jordprøver, boringer og andre registreringer, som museet foretager for bygherre som forberedelse til en forundersøgelse.

Museet kan desuden deltage i udfærdigelsen af VVM-rapporter og lignende. Sådanne aftaler skal ikke godkendes af styrelsen.

Udvidet arkivalsk kontrol

En udvidet arkivalsk kontrol kan i mange tilfælde bidrage til en mere effektiv forundersøgelse og dermed en reduktion af bygherres samlede omkostninger til arkæologi.

I forbindelse med undersøgelse af fortidsminder fra nyere tid (det vil sige efter cirka 1536) er arkivalsk kontrol og overvågning særligt væsentlige metoder.

Arkæologisk analyse

Arkæologiske analyser benyttes oftest i forbindelse med større anlægsarbejder.

I den arkæologiske analyse samles oplysninger om for eksempel stednavnenes udsagn, jordbundens sammensætning, bonitetsoplysninger og data fra geotekniske boringer. Det er herved muligt at lave en overordnet rekonstruktion af det forhistoriske landskab og dermed udpege områder, hvor muligheden for at finde spor af bebyggelser og gravpladser i forbindelse med fremtidigt anlægsarbejde er stor.

Til toppen

Standsning af jordarbejde

Hvis der under et jordarbejde påtræffes fortidsminder, skal arbejdet ifølge museumsloven standses, og bygherre skal straks meddele det ansvarshavende museum, at der er påtruffet fortidsminder.

Find dit ansvarshavende museum

Museet kan også standse et jordarbejde, hvis bygherre ikke selv har standset det.

Museet meddeler i første omgang at bygherre midlertidigt skal standse jordarbejdet. Dette gøres på vegne Slots- og Kulturstyrelsens. Standsningen omfatter kun den del af anlægsarbejdet, der berører fortidsminder.

Museet har adgang til steder, hvor der foretages jordarbejder, og hvor der kan formodes at gøres arkæologiske fund.

Museet skal straks, efter at den midlertidige standsning er meddelt bygherre, indstille til styrelsen, at arbejdet standses.

Museet indsender hurtigst muligt en indstilling med oplysninger om karakteren af jordarbejdet, de berørte fortidsminder og beskadigelsens omfang. På den baggrund beslutter styrelsen, om standsningen skal være endelig, og om en egentlig arkæologisk undersøgelse skal gennemføres. 

Denne procedure kan af hensyn til det standsede jordarbejde være hastende og kan i så fald gennemføres pr. telefon og e-mail.

Museet skal umiddelbart efter styrelsens meddelelse om standsning videresende meddelelsen til bygherre.

Styrelsen kan også sende meddelelse om standsning direkte til bygherre.

Jordarbejdet på det aktuelle areal kan først genoptages, når styrelsen har afgjort, om der skal udføres en egentlig arkæologisk undersøgelse, og når denne i så fald er gennemført.

I tilfælde hvor en standsning foretages, efter at museet – på bygherres foranledning - har udtalt, at der ikke var væsentlige fortidsminder på arealet, afholder styrelsen udgifterne til en eventuel egentligt undersøgelse.

Har bygherre derimod inden standsningen ikke anmodet om en udtalelse eller fravalgt en forundersøgelse, og afgør styrelsen, at jordarbejdet har berørt væsentlige fortidsminder, afholder bygherre udgifterne til en egentlig undersøgelse.

Museet og bygherre kan samtidig indgå en aftale om forundersøgelse på resten af arealet. Hvis der er tale om en større forundersøgelse, følger den retningslinjerne herfor.

Lovgivning på området

Reglerne om, at bygherre kan indhente museets udtalelse om, hvorvidt der er væsentlige fortidsminder på et areal følger af museumslovens § 25.

Reglerne om større forundersøgelser følger af museumslovens § 26, stk. 2.

Styrelsen afgør i tvivlstilfælde, om der er tale om en mindre eller større forundersøgelse jf. § 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv.

Hvis et areal er erklæret uden væsentlige fortidsminder, og der alligevel viser sigt at være væsentlige fortidsminder, når jordarbejdet er begyndt, afholdes udgifterne af styrelsen, jf. museumslovens § 27, stk. 5, nr. 2.

Reglerne om egentlige arkæologiske undersøgelser følger af museumslovens § 25, stk. 2; hvis museet vurderer, at det er nødvendigt at gennemføre en egentlig undersøgelse, tager styrelsen afgørelse, om hvorvidt undersøgelsen skal gennemføres. Udgifterne til undersøgelsen afholdes af bygherre, jf. § 27, stk. 4.

Museet kan standse et anlægsarbejde, hvis bygherre eller entreprenør ikke selv har standset det, jf. museumslovens § 27, stk. 2.

Museet har adgang til steder, hvor der foretages jordarbejder, og hvor der kan formodes at gøres arkæologiske fund. Dette sker efter museumslovens § 27, stk. 9.

I tilfælde hvor en standsning foretages efter, at museet på bygherres foranledning har udtalt, at der ikke er væsentlige fortidsminder på et areal, afholder styrelsen omkostningerne til en eventuel undersøgelse, jf. museumslovens § 27, stk. 5, nr. 2.

Til toppen

Opdateret 30. september 2022

Kulturarvsarealer

Danmarks kulturarvsarealer har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der er skjulte fortidsminder i et område, og at det kan betale sig at gentænke sit anlægsarbejde, så fortidsminderne bevares på stedet, i stedet for at de skal fjernes ved en arkæologisk undersøgelse. Derfor giver Slots- og kulturstyrelsen som udgangspunkt ikke tilskud til arkæologiske undersøgelser på kulturarvsarealerne.

Læs mere om kulturarvsarealerne